Jeg gik rundt og gjorde huset rent. Da jeg støvsugede, rev jeg pludselig et stykke af linoleummet op det knitrede under mine fingre, som om gulvet skjulte hemmeligheder. Nysgerrig bukkede jeg mig ned og så til min forbløffelse, at der lå penge gemt under gulvet. Og ikke bare småmønter det var et helt forundringskabinet af kontanter, danske kroner stablet i et lille bundt, nærmest blinkende i det falmede lys.
Først tænkte jeg, at det måtte være min mands hemmelige skjulested. En slags hemmelig kiste, han havde gravet ned mellem hverdagens slid. Jeg blev faktisk vred på ham som om han havde snydt mig, snigløbet mig i huset, hvor vi deler alting. I flere dage turde jeg ikke sige noget til ham. Jeg var bange for, hvor pengene kom fra og hvad de skulle bruges til.
Jeg kunne slet ikke få mig selv til at tage emnet op. Tankerne tumlede rundt hvordan kunne min egen mand skjule sådan en sum penge for mig? Det virkede helt uvirkeligt. Men til sidst tog jeg mod til mig.
Jeg lagde pengene på spisebordet, som et stille bevis på gulvets hemmelige liv. Jeg ventede på ham, mens de danske sedler lå og strålede på bordets træ. Idet han kom ind ad døren, spurgte jeg: Hvad er det her?
Og mærkeligt nok blev oplevelsen kun mere surrealistisk. Han kiggede på pengene og sagde, han ikke anede, hvor de kom fra. Vi grinede begge så det rungede som ekko gennem stuen.
Vi kom frem til, at det nok var gamle ejere, der én gang i fortiden havde skjult deres opsparing under linoleummet, som en hemmelig gave til fremtidens beboere. Måske var det huset selv, der besluttede at give os dette mærkelige fund. Jeg havde aldrig troet, at sådan noget kunne ske som om hjemmets gulve gemmer på drømme, vi slet ikke kan regne ud.
