– Freja, du skræmmer drengen… det er jo vores eneste, vores elskede søn… Lad nu være! råbte jeg, idet hun løftede armen.
Freja stod og lyttede til lydene ude fra opgangen. Ud fra de tunge, slingrende skridt at dømme, var det en mand, der ikke var helt ædru, der var på vej op. Hun sukkede træt.
– Jesper…
Hun vendte sig mod lille Rasmus, som lige var fyldt syv år, og sagde lavmælt:
– Skat, gå ind på dit værelse og lås døren. Tænd ikke for lyset, okay?
– Er det far igen…? barnet nåede knap at spørge, men han nikkede alvorligt og gik ud på sit værelse. Der sad han stille som en mus han var bange for at tiltrække sin fars opmærksomhed. Når Jesper havde drukket, elskede han at stille drilske spørgsmål og grine hånligt ad alle drengens svar:
– Hvad skal man forvente? Du ligner din mor til forveksling, ha-ha-ha!
Rasmus var rædselsslagen, når hans far kom hjem sådan, så han gjorde sig så usynlig som muligt. Han havde allerede forstået, at hvis han ikke blev set, blev han måske heller ikke husket så undgik han det værste. Derfor advarede Freja ham altid om at stikke af i forvejen.
Minuttet efter klikkede dørlåsen, og Jesper stod i entreen. Lugen af øl og snaps ramte med det samme mine næsebor. Jesper fumlede med skoene og bandede for sig selv. Så råbte han:
– Er der overhovedet nogen hjemme? Freja, hjælp mig lige af med skoene, for helvede.
Med et dybt åndedrag trådte hun ud i gangen og bøjede sig ned ved hans fødder. Hun gjorde det tydeligt, hun ikke brød sig om situationen, og Jesper skar en sur grimasse.
– Forbistrede kvinde, snerrede han, – Ingen respekt for manden i huset. Du står der med dit fjæs og leger dronning. Håber du da har lavet mad eller skal vi igen tygge os igennem din tørre hjemmelavede pizza? Skal ligne mad, påstår du! Jeg vil ha’ suppe, rigtigt dansk og fedt, med masser af kød… Men næh, dig du lever mest af græs. En ko er du!
Hånende og mumlende trak Jesper endelig skoene af og slingrede videre mod badeværelset. Vask hænder og tøjskifte glemte han dog aldrig. Freja sørgede altid for at lægge rent tøj klar, og Jesper vænnede sig til at skifte straks. Så trampede han ind i køkkenet, snublede næsten over dørtrinet og brokkede sig:
– Hvad er det for noget rod at lade det trin ligge? En god kone havde for længst fjernet det, så hendes elskede mand ikke skulle risikere at brække benene. Men du lader det bare ligge…
Freja gik tavst med ind i køkkenet, tog gryden med varm, krydret dansk suppe og satte en dyb tallerken foran Jesper. Han snuste ind og fnisede fjollet:
– Hør, gør nu ikke sådan et ansigt. Du står helt stolt, som om jeg skal give dig en medalje for lidt aftensmad. Du er kvinde det er sådan set derfor jeg har dig. Du blev jo ikke født til andet, vel?
Freja lagde et par frikadeller og ris på tallerkenen og lidt frisk salat ved siden af. Jesper slugte suppen i én mundfuld og kastede sig over hovedretten. Freja blev ækel ved at se, hvordan han spiste; smaskede, bøvsede, slikkede sig om munden og kiggede bebrejdende på hende, klar til endnu en spydig kommentar.
Han var ikke sen. Da han var mæt, lo han skingert:
– Altså, når jeg ser på dig, kan jeg ikke lade være med at grine. Hvorfor giftede jeg mig med sådan en? Selv min røv ser bedre ud end dit ansigt!
Freja snøftede vredt. Jesper skraldgrinede:
– Uha, du ligner en farlig hamster! Tænk at være bange for dig…
– Gå nu i seng, sagde Freja, sammenbidt.
– Hvad pipper du om? spurgte Jesper hånligt. Han gik hen og kløede sig på maven.
– Når du er færdig med opvasken, giver du mig massage. Jeg er træt.
Freja bed sig i læben.
– Massage…
Ordet havde hun lært at hade, fra hans drukture begyndte, og han for sjov forlangte, hun skulle massere hans ben. Protester blev mødt med råben og trusler og for fredens skyld gav hun sig. Jesper gennemskuede hurtigt, hvordan han kunne få viljen, og brugte det til at presse hende. Især efter Rasmus blev født, ville hun gøre alt for, at sønnen ikke skulle høre deres skænderier.
Svigerinden, Jespers mor Margit Mikkelsen hadede Freja fra første dag. Hun mentorere hele tiden Jesper:
– Du hørte ikke på mig så må du bide det sure æble! Hun giver dig horn, bare vent og se.
Jesper havde også druk og udsvævelser; som ægte beklagelig dansk hygge-kultur fredag efter fredag. Freja var reduceret til usynlig serveringstjener og skulle dække op, smile, og adlyde. Og Jesper praler ofte:
– Sådan skal en kone være! Kan trylle middage ud af ingenting, klager ikke, og gør som jeg siger. Uden mig var hun ingen det ved hun!
Freja smilede anstrengt, men ham interesserede det ikke. Når han havde drukket nok, sagde han endnu mere usammenhængende vrøvl, og gæsterne forsøgte at bremse ham. Nogle gange spekulerede Freja på, hvor længe hun kunne klare det. Fortale sig turde hun ikke man må jo tænke sig om, før man gifter sig. Nu var der kun håbløs tålmodighed tilbage, men for hvad?
Engang kom Jesper hjem, dyngvåd af regn og druk, og flåede døren op med et brøl, der beskyldte Freja for alt; utroskab, dovenskab, urenlighed og meget mere. Freja tiet i håbet om, at han snart ville falde om, men dén dag blev Jesper mere og mere sindssyg. Han stormede ind til Rasmus, løftede ham op og slæbte ham ud på altanen.
– Hvis du ikke siger sandheden om, hvem der er hans far, smider jeg ham ud nu! Hans vilde blik skræmte Freja. Hun glemte alt andet, greb en elastisk bold, hun plejede at massere fødder med, og kastede den alt, hvad hun kunne, mod Jespers pande. Bolden ramte perfekt. Han sagde langstrakt “åååh” og sank ned på gulvet bevidstløs et øjeblik. Freja rev Rasmus ud af hænderne på ham og fik ham væk. Så snerrede hun, greb kagerullen og rasede mod Jesper, der stadig var helt forvirret.
– Hvad fanden foregår der? Freja, er du sindssyg? udbrød han og stavrede sig op.
– Ja, ja, det er mig, snerrede Freja med løftet kagerulle. Ville du virkelig smide vores søn ud? Svar, dit svin, ellers brækker jeg dine ben!
Jesper blev rystende bange. Hvorfor turde hun pludselig svare igen? Han begyndte vaklende at bakke mod døren.
– Freja, du skræmmer drengen… han er jo vores eneste, elskede søn… Lad være! skreg Jesper, da hun truede med kagerullen. Han sprang barfodet ud af lejligheden og råbte:
– Hjælp! Hun vil slå mig ihjel!
Freja så bare efter ham.
– Løb, kujon.
Hun gik ind til Rasmus, trykkede drengen ind til sig og sagde stilfærdigt:
– Du skal ikke være bange, lille skat. Ingen skal røre dig mere. Det lover jeg.
Freja forstod ikke selv, hvad der var sket. Så mange år havde hun fundet sig i ydmygelser og tårer i det skjulte og alligevel gik hun på job næste morgen som om intet var hændt. Ingen anede, hvad hun gennemgik bag facaden.
Når Jesper havde ondt af sig selv, søgte han endnu mere trøst i flasken. Uger uden at ænse familien, drak han den ene øl og snaps efter den anden, alt gemt i et lille skab. Når han havde fået nok, spiste han som en best og nu blev gæster inviteret hjem, ofte til politiet dukkede op.
Naboerne blandede sig nogle gange, og så hævnede Jesper sig på Freja, anklagede hende for alt. Når hun forsøgte at beskytte Rasmus, blev Jesper rasende og råbte, til han faldt om og sov.
– Du har bare født en svag lille dreng, han ligner mig slet ikke! råbte Jesper. – Hvorfor er han så bange? Kig på Grete og Henriks søn! Han bokser alle på legepladsen. Eller Lones datter hun er sej. Men ham her han tør ikke engang trække vejret, når jeg er der.
– Du skræmmer dit barn, hvad vil du have? sagde Freja stille, men Jesper blev bare endnu mere rasende.
En nat vågnede han med voldsomme mavesmerter og råbte efter Freja:
– Freja, ring efter lægen nu! Det gør ondt…
Freja ringede straks. En ældre, myndig læge ankom. Han kiggede på Jesper, lugtede alkoholen, men sagde roligt:
– Hvor længe har du haft ondt? Hvad har du fået at spise og drikke? Medicin?
Da han hørte, at Jesper ikke havde fået medicin, nikkede han.
– Godt, at I ikke tog noget. Du skal vide, unge mand, at du er i gang med at ødelægge både lever og mave med sådan et forbrug. Og det kød og fedt, du propper i dig, hjælper ikke. Vil du ende i graven, fortsæt bare.
– Det er jo hende, der laver mad… peb Jesper.
– Hun hælder ikke snaps i halsen på dig, svarede lægen. Og sådan nogle som dig driver selv englene til vanvid, hvis de ikke får deres vilje. Eller tager jeg fejl?
Jesper brokkede sig. Lægen svarede tørt:
– Vil du leve, må du ændre dig det er kun dig selv, du kan skyde skylden på.
Jesper forstod, at lægen ikke gad høre flere undskyldninger. Da han endelig var færdig med drop og brok, gav han Freja skylden:
– Hvor har du fundet sådan en sur gammel nar? Er det din gamle flirt, måske? Flirter du nu også med gamlinge?
– Stop nu, bad Freja. Ved du overhovedet selv, hvad du siger? Jeg har aldrig set ham før.
Dagen efter måtte hun kalde læger igen nu kom Jespers hjerte på overarbejde. Han mistænkte straks Freja for at ønske ham død og forestillede sig, hvordan hun ville danse på hans grav.
Han kom hurtigt til sig selv igen men Rasmus gemte sig nu endnu mere for sin far, og Freja kunne ikke længere bilde sig ind, situationen blev bedre med årene. Tværtimod.
Hun mindedes også, hvor mange gange hun havde slæbt Jesper på afrusning, fordi han kaldte desperat på hende.
– Hvem skal tage Rasmus? Margit vil aldrig hjælpe hun straffer ham bare for alt muligt, tænkte Freja.
– Hvis du siger ét ord mere, truer jeg dig, snerrede Jesper til hende. Min mor er en helgen, du er ikke engang hendes lillefinger værd!
– Ja ja, sagde Freja ligegyldigt, og Jesper blev sur over tonen.
– Hvad siger du? Gentag det! brølede han.
– Din mor en helgen, hendes lillefinger er jeg ikke værd. Jeg har forstået, sagde Freja tørt.
Jesper blev mistænksom over hendes tone var det respekt eller hån? Han gav op for den aften.
– Jeg vil jo bare det bedste for jer begge, begrundede han. Hvis du respekterede mig og min mor, havde du det godt. Jeg vil have, Rasmus bliver en rigtig mand min far opdragede også mig hårdt, og jeg klarede den.
– Han er stadig bare et barn, sagde Freja.
– Så kan du lige så godt gøre ham til pige! hvæsede Jesper og forlod stuen.
Jesper forventede, at hun ville komme rendende og undskylde for alt men det skete ikke. Ud af vinduet så han hende gå grædende væk. For første gang mærkede han noget, der mindede om dårlig samvittighed.
– Enhver mor bekymrer sig om sit barn, tænkte han alligevel.
Men han ville ikke sige undskyld det mente han lå under hans værdighed. Med et grin drak han det sidste øl i skjul, han havde fået af en nabo.
Efter episoden med bolden var Freja forandret. Da Jesper en uge efter forsøgte at tage hjem, stod hun klar med kagerullen.
– Lad mig komme ind, jeg er faldet til ro nu. Har du noget mad?
– Ja, selvfølgelig et par klask og et par slag med kagerullen, sagde Freja vredt.
– Er du vanvittig? tror du, du kan gøre mig bange? åbne døren!
– Bare prøv, sagde Freja, løftede kagerullen og tog kampstilling. Kom nærmere, så sender jeg dig ud i stratosfæren.
Jesper måtte overgive sig, pakkede sine ting og tog en taxa til sin mors bolig i Valby. Undervejs tænkte han, at han nok havde gjort noget virkelig forkert. Han havde troet, Freja ville trygle ham om at blive, men i stedet fik han en bule i panden og blev smidt på porten.
Hjemme i Margits gamle lejlighed hun nægtede at sælge, medmindre hun fik mindst 100 kvadratmeter og luksusrenoveret blev Jesper modtaget med overraskelse.
– Hvad laver du her sent på aftenen? Forlod du Freja? spurgte Margit, og Jesper svarede surt:
– Hun smed mig ud.
– Hvordan tør hun? brølede Margit, Jeg har altid sagt, du skal holde konen i kort snor!
– Jamen, det har jeg jo, sagde Jesper dystert. Nu vil jeg bare sove, mor.
Da han passerede hende, rynkede Margit på næsen over sprit-ånden.
– Kommer du hjem stiv? Du lugter forfærdeligt!
– Lige præcis som du sagde, svarede Jesper tørt. Du har altid sagt, jeg kan gøre, som jeg vil.
Margit blev tavs. Nu gik det op for hende, at det ikke ligefrem var, hvad hun havde ønsket sig. Nu skulle hun lave mad til Jesper, som insisterede på masser af kød selvom Margit efterhånden levede af grillkyllinger og take-away-fraser.
Hun lod ham tage et langt bad, selv om hun bandede over de stigende vandpriser. Så sad de sammen over en kop te ud på natten, og Jesper gennemgik køleskabet og kritiserede det magre udvalg.
– Undskyld, sagde Margit køligt, jeg kunne ikke vide, at din kone ville smide dig ud midt om natten.
Jesper indrømmede for en gangs skyld sandheden. Margit lyttede hun havde aldrig forestillet sig, at Freja kunne slå fra sig, men det skete altså. Jesper brød sammen og græd:
– Ingen forstår mig, ingen elsker mig mere…!
Margit sagde ikke meget. Hun kendte sin søn alt for godt den snak og selvoverbevisning havde hun set før.
Kort tid efter fik hun besked om, at Freja ville søge om skilsmisse. Margit rystede på hovedet Forhåbentlig ville det ikke ruinere dem.
– Hvad med bare at leve hver for sig et stykke tid? bad Jesper. Giv mig en chance til, jeg vil gerne vise, at jeg kan være en god mand og far.
Freja gav efter, men kun med klare grænser: Jesper måtte kun komme på planlagte dage, ingen beskeder eller uro. Jesper holdt sig ædru og opførte sig pænt i flere uger, så selv Rasmus sagde:
– Mor, det er synd, vi ikke bor sammen. Far er blevet mere rar.
Det gav Freja håb, men hun varslede, at første fejl, og han var ude for altid. Jesper lovede alt, hvad han kunne.
I begyndelsen gik det lige indtil han faldt i gamle vaner. Den dag han igen begyndte med krav om massage og havde hårde ord til sønnen, tilkaldte Freja straks politiet. Jesper råbte:
– Hvordan kan du? Jeg er din søns far, du må ikke gøre sådan!
– Hvorfor ikke? svarede Freja udmattet. Var det ikke dig, der engang påstod, Rasmus ikke var din?
Og så blandede Margit sig:
– Det kan du ikke tillade dig, Freja. Hvad vil folk ikke sige? Hvem gider have en fraskilt kvinde med barn?
Men Freja svarede bare, rolig for første gang i mange år, og sagde:
– Jeg har fået nok. Slut, Jesper. Slut, Margit. Det er vores sidste nat i dette mareridt.
