Lotte mærkede straks, da hun voknede, at hendes mand Mikkel ikke lå ved siden af hende. Hun kættede på uret og tænkte:
*Måske har han igen besluttet sig at lave morgenmad for at overbevise mig.*
Hun stod op og gik hen til vinduet, trak de tunge gardiner til side. Sollyset blændede hende, og hun knej hurtigt øjnene sammen.
*Ej, hvor er det smukt. Sådan en dejlig dag!* Hun åbnede alttåren og stod en stund og næj solen.
*Hvor er det godt. Sommer, varme, sol. Og i dag har jeg fri. Børnene har fået mig til at tage en dag for mig selv. Mikkel og jeg kan bruge tid sammen, måske tage en tur i byen.*
Lotte er pensionist, mens Mikkel, en forhenværende militærmand, stadig arbejder som vagt. Han tog jobbet, fordi han ikke kunne lide at være alene hjemme. Lotte passer deres femårige barnebarn, lille Villads. Deres datter, Freja, vil ikke sende ham i børnehaven – han bliver ofte syg.
Freja og hendes mand, Mads, ventede længe på et barn. De var gift i ti år, før hun endelig blev gravid. Hun havde været under behandling og var bekymret for, om Mads mon ville holde til det. Men heldigvis var han tålmodig og støttende.
Freja giftede sig lige efter universitetet. Hun var Lottes og Mikkels eneste barn.
*Mor, far, jeg gifter mig med Mads*, sagde hun en dag, og forældrene stod helt målløse.
De havde ikke forventet, at deres lille pige ville komme med sådan en nyhed.
*Vi flytter ind i hans lejlighed, så jeg kommer ikke til at bo på hjem længere.*
*Freja, måske bliver I her? Der er plads til alle*, forslå Lotte. *Mads bor jo så langt ute på Amager.*
*Det går nok, mor*, svarede Freja nonchalant. *Du og far har jo hinanden.*
Efter Frejas flytning blev det stille i deres lejlighed. Livet ændrede sig helt. Mikkel prøvede at give hende mere opmærksomhed, men hun savnede alligevel datten dybt. I stedet for at tage hjem efter arbejde, tog hun hele vejen til den anden ende af København med poser fulde af madvarer. Heldigvis arbejdede hun i skolen som biologilærer og havde ofte fri allerede klokken tre, så hun kunne nå
