Den perfekte middag, der aldrig blev til
Katrine rettede lidt på lysene på bordet, deres varme skær blev reflekteret i vinglassene som små stjerner. Bordet var hendes stolthed: tarteleter med laks, bagt and, salat med rucola og parmesan – alt efter opskrifter fra den madblog, hun havde studeret i en uge. I aften skulle Anders, hendes forlovede, møde hendes forældre for første gang, og Katrine ville gerne have, at denne aften skulle blive den perfekte start på deres fælles historie.
“Katrine, er du sikker på, at and er det rigtige valg?” Anders kom ind i stuen og rettede på sit slips. “Mine forældre lavede altigt frikadeller til sådan nogle aftener. Traditionelt, du ved.”
“Frikadeller?” Katrine lo, men hendes fingre knugede om dugen. “Anders, det her er ikke en picnic på landet. And er elegant. Mor vil sætte pris på det.”
“Nå, hvis du siger det,” han trak på skuldrene, men hans blik gled tvivlende hen over bordet.
Dørklokken ringede, og Katrine skyndte sig at åbne. Udenfor stod hendes forældre – Birthe i en elegant kjole og Niels i en slidt jakke med en flaske hjemmelavet snaps i hånden.
“Katrine, hvor er din kæreste?” Birthe krammede sin datter, og hendes stemme dirrede af ophidselse. “Vi har været på vej i tre timer – alt for denne aften!”
“Mor, far, kom indenfor,” Katrine smilede og følte varmen i sit bryst. “Anders, kom her!”
Anders kom ud, hans smil var en anelse stift, men han trykkede Niels’ hånd og gav Birthe en galant håndkys.
“Dejligt at møde jer,” sagde han. “Katrine har fortalt meget om jer.”
“Åh, det er slet ikke så slemt,” Birthe vinkede afværgende. “Det vigtigste er, at I passer sammen. Katrine har et stærkt sind, men hun har et hjerte af guld.”
Katrine mærkede, hvordan kinderne blev varme. Alt gik efter planen, indtil dørklokken igen ringede – som en hammer mod hendes nerver.
“Hvem er det?” Anders rynkede panden. “Du sagde, det kun var dine forældre.”
“Jeg ved det ikke,” Katrine blev forvirret og gik mod døren.
Udenfor stod moster Lise, hendes excentriske tante, i en lysegrøn kjole og med en taske, hvorfra en flaske hjemmebrygget snaps stak op. Hendes øjne funklede som en kat, der har fået færten af bytte.
“Katrine, en overraskelse!” Lise udbredte armene. “Da jeg hørte, at du skulle introducere din kæreste for dine forældre, hoppede jeg straks i bilen! Sådan en begivenhed kunne jeg ikke gå glip af!”
“Moster Lise,” Katrine stivnede, “vi… vi ventede ikke…”
“Ventede ikke?” Lise lo, hendes stemme fyldte entreen. “Min pige, sådanne ting gør man ikke uden sin moster! Hvor er din kæreste? Jeg skal lige vurdere ham!”
Katrine følte, hvordan hendes hjerte snørede sammen. Moster Lise var en legende i familien: tidligere litteraturlærer, hun så sig selv som vogter af “traditionelle værdier” og holdt aldrig tilbage med sin mening.
Stuen kom til live, men ikke som Katrine havde drømt om. Moster Lise tog plads midt ved bordet, hendes snaps stod som en udfordring ved siden af forældrenes vin. Anders, i stedet for at støtte Katrine, kastede sig straks ind i samtalen med moster, som om hun var hovedgæsten.
“Anders, fortæl mig, hvad arbejder du med?” Lise tog en tartalet, men lagde den straks fra sig. “Katrine, hvad er det her? Hvor er den rigtige mad? Kartofler og flæskesteg! I vores familie plejede vi altid at servere flæskesteg til sådanne aftener!”
“Moster Lise, det er tarteleter,” Katrine forsøgte at smile. “Det er moderne med lette forretter.”
“Moderne?” Lise fnøs, hendes øjenbryn hævede sig. “Mode er for tossede piger, der sidder på internettet. En rigtig hustru ved, at mænd har brug for ordentlig mad – ikke sådan noget… grøntsager.”
Birthe hostede og forsøgte at mildne situationen.
“Katrine har virkelig gjort sig umage, Lise. Alt ser smukt ud. Ikke også, Niels?”
“Jo,” Niels nikkede, men hans øjne var fastgjort ved anden. “Men Katrine, har du ikke en skarp sovs til?”
Katrine mærkede, hvordan varmen steg til hendes kinder. Anders, i stedet for at forsvare hende, nikkede med til moster.
“Jeg er enig, Lise. Min mor sagde altid: en god flæskesteg er nøglen til familielykke.”
“Præcis!” Lise slog i bordet. “Hører du det, Katrine? Lær af Anders. En mand ved, hvad der skal til i en familie.”
Katrine knugede sin gaffel, hendes fingre blev hvide. Hun huskede, hvordan Anders for et halvt år siden, da han friede til hende, havde lovet: “Jeg vil altid stå på din side.” Nu smilede han til moster som en skoledreng, der venter på ros.
“Anders,” Katrine så på ham, “du godkendte selv menuen. Husker du ikke?”
“Jo, men,” han fumlede med en serviet, “Katrine, moster har ret. Traditioner er vigtige.”
“Traditioner!” Lise løftede sit glas med snaps. “Skål for det! Katrine, du må ikke tage det ilde op, men du har meget at lære om at være en god hustru.”
Gæsterne laughed, og Katrine følte, hvordan stuen lukkede sig om hende.
Da hovedretten blev serveret, var spændingen kun steget. Katrine bragte anden, dens duft fyldte rummet, men moster Lise greb straks ordet.
“And?” Hun hævede øjenbrynene, som om hun så en kakerlak. “Katrine, mener du det seriøst? Til en aften som denne skal der serveres noget solidt. I vores familie lavede vi altid flæskesteg med brun sovs. Anders, du har vel ikke noget imod rigtig mad?”
“Selvfølgelig ikke, Lise,” Anders smilede, men hans blik undgik Katrine.
“Klassisk,” Katrine kunne ikke holde det tilbage, hendes stemme dirrede. “Anders, du prøvede den and for tre dage siden og sagde, den var perfekt!”
“Katrine, ikke nu,” han hostede og så på moster. “Jeg er bare enig med Lise. Hun har erfaring.”
“Erfaring!” Lise tog ordet, hendes øjne gnistrede. “Jeg har trods alt været gift i tredive år. Jeg ved, hvad der holder en familie sammen. Men du, med dine markedsføringsblogs, tror, du ved alt?”
Birthe forsøgte at gribe ind.
“Lise, Katrine har gjort sig umage. Anden er lækker, virkelig. Lad os ikke…”
“Lækker?” Lise skar et stykke og lagde det demonstrativt tilbage. “Tør som et stykke papir. KatKatrine tog sin frakke og gik ud i den kølige aftenluft, vidste at hun endelig havde valgt sig selv.
