Jeg var på flyveturen med min seks måneder gamle søn. Mødre skal jo også ud af huset engang imellem til indkøb, til lægen og endda på fly. Men så snart man er på et offentligt sted, begynder alle at se ned på en, som om det kun er ens skyld, hvis barnet græder. Men det er jo bare en lille baby, der ikke forstår noget endnu.
En lignende situation opstod under vores flyvetur. I hele de tre timer kunne min søn ikke falde til ro: han ville ikke sove, græd og vrissede.
Jeg prøvede at vugge ham, synge for ham og give ham legetøj men intet hjalp. Passagererne vendte sig om, sendte sure blikke og sukkede. Jeg sad der med en sten i brystet hvad kunne jeg gøre?
Det værste var, at der sad en mand i en lyserød blazer lige ved siden af. Han sendte hele tiden irriterede blikke i min retning. På et tidspunkt kunne han ikke holde det ud længere og vendte sig pludselig mod mig:
“Kan du ikke få det bæst til at holde op og give os andre lidt fred?”
Jeg svarede forvirret: “Det er en baby, hvad kan jeg gøre? Han forstår det jo ikke.”
“Jeg er ligeglad med dit barn, jeg vil bare sove,” hvæsede han og begyndte at sende flere ubehagelige ord min vej.
Mine hænder rystede, jeg kunne knap trække vejret, og jeg var lige ved at besvime.
Pludselig kom en stewardesse hen til os. Roligt og høfligt sagde hun til manden:
“Herre, vil du have et par ørepropper?”
“Jeg har ikke brug for ørepropper!” råbte han. “Jeg vil bare have, at I får det barn til at holde kæft!”
Og så skete der noget uventet. En anden passager, en stor mand med skæg og et strengt udtryk, rejste sig. Han kiggede på os, som om han også ville sige noget om min søn men i stedet gjorde han noget overraskende.
Han vendte sit tunge blik mod manden i blazeren:
“Har du aldrig selv været barn, mand? Det er en lille baby, han er bange. Se dog på hans mor hun ryster over hele kroppen. Har du ingen samvittighed?”
Hans stemme var fast og urokkelig. Manden i blazeren blev straks mindre selvsikker og mumlede:
“Jeg vil bare sove…”
“Så sov dog,” sagde den skæggede mand nu lidt blidere. “De tilbød dig pænt ørepropper. Hvis du ikke vil have dem, så flyt dig. Men hold op med at mobbe en mor og hendes barn. Ellers får du problemer!”
Efter de ord tav manden i blazeren, tog nølende imod ørepropperne, mumlede noget for sig selv og sagde ikke mere resten af flyveturen.
Og for første gang i de tre timer kunne jeg endelig slappe af. Manden på flyet, hvis du læser dette tusind tak!
Mand i jakkesæt skreg af mig i flyet, fordi min 6 måneder gamle baby græd – men så greb en passager ind og gjorde noget helt uventet
