Du gentager dig selv. Mit privatliv er min sag, og det der var før, er også mit eget anliggende.
Min søn bor med sin mor i København, og jeg forsørger dem fuldt ud.
Freja ved det hele. Jeg har aldrig skjult noget for hende.
Men hun er jo så ung endnu! Hun kender ikke forskel på sandhed og løgn!
Mor, far, mød Niels. Min kommende mand.
Birthe mærkede en isnende kulde ned ad ryggen, selvom der var lunt i stuen fra radiatorerne.
Hun lod blikket glide langsomt fra den strålende Freja til manden, der stod i døren.
Han havde en dyr kashmirfrakke på, bar på en stor kurv med eksotiske frugter og en flaske vin med laksegl.
Per, som stod ved siden af sin hustru, stivnede. Birthe klamrede sig fast til hans arm med begge hænder.
Hvor gammel er du, Niels? udbrød husfaderen skarpt.
Manden trådte roligt ind i stuen.
Jeg er otteogtredive, Per. Vi er jævnaldrende, så vidt jeg husker.
Jævnaldrende… Birthe vaklede. Freja, mener du det her alvorligt?
Mor, start nu ikke igen! Freja bed straks fra sig. I har selv sagt, at I ønskede, jeg skulle være lykkelig!
Jeg ER lykkelig. Vi elsker hinanden. Resten er bare tal på et stykke papir!
Tal? Per fik endelig stemmen igen og trådte frem, så Birthe måtte vige. Da du begyndte i første klasse, sad han allerede og drak øl og gik i byen!
Fatter du, Freja? Han bliver fyrre snart!
Otteogtredive, far! råbte Freja. Og han behandler mig bedre, end du nogensinde har behandlet mor!
Han ser mig! Han værdsætter mig!
Værdsætter, ja… Per kiggede på Birthe og søgte støtte. Birthe, hører du det pjat?
Hvad har han ellers lavet? Holdt øje med hende siden hun lå i vuggen?
Du, Niels, ikke? Skammer du dig ikke?
Niels satte forsigtigt frugtkurven.
Jeg forstår jeres reaktion. Virkelig. Hvis jeg havde en datter, ville jeg nok også være vred.
Men vi er ikke her for at skabe drama, vel?
Jeg elsker Freja. Og jeg vil giftes med hende.
Ud af mit hus, sagde Per stille.
Far! Hvis du smider ham ud, går jeg med! Freja greb fat i Niels jakke. Så ser I mig ikke mere! Forstår I?
Birthe så på sin datter og genkendte hende ikke længere. Hvor var den stille pige, der for et halvt år siden flettede sit hår og bad om hjælp til historieopgaven?
Nu stod hun der, knyttede næver, klar til at kæmpe for en mand, de så for første gang.
Kan vi ikke bare sætte os og tale sammen? Birthe forsøgte at mildne stemningen. Per, rolig nu.
Niels, kom ind. Vi har vist brug for… at få styr på det hele.
Niels nikkede uden et ord. Hele familien satte sig ved spisebordet.
Hvornår begyndte det her? Birthe så strengt på datteren. Alle de blomster til din attenårs fødselsdag… De store buketter med roser, det guldsmykke… Alt sammen fra ham?
Freja løftede hagen stædigt.
Ja. Og også et halvt år før det.
Per sprang op.
Et halvt år før? Så var hun kun sytten?
Du… Ved du, at jeg kunne have ringet til politiet? Vil du virkelig stå med en anklage?
Niels rystede ikke engang på hånden.
Vi talte bare sammen, Per. Jeg overskred ikke nogen grænser før hendes attenårs fødselsdag. Jeg er ikke dum. Jeg er en voksen mand med karriere.
Vi gik i biografen, jeg gav hende gaver. Jeg ventede på, hun blev atten, før jeg friede.
Du ventede… Per marcherede op og ned i køkkenet. Birthe, hører du det? Han prøvede at charmere hende!
Stop nu, far! Freja råbte højt. Jeg ville det SELV! Jeg forelskede mig i ham første gang, jeg så ham på caféen ved universitetet.
Jeg gik selv hen til ham!
På caféen, ja… Per tog sig til hovedet. Du er bare et barn, Freja! Du aner intet om livet endnu!
Og det gør du? Freja rejste sig også. Du giftede dig med mor da du var enogtyve! I boede på kollegie, delte spaghetti og havde ingenting!
Er det dét, du ønsker for mig? At jeg skal leve på SU med en studerende i en toværelses og tælle hver krone?
Vi var unge og lykkelige! Birthe skar igennem. Vi havde en fælles fremtid. Vi voksede sammen!
Men Niels og jeg ER voksne! Freja lagde armene om Niels. Jeg føler mig tryg med ham. Rolig.
Han tog mig med til Paris i sidste uge, mens I troede, jeg var på weekend hos en veninde!
Niels, Birthe så ham i øjnene. Prøv at se på os. Per og jeg vi er dine jævnaldrende.
Jeg er otteogtredive. Han er otteogtredive. Ved du, at om tyve år er Freja otteogtredive i sin bedste alder og du er otteoghalvtreds?
Du bliver pensionist, når hun måske får lyst til flere børn eller vil skifte spor i karrieren. Hvem skal opdrage jeres børn?
Jeg har sikret økonomi til mange generationer frem, Birthe, svarede Niels roligt. Børn skal I ikke bekymre jer om. De vil have alt, de drømmer om. Også Freja.
Jeg regner ikke med at dø, når jeg fylder tres. Jeg passer på mig selv, dyrker sport.
Han dyrker sport… brummede Per, mens han satte sig. Hør her, sportsmand. Ved du godt, at du ødelægger hendes liv?
Hun er beruset af dine gaver og udenlandsrejser. Men hvad sker der, når hun vil ud og more sig med jævnaldrende, og du helst vil hjem og læse avis?
Jeg læser ikke aviser i sofaen, Per. Og Freja hader vilde fester. Vi snakker meget. Vi deler interesser.
Hvilke interesser har I overhovedet til fælles? Birthe rakte opgivende hænderne ud. Tegnefilm? Underviser du hende i skattemæssig optimering?
Vi elsker arkitektur, klassisk musik og at rejse, svarede Niels roligt. Freja er langt mere moden end sin alder. Hun keder sig med jævnaldrende hun har selv sagt det.
Selvfølgelig! Per eksploderede. For de kan jo ikke købe hende guldsmykker!
Far, du sårer mig! Frejas øjne blev blanke. Tror du virkelig, jeg kun er ude på hans penge? Hvis han ikke havde en krone, ville jeg stadig være med ham!
Jaja, det siger du nu, Per vendte sig mod vinduet. Vi har hørt den før.
De skændtes hele aftenen, men ingen fandt noget kompromis. Freja forlod hjemmet pakkede en lille taske og gik.
Birthe sad i sofaen og stirrede ud i luften. Per røg på altanen, selvom han holdt op for fem år siden.
Det er jo idiotisk, Birthe, sagde Per, da han vendte tilbage med en duft af røg. Otteogtredive år. Han kunne have været min klassekammerat. Jeg kan aldrig se ham som min svigersøn. Det går imod alt.
Hun er forelsket, Per. Ægte eller ej det er ligegyldigt. Hun hører os slet ikke nu.
Og den mand dér? Har du set hvor glat han er? Alt er planlagt. Jeg ventede til hun var atten. Puha!
Han har garanteret en Freja i hver by.
Det tror jeg ikke, Per. Han virker seriøs. Det gør det måske kun mere skræmmende.
Hvis han var en charmør, så havde hun indset det hurtigt. Men han vil have familie. Freja sagde, hun vil have børn. To med det samme.
Per slog hånden hårdt i armlænet.
Hvilke børn? Med en gammel mand? Ved hun, at han falder fra hinanden om ti år? Forhøjet blodtryk, dårlig ryg…
Og hun er ung, Per. Hun vil leve!
I morgen tager jeg kontakt til myndighederne, sagde Per beslutsomt. Lad dem undersøge deres forhold. Jeg skal nok sætte en stopper for ham.
Så mister du din datter for altid, svarede Birthe stille. Har du ikke set hendes øjne? Hun venter bare på, at vi bliver fjender.
Så bliver han ikke bare hendes elsker, men også hendes redningsmand. Helten, der har befriet hende fra onde forældre.
Vil du virkelig skabe det?
Per satte sig udmattet ned.
Hvad skal vi gøre, Birthe? Acceptere det? Invitere ham til grill og tale om ledsmerter og vejret?
Jeg prøver at snakke med hende. Uden dig. I morgen.
***
Dagen efter mødtes Birthe med sin datter på en lille café tæt på universitetet.
Freja kom til tiden, så frisk og strålende i en ny frakke, der næppe var købt for SU.
Hej mor, sagde hun og satte sig på kanten af stolen. Hvis du vil overtale mig, så er det spild af tid.
Jeg vil bare drikke kaffe med min datter, som jeg ikke har set siden i går, svarede Birthe kærligt. Hvordan bor du nu?
Niels har en kæmpe lejlighed i Indre By. Du skulle se udsigten, mor… Bibliotek, panoramavinduer, jeg har eget walk-in closet.
Det lyder dejligt, Freja. Men et skab er bare et skab. Forstår du, at livet med en mand handler om mere end udsigten og tøj? Det er forskel i vaner, værdier, alder.
Vi har ingen hverdagsproblemer, smilede Freja. Han har hushjælp. Hun gør rent og laver mad. Jeg behøver ingenting gøre.
Birthe sukkede stille og rørte i sin kaffe.
Fie, lyt nu. Vi ønsker dig alt godt. Men vi er bekymrede for dig. Du er grebet af følelser.
Niels… han har allerede oplevet det hele. Han ved, hvordan han skaber følelser. Han er tyve år ældre end dig!
Mor, tyve år, hvad er det? Det er helt normalt i Europa. Ingen gifter sig nu om dage før de er tredive.
Netop. Han er næsten fyrre, og du er knapt myndig. Du er stadig under udvikling. Du ser verden med hans øjne.
Hvad gør du, når du pludselig opdager, at du vil noget andet, og han sidder fast i eget spor?
Tror du, jeg er dum? spurgte Freja snerrende. Tror du ikke, jeg kan klare det?
Du skynder dig for meget. Tag et år. Bare bo sammen først, vent med ægteskab. Test jeres følelser.
Nej. Niels siger, det skal gøres rigtigt. Han vil have, jeg bliver hans hustru. Han respekterer mig.
Eller også vil han binde dig til sig, før du ombestemmer dig, indskød Birthe.
Ved du hvad, mor? Freja rejste sig brat. I er bare misundelige.
Misundelige, fordi I ikke selv fik det eventyrlige. Fordi I har slidt og slæbt for at betale for den lille lejlighed i Brønshøj.
Jeg har været heldig! Og det kan I ikke tilgive mig.
Freja, stop… Hvilken misundelse? Vi gør det af kærlighed!
Lad nu være. Jeg bliver gift om en måned. Hvis I vil med, så kom. Ellers ikke.
Freja gik ud fra caféen.
***
Hjemme ventede Per, mere oprevet end nogensinde.
Har undersøgt sagen, kastede han hurtigt ud. Niels Andersen. Ejer af flere sikkerhedsfirmaer. Skilt.
Har en søn på femten fra første ægteskab. Forestil dig! Vores svigersøn har en søn, der næsten er jævnaldrende med Freja!
Birthe gemte ansigtet i hænderne.
For pokker, Per… Hvad mere nu?
Jeg ringede til hans ekskone, fortsatte han. Hun siger, han er hård. Hun slap væk med nød og næppe
Han fortæller det aldrig. Og hvis vi gør, tror Freja os ikke.
Jeg tager til hans kontor, sagde Per sammenbidt. Mand til mand.
Nej! Per, stop! Du gør bare alting værre!
Men Per lod sig ikke standse. Han kørte til Niels kontor næste dag. Samtale blev det ikke til.
Hør her, Andersen, Per lænede sig over det tunge egetræsbord. Jeg ved alt om din ekskone. Ved alt om din søn.
Hvorfor skal du rode rundt med en pige på atten? Du kunne selv være hendes far!
Per, Niels lænede sig roligt tilbage i læderstolen. Du gentager dig selv. Mit privatliv mit ansvar.
Min søn bor hos sin mor i København. Jeg sørger for dem begge. Freja ved det hele. Jeg gemmer intet.
Men hun er jo ikke voksen endnu! Hun kender ikke forskel på sandhed og løgn!
Hun har truffet sit valg. Jeg tilbyder dig fred, Per. Skal vi ikke undgå det store drama?
Vi bliver gift uanset. Mine advokater har styr på alt juridisk. Dine trusler gør ingen forskel. Farvel, Per.
***
Brylluppet blev holdt en måned senere. Birthe og Per deltog ikke. Freja sendte få billeder: Hun i designer-kjole, Niels i smoking, foran en ældre patriciervilla.
Selvom forældre kan bekymre sig, og kærlighed er dyb og blind, så må vi indse, at børn må gå deres egne veje og lære deres egne livslektioner og at kærlighed hverken kan styres af alder, penge eller frygt. Det vigtigste er, at vi aldrig lukker døren, men forbliver klar til at gribe, når nogen har brug for det.
