**Dagbogsnotat:**
I tre år arbejdede jeg i udlandet og sendte penge hjem til min søster, så hun kunne tage sig af vores mor. Men da jeg endelig kom hjem, så jeg, under hvilke forfærdelige forhold mor levede.
Det var ikke en let beslutning at rejse at forlade min fødeby, at efterlade mor alene. Men dengang havde jeg ikke noget valg. Jeg vidste, mor ikke var ung længere; hun havde helbredsproblemer. Min søster lovede, hun ville passe på hende.
Vi blev enige om, at jeg hver måned ville sende penge, så mor havde alt, hvad hun havde brug for mad, medicin, regninger. Min søsters eneste opgave var at være der for hende. Så gik tre år: Jeg arbejdede fra morgen til aften, sparede hver en krone og sendte dem hjem, troende på, at mor var i sikkerhed.
Denne sommer besluttede jeg at overraske dem. Jeg fortalte ingen noget hverken mor eller min søster. Jeg købte en billet, fløj hjem og gik direkte til vores lejlighed. I min hånd holdt jeg den gamle nøgle. Jeg satte den i låsen, drejede og døren gik op uden modstand.
Da jeg trådte ind, ramte en ubehagelig lugt mig. Men det virkelige chok kom, da jeg så mors værelse.
Hun lå i sengen, dækket af gamle klude. Hun havde en falmet grøn trøje på, der engang passede hende godt, men nu hang løst om hende. Hendes ansigt var indfaldet, håret helt hvidt, huden rynket, som om hun havde ældes ti år på en enkelt dag. Rundt om sengen var der kaos: poser, beskidte tøj, tomme medicinbokse, papirer, skrald. Lugten var ulidelig mug, medicin og et værelse, der ikke var blevet ryddet i lang tid.
*”Mor”* Jeg skyndte mig hen til hende. *”Hvad foregår der? Hvorfor er du i denne tilstand? Jeg har sendt penge!”*
Hun så træt på mig og sukkede dybt:
*”Min pige jeg har ventet så længe på dig. Men jeg har været alene hele tiden. Din søster hun kom sjældent. Jeg har aldrig set dine penge. Jeg levede kun af min pension. Det var derfra, jeg købte medicin og lidt mad Alt andet måtte jeg klare selv.”*
Jeg kunne knap tro mine egne ører. Så i tre lange år, mens jeg arbejdede og sendte hver en krone hjem, havde min søster simpelthen beholdt pengene for sig selv? Hun havde ikke passet på mor, ikke købt mad, ikke betalt regninger og mor havde tavet, for ikke at gøre mig ked af det.
Jeg så mig om. Alt blev klart: mor havde levet i elendighed for at undgå at bede om hjælp. Hun sparede på maden, købte de billigste medicin og gik i gamle ting. Der var intet tegn på, at nogen havde sørget for hende.
Jeg holdt om hende og sagde:
*”Det er nok. Fra nu af er du ikke alene.”*
Samme dag besluttede jeg, at min søster skulle stå til ansvar for det, hun havde gjort. I tre år havde hun levet af mine penge købt nyt tøj, spist på restauranter, vist et godt liv på sine billeder, mens vores mor led i sin egen lejlighed.
Dette gjorde jeg: Jeg solgte huset, som stod i mit navn, og bilen den var også min. Alle de bankkonti, hvor jeg havde sendt penge til, blev fryset, og jeg tog selv kontrol. Min søster stod tilbage uden en krone.
Da hun fandt ud af det, ringede hun i panik. Hun skreg og truede:
*”Hvad har du gjort?! Hvordan kunne du efterlade mig med ingenting?! Du har ikke ret til det!”*
Koldt svarede jeg:
*”Hold mund. Ellers går jeg til politiet og fortæller alt. Om hvordan du snød mig og lod vores syge mor i stikken.”*
Der blev stille i den anden ende. Jeg vidste, hun var blevet bange.
Min søster stod uden noget. Og helt ærligt jeg føler ikke den mindste medlidenhed.
Jeg arbejdede i udlandet i tre år og sendte penge til min søster for at passe på vores mor – men da jeg kom hjem, så jeg de forfærdelige forhold, hun levede under
