Author: Loïc Ashcroft
Lærke forlader fødeafdelingen med sin lille søn. Der sker ingen mirakel. Hendes forældre møder hende ikke.
De var lige ved at skrive pigens navn ind på listen over de forsvundne. Så luntede en gammel hund ud
Mikkel vågnede af sin mors støn. Han krøb hen til hendes seng: Mor, gør det ondt? Mikkel, hent vandet!
Jeg skal ingen steder hen hviskede hun svagt. Det er mit hjem, og jeg forlænger det ikke. Tårene lå som
Maren Sørensen stod ved døren på børnehaveafdelingen, mens de sidste børn blev hentet af deres forældre.
Fremmed barnebarn Bagdørene på bussen springer op, og en menneskeflok vælter ind. Først ind presser de
Jeg husker den dag, som om den stadig stod i skyggerne af de gamle lejlighedsgange i Østerbro.
Da Lise gik i fødsel, var Mikkel på en ny transporttur. To dage senere, uden at stoppe ved hjemmet, kørte
Karsten giftede sig, da han var fireogtyve. Hans kone, Tove, var toogtyve. Hun var den eneste og yngste
Gå nu videre, skat. Du kan ikke stå her og græde hele dagen. Den lille pige blev stående. Hun stod ved






