Vores datter, Rikke, har i fem år boet hos vores slægtninge: min søster Birgitte og hendes mand Ole i Aarhus. Deres søn blev gift tidligt og flyttede til Aalborg. Birgitte foreslog selv, at Rikke kunne flytte ind hos dem, da Rikke skulle læse på universitetet der. Vi havde ellers tænkt os at finde et kollegieværelse til hende. Vi aftalte en månedlig betaling, og Rikke flyttede ind hos Birgitte og Ole. Jeg overførte penge hver måned, også om sommeren, når Rikke var hjemme hos os i Odense.
Derudover kom vi ofte med hjemmelavede produkter fra vores kolonihave og køkkenhave. Vi havde altid kartofler, løg, gulerødder, rødbeder og kål med. Vi tog også frugt, syltetøj, agurker og kød med til dem.
Selvfølgelig spiste Rikke også noget af det, men det meste gik nu til Birgitte og Ole. De bød gerne vores varer til både familie og venner. Rikke spiste bare sit eget mad, for der blev ikke lavet mad til hende i huset.
Hver gang prisen på el eller varme steg, satte Birgitte straks huslejen op. Egentlig ville jeg helst have, at Rikke havde fundet et værelse andetsteds, men jeg følte, at hun var mere tryg under min søsters opsyn.
Hver sommer i alle fem år kom Birgitte og Ole på besøg hos os. De kørte altid hjem med bagagerummet fuldt, og det frydede dem at kunne tage så meget med. Da Rikke blev færdig med sin uddannelse, fik sit eksamensbevis og blev gift, ændrede det sig dog. Efteråret efter ringede Birgitte pludselig og spurgte, hvornår jeg kom forbi med kartofler, kød og alt det andet.
Jeg blev overrasket og sagde: Hvis du mangler noget, er du velkommen til at komme forbi. Det er kun 150 km, og du har jo egen bil!
Birgitte lagde bare på. Jeg tænkte, det var forbindelsen, der røg. To timer senere ringede Ole han råbte op om, hvordan vi havde udnyttet dem og glemt alt om dem bagefter. Ifølge ham havde vi aldrig betalt for Rikkes ophold. Han irriterede sig især over, at Rikke vaskede tøj oftere end én gang om ugen.
Jeg nævnte intet om alt det, vi havde givet dem gennem de fem år. Senere dukkede Birgitte og Ole op hjemme hos mig uden varsel og begyndte at kræve penge. Min mand var på arbejde, så de kom bare ind. Da jeg nægtede, gik de ud i haven og begyndte at tage hvad de kunne lide.
Jeg var dog hurtig til at ringe til naboen, som tilkaldte politiet. Min søster og svoger blev kørt til politistationen og fik en bøde, hvorefter de blev løsladt.
Nu synes resten af familien åbenbart, at jeg er et frygteligt menneske. Birgitte fortæller alle, at de havde fodret min datter gratis under studierne, at Rikke boede hos dem uden betaling, og at jeg næsten havde fået dem i fængsel. Nu har jeg fået ry for at være både ond og utaknemmelig.
