Jeg vil lige dele noget med dig, som jeg stadig går og tænker over. Signe har jo i mange år bygget sit hjem op sammen med sin mand, hver sten hun lagde, var med masser af kærlighed og omsorg. Da hendes søn, Mads, blev gift med Freja, troede Signe virkelig, at huset ville fyldes med latter og varme. Men allerede efter et par måneder, føltes luften tung og trykket.
Freja begyndte nærmest en stille kamp. Først flyttede hun rundt på møblerne uden at spørge Signe. Så smed hun Signes gamle, elskede gardiner ud de var nemlig “forældede”. Signe sagde ikke noget, bare hun kunne se Mads glad. Men det var ikke nok for Freja hun ville være den eneste, der bestemte.
Mor, du har altid fjernsynet tændt alt for højt i dit værelse, jeg får hovedpine, klagede hun om dagen.
Mor, du må ikke komme i køkkenet, når jeg laver mad, du forstyrrer mig, sagde hun om aftenen.
Til Mads sagde Freja noget helt andet: “Din mor er blevet så gammel og sur altid, hun brokker sig og hakker på mig hele tiden. Jeg har det så svært, jeg græder hele tiden.” Mads blev splittet mellem de to kvinder, han holdt af, men langsomt begyndte han at tro på konen.
Alt blev afgjort en kold aften i februar. Signe var blevet lidt sløj og havde feber. Hun gik ud for at bede om en kop te, men hørte en samtale inde i stuen.
Mads, jeg kan ikke mere. Din mor har det største værelse, hvorfor ikke flytte hende ud i udhuset til sommeren? Så får vi mere plads, og hun får ro. Eller måske kunne hun bo hos sin søster på landet?
Mads tøvede: “Freja det er jo hendes hus.”
Det var hendes, nu er det vores! svarede Freja hårdt. Hvis hun bliver, så tager jeg hjem til mine forældre. Du må vælge.
Signe gik straks ind i stuen, bleg men rank og med hævet hoved.
Du behøver ikke vælge, sagde hun roligt. Freja, du har ret hjemmet skal tilhøre familien. Men huset er mit på papiret, og jeg flytter ikke ud i udhuset. Mads, jeg elsker dig, men hvis du mener, din mor er tilovers her, så står døren åben for jer begge. Pak jeres ting.
Freja havde regnet med, at Signe ville bøje af, men det skete ikke. Mads så tårerne i sin mors øjne og det iskolde i Frejas blik, og det var som om han vågnede op. Den nat gik han ikke det gjorde Freja. Hun råbte, at de nok skulle fortryde det.
Et år er gået siden. Mads bor stadig med Signe, og han har mødt en ny kvinde, som sætter pris på hygge og respekt. Signe har lært noget vigtigt: Godhed må aldrig være forsvarsløs. Når du lukker nogen ind i dit hjem, så sørg for, at de ikke smider dig ud over dørtærsklen.
Jeg synes bare, det er så sigende for hvordan man skal værne om sit eget, selvom man er god af hjertet.
