Uncategorized
Min dagbog, oktober Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan hverdagen bare glider, selv når fundamentet
Sommerhuset Nå, februar igen sukkede Anemone Madsdatter. Endnu en februar Og hvad så? sagde Timme Eriksen
Hvor mange gange skal du nu gøre det, kan du ikke bare holde op? Kirstine kaster et håndklæde på bordet.
Mit ord er sidste. Du, min datter, kan såre dig på far så længe du vil. Men for Mikkel giver jeg dig
Da Mikkel og jeg første gang så den gamle murstensvilla, vidste jeg, at skæbnen havde rakt ud efter os.
Bare en fremmed Ida kunne næsten ikke vente, til hendes forlovede forlod lejligheden. Lige så snart døren
Da jeg folder det lille krøllet stykke papir ud, havde jeg aldrig forestillet mig, at de fem ord, hastigt
Jeg vil aldrig glemme den isnende decemberaften, da min datter ringede til mig i tårer. Mor, jeg klarer
Mikkel, gør du sjov? Går du igen til din mor? Hvad foreslår du så? At smide hende ud i kulden, uden lys og vand?
Den tredje dag efter, at hun blev fyret, vågnede Lise uden vækkeur og uden nogen plan for dagen.







