Jeg fandt ud af, at jeg var i 12. uge af graviditeten. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op min søn var teenager, og vi boede i en lejlighed jeg lejede i udkanten af Aarhus. Som du kan forstå, havde jeg ingen fast mand i mit liv.
Jeg arbejdede to jobs for at kunne sørge for min søn. Hvordan skulle jeg kunne give endnu et barn mad på bordet? Hvem skulle så tjene penge, hvis jeg gik på barsel? Desuden fortjener et barn ordentlige og trygge rammer.
Jeg ønskede ikke barnet, så jeg besluttede mig for at føde og så efterlade det på hospitalet. Jeg blev straks sendt til en psykolog, som prøvede at afdække årsagen til den beslutning. En rar kvinde gav mig numre på organisationer, der kunne hjælpe. Først troede jeg ikke på, at det ville gøre nogen forskel, men det var netop disse mennesker, der reddede mig fra at begå en frygtelig fejl.
Ingen vidste, jeg var gravid, og barnets far tilbød kun at betale for en abort. Han indvilligede også i at betale huslejen i et halvt år, og for den hjælp var jeg taknemmelig. Men derefter blokerede han mig overalt. Det gjorde ondt, men jeg indså, at jeg også selv bar en del af ansvaret jeg havde ikke passet godt nok på mig selv. Lige der føltes livet bare så meningsløst.
Jeg arbejdede helt til sidste stund og skjulte min graviditet. Min søn havde regnet det hele ud, men han bebrejdede mig ikke. Han insisterede på, at jeg skulle beholde barnet, for han mente, at livet på et børnehjem ville være hårdt og trist.
Det var først dér, jeg slog nummeret til organisationen. De inviterede mig til en samtale. En erfaren kvinde forklarede, at livet kan ændre sig på et øjeblik. Den ene dag ser alt sort ud, næste dag kan det være lyst. Hvis jeg afleverede mit barn, ville jeg søge efter det resten af livet og fortryde mit valg. De tilbød både moralsk og økonomisk støtte.
Kvinderne, der henvender sig til denne organisation, er stærke. De overvejer at afgive deres barn på grund af svære livsvilkår, fordi de frygter ikke at kunne klare det men de elsker deres barn højt. Personalet presser aldrig nogen, men hjælper kvinderne med at se det hele i et større perspektiv. Den endelige beslutning er altid morens og kun hendes.
Der er også sager, hvor personalet godt kan se, at det er bedst for barnet at få en ny familie som når moren er socialt udsat, afhængig af alkohol eller stoffer, eller udøver vold. Barnets sikkerhed og fremtid er altid det vigtigste.
Jeg fik tildelt ting, husholdningsartikler og børnetøj gennem organisationen. På lageret fandtes alt det, jeg havde brug for til en nyfødt. Jeg ankom til fødegangen med en lille sportstaske, mens de andre mødre slæbte store tasker med. Jeg kiggede på dem og følte misundelse de var glade, i modsætning til mig.
Men tøj og nips betød ikke noget for mig; jeg havde bare brug for at mærke nogen bag mig. Man kan nøjes med et enkelt par bukser og stadig være lykkelig eller bo i luksus og føle sig ulykkelig. Det var her, jeg besluttede aldrig at give afkald på mit barn.
På udskrivningsdagen kom min søn og folkene fra organisationen. De havde blomster med, og jeg følte mig oprigtigt taknemmelig.
I en periode skammede jeg mig over barnevognen de fleste mødre er jo unge, og jeg var fyldt 40. Men det gled i baggrunden. Økonomisk var det stramt, men vi klarede os. Organisationen hjalp meget, og efterfølgende tilbød min mor også sin støtte.
Da min søn var et halvt år, ansatte jeg en dagplejer. Et par måneder senere begyndte jeg at lave frisurer mod betaling. Et år efter tog jeg kursus i tatovering og mine indtægter steg.
Min ældste søn har deltidsjob, men jeg tager ikke penge fra ham til husholdningen det ville være for meget. I ved, jeg frygtede alt muligt helt uden grund. Nu er vores liv lyst og spændende. Jeg har ikke mit eget hjem, men jeg har to vidunderlige sønner de vigtigste mænd i mit liv.
For længst har jeg ikke modtaget hjælp fra organisationen, og nu klarer jeg mig selv, fordi jeg ved, at mange kvinder har mere brug for det end mig. Når min lille søn engang bliver voksen, vil jeg fortælle ham sandheden for at lette mit hjerte men jeg tror, han vil forstå mig. At være mor handler om at kunne ofre noget for sine børn. Et barn er et ansvar, ikke et tidsfordriv. Forlad aldrig dine børn, uanset hvor svære livets veje er. Bank på alle døre og bed om hjælp, hvis du har brug for det.
