Koffeinfri kaffe
Jeg har altid vidst, at jeg ville blive noget særligt. Helt fra barndommens dage forestillede jeg mig, at jeg en dag skulle optræde på Det Kongelige Teater i København. Jeg søgte ind på dramaskoler til jeg blev tyve, og hver eneste afvisning tændte en ny gnist i mig jeg forsøgte igen og igen. Men så ramte finanskrisen, og jeg måtte vælge en mere praktisk vej. Jeg tog uddannelsen som frisør og blev til sidst frisørmester, og det gik faktisk rigtig godt. Jeg fik hurtigt faste kunder og kunne leve af det ingen kæmpe formue, men smør på brødet og engang imellem også en god ost fra Torvehallerne.
Men drømmen om scenen det var svært at give slip på spotlightets glans og publikums beundrende blikke. Så skete miraklet. Det hed internettet. Ikke bare en nyskabelse eller legetøj, men åbne muligheder! Jeg forstod straks, at det var en chance, jeg ikke kunne lade stå til. Min stædighed bar frugt nu, som 45-årig, deler jeg hver dag skønhedstips ud til mine følgere på min vlog. En mindre skare ganske vist, men lige akkurat nok til at leve godt.
* * *
En aften blev optagelsen af min video forstyrret af ringeklokken. Udenfor stod min gamle veninde, Freja, med en flaske Cava i hånden.
Oloorrr, sagde hun altid, når hun havde fået lidt indenbords, sig tillykke! Jeg har omsider smidt lænken for tredje gang!
Tillykke med din tredje skilsmisse, Freja, sagde jeg og gestikulerede hende indenfor.
Jeg var ikke synderligt begejstret for endnu en omgang tuderi, men i det mindste ville jeg ikke lade hende sejle rundt i den tilstand alene. Freja var sådan én, der tog for sig af livets retter uden skam og hendes historier startede og sluttede næsten altid på samme måde.
Første gang blev hun gift som 17-årig, vildt forelsket og skal vi sige lidt hurtigt ude. To år senere føltes det som om de befandt sig på bunden af samfundet, i hvert fald ifølge Freja. Hun tvang stakkels Peter på arbejde i Grønland, hvor andre mænd kommer hjem med penge, pels og guld. Men som det gik, fandt han en ny deroppe og gik stille og roligt ud af deres hungrende ægteskab.
Så besluttede Freja, at kærlighed var noget for tøser uden erfaring, og at mænd kun duede til at betale for hendes ønsker. Næste mand blev smykkeforhandleren fra Frederiksberg Allé. I fem år følte hun sig som dronning: fine gaver, udlandsrejser, penthouselejlighed, og sågar lidt plastikkirurgi. Først var hun elskerinde, men da hun blev gravid, giftede smykkemanden sig med hende. Desværre viste han snart sit sande jeg han blev både sur og kontrollerende. Det endte på skadestuen og med skilsmisse. Hun fik lejligheden og en fornuftig månedlig betaling, men deres søn blev hos faren.
Tredje mand mødte hun på en cafe Thomas, der ejede en kæde af pølsevogne. Hun lavede med fuldt overlæg en scene for at få hans opmærksomhed. To måneder efter var de gift. Hun var ellevild: ung, flot mand, der forkælede hende. Og så røg ægteskabet i vasken.
Nå, hvad gik der så galt denne gang? spurgte jeg, mere af pligt end interesse, mens jeg fandt glassene frem.
Åh, du tror det er løgn, Mathias, men han var så nærig!
Lidt ligesom dig, måske? sagde jeg med et glimt i øjet.
Du fatter det ikke! Han tvang mig nærmest ud at arbejde, selvom jeg gjorde alt for at fortælle ham, at jeg ikke var født til den slags. Og forestil dig han ville have, at jeg kun brugte varmt vand i badet en halv time om dagen! Derefter slukkede han lyset præcis klokken ti. Jeg holdt lige ud, men så begyndte han kun at bestille mad udefra til sig selv: Den, der ikke arbejder, skal ikke spise! Han satte kode på køleskabet, så jeg ikke spiste ham ud af huset. Jeg tog hjem til mig selv, og så truede han med at sende regning for gaverne. Han er bindegal!
Du tiltrækker virkelig nogle særlige typer, Freja.
Nå, men heldigvis er der ingen børn! Forestil dig, hvis det havde trukket ud! Du, Mathias, jeg misunder dig. Ingen mand, ingen børn, ingen bekymringer hyg dig med dine videoer og lev lykkeligt!
Du kunne jo også lave videoer om heldige eller uheldige ægteskaber.
Freja havde altid en måde at minde mig om min ensomhed. Hun så sig selv som smukkere, mere vellykket og klogere end mig, men brugte mig konstant som skulder at græde ud ved.
Faktisk var jeg ganske komfortabel med mit eneboerliv. Men på det seneste havde livet ændret sig: i to måneder havde jeg skrevet sammen med en mand, Jesper.
Vores første møde var akavet. Vi bumpede sammen i indgangen til Magasin du Nord, og han spildte kaffe ud over min nye frakke. Senere fandt han min vlog, skrev et langt undskyldningsbrev, og om aftenen stod blomsterbuddet udenfor med en gigantisk buket. Hvordan han havde fundet min adresse, fandt jeg aldrig ud af men som tidligere betjent stod det klart: intet er umuligt.
Siden da forsøgte Jesper hver dag med blomster, mit yndlingskage fra Lagkagehuset eller billetter til Det Kongelige. Jeg syntes egentlig, han var ret charmerende: frembrusende, men samtidig ydmyg og lidt genert. Han blev ved at tiltale mig De og turde aldrig tage skridtet videre.
Jeg havde ikke lyst til at blande Freja ind i det, men da det atter ringede på, stod buddet der denne gang med en overdådig buket hortensiaer.
Nej, hvor spændende, ven! Hvem er han? Freja trak buketten til sig for at finde et romantisk kort.
Bare en ven af vloggen.
Men Freja gav sig ikke, så jeg fortalte hende det hele.
…så nu skriver vi sammen, mødes lidt, men det bliver ikke til meget mere. Måske er Jesper usikker over aldersforskellen? Han virker ikke som en på tres.
Hvad?! Tres? Mathias, har du slået hovedet? Snart bliver du bedstefar for andres børnebørn og det i din alder!
Slap af, der er hverken børn eller børnebørn på tale
Det ved du kun fordi du ikke har spurgt! Og han er pensionist han har kun snakket om sit gamle politiarbejde, ikke? Og hvad? Ord er taknemmelige
Det betyder intet. Han siger, han stadig arbejder lidt med forretninger. Jeg klarer mig selv og har ikke brug for en sponsor. Men med Jesper føler jeg mig for første gang tryg, glad, rolig.
Så fat det dog, hvor naiv vil du være? råbte Freja nærmest.
Men hendes ord nagede nu alligevel.
Hvorfor havde Jesper aldrig nævnt familie? Er jeg bare endnu et trofæ, tænkte jeg. Måske har han faktisk kone, børn, endda børnebørn?
Senere svarede jeg ikke længere på Jespers beskeder. Jeg ville ikke være elsker, jeg ville ikke ødelægge nogen familie. Jeg kunne sagtens klare mig alene det havde jeg bevist gennem årene. Og indtil Freja fandt et nyt projekt, ville jeg næppe komme til at kede mig.
* * *
Hvad så med din ex-officer? udbrød Freja med et espresso-shot.
Han skriver sjældnere nu, svarede jeg.
Se, hvad sagde jeg! Nu er han bedstefar i weekenden
Hold op, han sender stadig gaver! Jeg rørte ved det lille guldvedhæng, han havde givet mig. Men jeg ved faktisk ikke meget om ham, måske har du ret.
Selvfølgelig har jeg det! Hvor mødte I hinanden? Han spildte kaffe, ikke? Hvilken rigtig mand på tres render rundt med kaffe? Selv jeg holder mig fra kaffe af helbredshensyn i et par uger. Han går bare derhen for at slippe væk hjemmefra måske for at score!
Det ligner ham nu ikke… Han siger, han elsker det sted. Og for resten, kaffe kan også være koffeinfri, svarede jeg let irriteret.
Jamen, du tænker som en teenager: Åh, jeg kan ikke leve uden ham! Ok, vælg nu selv. Men kom, i morgen tager vi på restaurant der dukker altid nogen spændende op!
* * *
Jeg sad bagefter og redigerede en ny video til min vlog. Men tankerne kredsede kun om Jesper: hvorfor havde jeg ikke hørt fra ham næsten en måned? Var det mine kolde svar? Fandt han en anden? Eller blev han afsløret af konen og lukket inde derhjemme?
Pludselig ringede videoopkaldet:
Hej Mathias, savner du ikke mig?
Er du dukket op igen, Freja? Når du forsvinder, finder du en rig mand, ikke?
Ja, du kender mig, grinte hun. Og denne her er ovenikøbet enkemand! Ingen børn. Vi har lige indgivet vielsesblanket. Tjek mine stories! Jeg vil have stor fest igen!
Kan du ikke bare tage den stille og roligt for en gangs skyld?
Nej, ved du hvad! Ikke for sjov har jeg drukket koffeinfri kaffe i en måned det var prisen! Og du er, som altid, min forlover, Mathias!
Jeg tænker over det
Jeg lagde på.
Koffeinfri kaffe?
Mit hjerte sank, da jeg tjekkede hendes profil. Der poserede hun med hånden fremlagt, diamantringen strålende på fingeren. Teksten lød: Han gjorde det endelig. Og ved siden af stod Jesper.
Din kælling! mumlede jeg og skrev en kommentar: Håber hans børnebørn gør dig til weekend-bedstemor.
* * *
Jeg havde ikke længere interesse i at følge med i Frejas liv og hendes nye mand. Egentlig var Jesper ikke længere interessant mærkeligt at en tidligere politimand kunne være så blød og let at sno. De fortjener hinanden.
Efter to år blev Jesper skilt. Jeg ville ikke vide detaljerne.
Min lektion? I Danmark regner vi med, at de åbne og ærlige ord fører længst. Jeg lærte, at det vigtigste i livet ikke er at opnå andres beundring eller konstant jagte det ekstreme men at stole på sig selv og finde ro i det liv, man har valgt.
