I skide kællinger! Ud af mit hus, hvis I ikke vil have pasta i håret! svigerdatteren væltede en tallerken med dampende mad lige ned over hovedet på sin svigermor.
Mette tørrede sveden fra panden med bagsiden af hånden, mens hun forsøgte at undgå at tilsvine køkkenhåndklædet med tomatsovs. Lejligheden i Valby var fyldt med duft af hvidløg, basilikum og stegt kød. På komfuret boblede tre gryder: i den ene kogte spaghetti, i den anden simrede hakkebøf med grøntsager til bolognese, og i den tredje steg ris for det tilfælde, at nogen af gæsterne ikke kunne lide pasta.
Mette, skat, skal jeg hjælpe dig? lød svigermorens stemme fra stuen.
Nej tak, Birthe! råbte Mette tilbage, selvom hjælp ville have været rart. Men hun vidste, at hvis svigermor kom ind på køkkenet, ville hun begynde at rode med gryderne, salte maden en ekstra gang og i sidste ende kun være til besvær.
Mette boede sammen med sin mand, Mads, i hans mors lejlighed på Frederiksberg. Efter brylluppet havde de planer om at leje deres egen bolig, men Birthe insisterede: »Hvorfor bruge penge på leje, når I kan spare op til en udbetaling?« Logikken var uomtvistelig, og Mette gik med på det, selvom hun inderst inde vidste, at det ikke ville blive let at bo sammen med svigermor.
Først gik det fint. Birthe, en kvinde i halvtredserne med blondt farvet hår og en forkærlighed for farverige kjoler, tog godt imod sin svigerdatter. Men det viste sig hurtigt, at husholdningen nu var Mettes ansvar. Madlavning, rengøring, vask alt var hendes opgave. Birthe forklarede det simpelthen med: »Du er ung, du har mere energi. Jeg har arbejdet hele mit liv.«
Mette protesterede ikke. For det første ville hun gerne gøre et godt indtryk. For det andet vidste hun, at Birthe havde opdraget sin søn alene, arbejdet to jobs, og nu havde hun fortjent en pause. Desuden kunne Mette godt lide at lave mad og holde huset i orden.
I dag var en særlig dag Birthes fødselsdag. Hun havde bedt Mette om at hjælpe med at arrangere en middag for hendes to veninder, Lise og Tina. »Lav noget lækkert,« havde hun sagt. »Jeg vil gerne vise dem, hvad en fantastisk svigerdatter jeg har.«
Mette sparede ikke på ingredienserne. Hun købte fint hakket oksekød, friske tomater til sovsen og durumspaghetti. »Pasta med kødsovs« var Birthes yndlingsret, selvom det ikke helt lignede en autentisk bolognese. Men hvis det var det, hun ønskede, så skulle det være det.
Klokken seks var bordet dækket. Hvid dug, det fineste service, lys i smukke lysestager. Mette havde endda købt blomster hvide chrysanthemum i en vase midt på bordet. I køleskabet stod en halvsød hvidvin en anden af fødselsdagsbarnets svagheder.
Birthe kom ud fra soveværelset i en ny, turkis kjole med dyb udskæring og flotte ærmer. Hendes hår var sat op i en høj frisure, sprøjtet godt med hårspray. Om halsen glinsede en perlekæde.
Åh, Mette, det ser fantastisk ud! udbrød hun. Mine veninder kommer til at misunde mig.
Mads, der lige var kommet hjem fra arbejde, roste borddækningen og kyssede sin mor på kinden, før han forsvandt ind på sit værelse mandlig selskab var ikke planlagt for aftenen.
Lise og Tina ankom præcis klokken syv. Begge kvinder var på Birthes alder, men hvor hun stadig holdt sig i form, havde hendes veninder givet op for længst. Lise var lav og rund som en bolle, iført en blomstret kjole. Tina var højere og slankere, men hendes ansigt med små træk og et evigt utilfreds udtryk var ikke indbydende.
Tillykke, Birthe! kvidrede de og overrakte deres gaver: en æske chokolade og en flakon billig parfume.
Først var stemningen festlig. Gæsterne roste maden, især spaghetti bolognese.
Mette, søde, det smager himmelsk! sagde Lise og snoede pasta om sin gaffel. Hvor har du lært at lave mad sådan?
Det lærte jeg af min mor,« svarede Mette beskedent.
Birthe skænkede vin. Og igen. Og igen. Kinderne blev røde, stemmerne højere, latteren skinger.
Piger,« begyndte Birthe, nu godt beruset, »ved I, hvor heldig jeg er? At finde sådan en svigerdatter! Jeg tog hende under mine vinger, reddede hende fra landet, lærte hende alt.«
Mette rynkede panden. Hun kom fra Århus, en stor by, og »reddet« var hun bestemt ikke hun var flyttet til København efter universitetet, havde fundet et job og mødt Mads.
Selvfølgelig,« nikkede Lise. »Man kan se, at hun er velopdragen. Ikke som nogle af de nutidens svigerdøtre.«
Hvor er du selv fra, Birthe?« spurgte Tina.
Jeg er født og opvokset i København,« svarede Birthe stolt, selvom Mette vidste, at hun var flyttet til hovedstaden fra en lille by som ung.
Vin blev ved med at blive skænket. Kvindernes beruselse voksede, og samtalen tog en grim drejning. Birthe, der følte sig som herskerinden, lod tøjlerne helt løs.
Hvad har de egentlig i jeres lille by?« fnisede hun og så skævt på Mette. »Bor forældrene i en lade og spiser suppe med en træsko? Gik I overhovedet i skole?«
De tre kvinder faldt i latter.
Mette blev iskold. Hendes far var ingeniør, hendes mor matematiklærer. Begge veluddannede, intelligente mennesker.
Og din mor,« fortsatte den berusede Birthe, »har sikkert solgt sin sidste ko for at sende dig til København. Så du ikke skulle blive gravid af en fordrukken traktormekaniker!«
Lise og Tina fnisede igen, deres fede kroppe rystede af grin.
Birthe,« sagde Mette lavmælt, »du tager fejl.«
Hvad mener du?« snerrede Birthe. »Jeg kunne se med det samme, hvilken slags familie du kommer fra! Dine hænder har aldrig arbejdet. Det er et mirakel, I ikke druknede i jordens mudder. Din mor var sikkert ikke bedre.«
Birthe lænede sig frem, hendes udskæring pressede mod bordkanten, og hun blinkede til sine veninder, som om hun antydede noget.
Mettes tålmodighed brast. Hendes mor, Karen, havde arbejdet som lærer hele sit liv, hjulpet børn med at komme på universitetet
