Den ideelle mand
Præcis klokken 18 trådte Agnes ind ad døren til lejligheden.
Hej, skat! lød det fra køkkenet, hvor hendes mor stak hovedet ud. Hvordan har du haft det?
Fint, brummede Agnes. Alt var, som det plejede veninderne blev ude lidt længere, men hun måtte gå hjem.
Hvorfor skulle hun egentlig være hjemme præcis ved sekstiden? Hvorfor? Hvor kom den regel dog fra?
Agnes skiftede til hjemmebukserne og gik ud i køkkenet.
Mor, begyndte hun forsigtigt. Det er altså sommer nu, ikke? Sommer!
Ja, og hvad så? spurgte hendes mor.
Det bliver jo sent mørkt
Hm?
Agnes mærkede irritationen vokse. Forstod hendes mor ikke hentydningen?
Kunne jeg måske ikke vente med at komme hjem til klokken syv?
Hun så straks sin mors smil.
Agnethe, vi har regler herhjemme. Klokken 18 er én af dem. Når du kommer ind på universitetet næste år, kan du komme og gå, som det passer dig.
Agnes sukkede. Nå ja, bare det snart var ovre…
Hun spiste hurtigt og fortsatte hen til sit værelse for at læse lektier hun længtes sådan efter at slippe ud af forældrenes overvågning.
…………………..
Sommeren gled over i efterår, vinter gik, og det blev forår.
Agnes var begyndt at blive nervøs. Bachelorens afslutning nærmede sig, og nu krævede hun det sidste for at komme på universitetet! Når det lykkedes så skulle hun leve livet!
Den dag gik hun gennem Frederiksbergs have og slog sig ned på en bænk. Tankerne kørte i ring havde hun egentlig valgt det rigtige studie? Ville hun nu virkelig arbejde med det? Kunne hun nå at ændre mening?
Goddag, smukke! lød det pludseligt ved siden af hende.
Selvfølgelig blev Agnes overrasket. Hun drejede hovedet ved hendes side sad en ung mand med glimt i øjet.
Goddag, svarede hun og kiggede nærmere. Han virkede bekendt, men hvorfra?
Måske stod spørgsmålet skrevet over hele ansigtet, for han sagde:
Jeg hedder Mikkel. Vi bor i samme opgang, bare ikke samme indgang. Og husker du første skoledag i første klasse, hvor du ringede med klokken? Det var mig, der bar dig der. Nå, kan du huske det?
Agnes nikkede selvfølgeligt, hvordan kunne hun glemme!
Jeg fik fri tidligt og fik lyst til at gå en tur. Og så sidder du her må være skæbnen!
Skæbne? Agnes trak på smilebåndet.
Det er bare, jeg ikke har set dig længe, men kendte dig straks. Så fik jeg lyst til at sige hej.
De snakkede lidt, og Agnes skyndte sig hjem. Men de aftalte at mødes igen næste dag på samme sted, samme tid.
……………..
Som en ål listede Agnes ind i lejligheden, men hendes mor havde hørt hende. Hun kom ud i entreen og begyndte at sludre om løst og fast.
Mor, jeg er lige kommet ind. Lad mig da lige skifte tøj og vaske hænder! udbrød hun.
Mor trak på skuldrene og forsvandt ud i køkkenet, mens Agnes gik til sit værelse med et lille smil om munden. Hjertet bankede hurtigt.
Mikkel havde sagt, hun var blevet rigtig smuk, at han længe havde været vild med hende, og at han var så glad for at have mødt hende i Frederiksberg Have.
Agnes kiggede på sig selv i spejlet, drejede rundt, blinkede til sig selv og rakte tunge til sit eget spejlbillede.
Sådan, drømmende og uventet, begyndte Agnes at se en ung mand, der egentlig var ret voksen.
…………………..
Agnes syntes rigtig godt om Mikkel. Han virkede klog og fornuftig, sagde at hendes forældre gjorde det helt rigtige, at Agnes bare måtte tage sin uddannelse alvorligt.
De mødtes om dagen, gik ture i København, gik i biografen, og sad på café.
Mikkel fulgte med i hendes skolearbejde og hjalp hende, hvis hun sad fast.
Så Agnes kom let ind på universitetet. Dagen efter sagde Mikkel:
Agnes, ved du hvad?
Hvad?
Bliv gift med mig!
Agnes måbede og blev rød i kinderne.
Gift? Hvordan skal vi så jeg skal jo studere
Det går nok, du tager bare et studiejob på deltid, så kan du både læse og få erfaring. Når du er færdig, vil alle ansætte dig med det samme!
Agnes mærkede, at hendes hemmelige drømme begyndte at få form. Hvis hun giftede sig med Mikkel, var hun endelig væk fra forældrene! Og Mikkel kunne hun også lide. Så
Jeg siger ja, sagde Agnes endelig.
Okay, så går vi til dine forældre på lørdag og til mine på søndag.
Til forældrene? Agnes blev igen overrasket.
Selvfølgelig. Slap bare af, det skal nok gå, beroligede Mikkel.
Og det gik godt. Mikkel faldt i god jord og der var ingen modstand.
Senere om aftenen kiggede mor ind på Agnes værelse, så hende dybt i øjnene og spurgte:
Er du nu sikker på dit valg, min pige? Du er så ung endnu
Helt sikker, forsikrede Agnes.
…………………..
Sådan var det. Agnes og Mikkel blev gift. De holdt ikke noget stort bryllup, selvom Agnes havde drømt om det. Men hun blev enig med sig selv om, at det var bedst at støtte alle Mikkels beslutninger og blev bare viet på rådhuset.
Hun begyndte på universitetet. Efter en tid sørgede Mikkel for, at hun fik et deltidsarbejde. Alt skulle være fint, men alligevel blev Agnes trist.
Tænk, så gik hun rundt og troede, hun nu endelig slap for at blive kontrolleret, men nu holdt Mikkels forældre og Mikkel selv øje med hende og kom med råd og meninger.
Nogle gange sad Agnes bare og sukkede efter at være alene i barndomshjemmet kunne hun gemme sig på sit værelse. Men hjemme hos Mikkel var der altid nogen omkring hende. Kun på universitetet kunne hun slappe af.
Universitetet blev hendes frirum der var hun fri, glad og ubekymret, fik nye venner, men hun kunne ikke deltage i livet og festerne, for Mikkel ville ikke have det. Hun lyttede misundeligt til vennernes historier og måtte nøjes med et suk.
Du skal nok nå det, sagde hendes studiekammerat Valdemar og klappede hende på skulderen.
Agnes smilede svagt.
…………………
År gik et, to, tre, fire Sådan nåede Agnes til sin afsluttende eksamen. På den ene side var det stort, på den anden side lille fordi hendes ægteskab smuldrede.
Du gør aldrig noget rigtigt! hvæsede Mikkel.
Hvorfor kan du ikke bare forberede dig ordentligt til arbejde, det har aldrig fungeret
Agnes tav i starten men begyndte at svare igen. Hun kunne ikke forstå, hvorfor Mikkel pludselig ikke kunne lide det, der før var helt fint?
Han har forelsket sig i en anden. Han leder bare efter påskud for skilsmisse, sagde hendes veninde Solvej.
Nej, det tror jeg ikke på, Solvej protesterede Agnes.
Solvej trak på skuldrene:
Du er naiv, Agnes, bare det.
Men selvfølgelig havde Solvej ret. Mikkel havde allerede en anden, og ville nu skilles.
……………………
Agnes sad til en fest med de gamle studievenner og så trist ud.
Alle årene havde hun jagtet denne drøm, og nu betød alt ingenting. Over et år var gået siden Mikkel, og hun led endnu. Hun forstod det ikke hun gjorde jo alt for, at han skulle være tilfreds, men han satte slet ikke pris på det. Og selv om Mikkels mor stadig ringede og klagede over sin nye svigerdatter, måtte Agnes erkende, at Mikkel alligevel aldrig ville vælge hende.
Hey, Agnes, hvorfor sidder du der og hænger? spurgte Valdemar, Alt, du har ønsket dig, er sket. Du sidder her med os! Til en fest!
Den her fest er bare kedelig, sagde Agnes.
Kedelig? Det er bare fordi, du ikke selv er engageret. Du skulle arrangere en! Så ville du more dig!
Jah… more mig, mumlede Agnes.
Hvornår har du egentlig fødselsdag? fortsatte Valdemar.
Det er længe til…
Nå, han blev eftertænksom. Men hvad hvis det var din egen bryllupsfest? Ville du så more dig?
Spørgsmålet trængte igennem Agnes triste tæppe et smil brød frem.
Måske, hun mindedes, at hun faktisk aldrig rigtig havde haft et rigtigt bryllup. Men så blev hendes øjne igen triste. Men jeg har jo ikke nogen at blive gift med.
Agnes sukkede.
Hvad mener du? udbrød Valdemar. Hvad med mig? Jeg er da den perfekte ægtemand!
Agnes blinkede forvirret var det sjov, eller mente han det virkelig?
Helt ærligt, jeg er perfekt. Så hvad siger du? Lad os blive viet, holde en kæmpe bryllupsfest, og så kan vi skilles bagefter. Hvis du vil, så dagen efter!
Agnes lo.
Se nu du griner allerede. Jeg kan få dig på bedre humør! Så?
Valdemar lavede et bedende blik, og Agnes besluttede at spille med.
Fint, jeg siger ja!
Valdemar klappede hende på skulderen:
Perfekt. Så tager vi på rådhuset i morgen.
…………………….
Selvfølgelig havde Agnes ikke tænkt sig at gifte sig for alvor, men til hendes overraskelse kom Valdemar forbi, hilste på forældrene og erklærede, at de ville giftes. Og han fik endda slæbt Agnes med til borgerservice for at indgive ansøgning.
Valdemar, synes du ikke, joken er løbet af sporet? spurgte Agnes.
Joke? Jeg har aldrig været mere seriøs, svarede han.
Senere på aftenen kom hendes mor ind og spurgte igen:
Er du sikker på dit valg, skat?
Agnes trak på skuldrene og sagde henslængt:
Slap af, mor. Vi bliver gift og skiller os igen lige med det samme. Jeg vil bare prøve at være en rigtig brud, for det fik jeg aldrig med Mikkel.
Ja, ja, sagde mor og lukkede døren.
Så blev der faktisk holdt bryllup.
Men blev Agnes og Valdemar skilt bagefter? Nej! De er stadig sammen, og nu har de to børn og alt er både mærkeligt og vidunderligt, som i et mærkeligt, lykkeligt, dansk drømmeland.
