Skyerne hænger lavt over København, regnen trommer mod ruden, og Sofie står i kontorets køkken og smiler, mens hun smører den daglige creme på. Hun er 48 år, men ser ud som om hun kun er i starten af trediverne – hendes mor er stadig ung og strålende. Kollegerne kaster en smule beundring i hendes retning:
– Sofie, du ser altid så frisk ud, spørger de, og hun griner.
– Jeg gør egentlig ikke så meget, svarer hun. Et lag dagcreme om morgenen, en hurtig ansigtsrens om aftenen, og jeg besøger kun hudlægen en gang hver tredje eller fjerde måned.
De unge kolleger i slut 20’erne smiler og siger:
– Du gemmer vist på hemmelige tricks, nikker de.
Sofie nikker bare. Hun har været skilt i elleve år, efter at hendes eksmand forlod hende for en 20‑årig. Datteren er gift og flyttede til Alperne med sin mand. Ensomheden har lagt sig som et tungt tæppe, men hun har haft muligheder for at gifte sig igen. En gang foreslog hendes nabo, Viggo, at de skulle flytte sammen og endda gifte sig, men Viggo var alt for anderledes og boede med to store hunde, som Sofie kun kunne tolerere på afstand.
Ugerne på kontoret er fyldt med små øjeblikke, hvor familierne tager på udflugter i skoven, går i parken med børnene eller ser en film i biografen. Sofie og hendes veninde Freja – en enlig mor med en flok børnebørn – prøver af og til at bryde rutinen med en tur i biografen eller et besøg på et kunstgalleri, men sådanne udflugter er sjældne.
Sofie bruger ofte sine weekender på at sidde foran laptopten eller stirre på tv’et, mens hun forsøger at holde tankerne fra den tomme lejlighed.
En dag træder en ny ansat ind i kontoret. Mikkel, 52 år, er en rolig mand med briller i en dyr stel, altid iført en skræddersyet jakkesæt og et matchende slips. Hans jakkesæt sidder som om det er syet på ham, og hans fyldige krop giver ham en autoritativ fremtoning, men han er langt fra en udslået lækkerhed.
Det er Julie, den unge nytilkomne, der først får øje på ham og råber med et grin:
– Godmorgen, alle sammen! Vi har fået en ny mand på holdet. Han er måske ikke den smukkeste i verden, men han ser da helt okay ud.
De fem kolleger i lokalet nikker og smiler, mens den ældste, Else, der nærmer sig 60, spørger nysgerrigt:
– Hvem er den så?
Julie svarer med et blink:
– Du får se, Else, du får se.
Mikkel får straks Sofies opmærksomhed, men han holder sig tilbage og behandler alle med samme høflige afstand. Han kaster sig over arbejdet med en intensitet, der imponerer alle.
Katrine, en 40‑årig kollega, hvisker til de andre:
– Det er mærkeligt, at sådan en attraktiv mand opfører sig så beskedent. Måske har han haft for mange kvindelige forhold, eller så er han bare for genert til at tage initiativ.
Julie tilføjer:
– Eller han er gift og gemmer ringen.
HR-afdelingen bekræfter kort tid efter, at Mikkel er ugift. Kollegernes spekulationer går videre:
– Så lever han måske med en uofficiel partner, eller han er bare en fri mand.
Else, med sin skarpe intuition, konkluderer:
– Jeg kan mærke, at han er fri. Min fornemmelse siger mig, at han er tilgængelig.
Sofie beslutter sig for at tage første skridt. Hun går hen til Mikkel og spørger:
– Sådan, hvordan trives du i den nye afdeling?
Mikkel svarer kort og vender sig mod chefens kontor.
Næste dag giver hun ham et kompliment:
– Det jakkesæt og slipset passer dig virkelig godt.
Mikkel nikker blot og siger, at tøjet ikke er nyt.
Sofie prøver flere gange at starte en samtale, men Mikkel virker som om han er indhyllet i sit eget arbejde. Hun læser om psykologiske typer på internettet og konkluderer, at han er en sky, der kræver længere tid til at blive “tæmmet”. Hun beslutter sig for at gøre en ekstra indsats: hun bager kager i weekenden og bringer dem med på kontoret, så også Mikkel kan få en bid.
Hun tænker:
– Måske kan jeg vise ham, at jeg er mere end bare en kollega.
Mikkel kæmper med et nyt IT‑program, og Sofie tilbyder sin hjælp. Hun sidder ved hans side i flere aftener, svarer på hans spørgsmål og viser tålmodighed.
Endelig får Mikkel styr på systemet og siger tak:
– Tak, Sofie, jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dig. Du skylder mig en kop kaffe og måske en lille kage.
Sofie svarer med et glimt i øjet:
– Så lad os aftale at mødes på Caféen ved Nyhavn i morgen, klokken syv.
Mikkel accepterer, men Sofie må hurtigt smide en undskyldning på sidst i arbejdsdagen, fordi hun skal til tandlægen og “forberede sig på første date”. Hun ringer til Freja, som har lovet at give hende en ny frisure, så de grå hårstrå på siden af panden forsvinder.
Hun ser sig selv i spejlet, smører mascara med forlængende effekt, og ifører sig en smuk sort kjole, høje sko og en let trenchcoat – perfekt til en kølig efterårsaften. Regnen begynder at sile ned, men hun har glemt paraplyen. Hun løber gennem gaderne, hendes hæle klikker på brostenene, mens vinden pisker regnen ind i hendes ansigt.
Hun når frem til caféen, men er femten minutter for sent. Mikkel sidder allerede ved bordet, kigger kort på døren, men hans blik fanger hende kun i et øjeblik. Da hun træder ind, er hun gennemblødt, mascaraen er løbet, håret hænger i klumper, og hendes sko er mudrede. Hun føler en bølge af skam:
– Er det virkelig mig? – tænker hun, mens hun ser sit spejlbillede i vinduet.
Hun stormer ud, men regnen er ved at aftage. På vej tilbage til lejligheden ser forbipasserende ud til at smile over den gennemblødte kvinde med den slørede mascara. Hun kommer hjem, skifter tøj og hopper i brusebadet.
Telefonen summer. Tre ubesvarede opkald fra Mikkel. Hun tager røret, uden at kunne finde en undskyldning:
– Jeg blev fanget i regnen, så jeg kom hjem og tog et bad… Jeg er så ked af det.
Mikkel svarer bekymret:
– Jeg ventede på dig i en time. Er du i orden? Har du fået kulde?
Sofie får en idé:
– Lad os ikke aflyse. Vi kan tage kaffen hjemme hos mig. Kan du komme?
Mikkel siger straks ja og spørger om adressen. I løbet af få minutter står han i døren med en flaske tør vin og en stor lagkage. De sætter sig, drikker, griner, og Mikkel siger:
– Jeg så dig i caféen, men jeg indså først, at det var dig, da du løb ud. Jeg ringede flere gange, men du svarede ikke. Jeg er glad for, at vi stadig har vores aften.
De kysser blidt, og Mikkels genert forsvinder i den varme atmosfære.
Kort tid efter bliver de gift, og kontoret i København summer af rygter og grin over, hvordan en regnfuld dag førte to sjæle sammen.
