Sikke et sammenfald, det er jo Signe! Victor virrede pludselig sammen, da han genkendte hende på forsiden af avisen. Han havde lige siddet ned med en kop kaffe på en lille café ved H. C. Andersens Boulevard, da han slog avisen op. Nej, det kan da ikke passe. Han smækkede avisen i bordet og lænede sig tilbage i den stråflettede stol. Han hadede at tænke på hende det vækkede altid minder fra hans studietid, hvor han var håbløst forelsket i den smukke pige, der legede med hans følelser som hun ville. Han var på sidste år på matematikstudiet, mens hun lige var startet en frisk, lyshåret førsteårsstudent, der var umulig at overse. Hun havde straks bemærket hans blikke, og en dag i biblioteket fandt hun en undskyldning for at spørge ham om en ligegyldig ting. Og så gik det løs. Matematik var åbenbart ikke hendes stærke side; han endte med at skrive alle hendes opgaver og lave snydeark til eksamen. Men intet hjalp hendes studie blev en eneste mareridt. Senere gik det op for ham, at hun måske slet ikke var kommet ind på egne betingelser. Til sidst blev det for meget for hende, og efter første år droppede hun ud og ham. Vi er for forskellige, Victor. Det ville aldrig fungere. Jeg ville ikke gøre dig lykkelig. Hun så ham lige i øjnene. Du er en god fyr. Find en, der passer til dig. Sådan endte det.
Og nu stod hendes ansigt på forsiden af et sensationsblad. Hvad i alverden var der sket? Victor greb avisen igen. Artiklen handlede om årets største skandale: En ung, europeisk prins, kendt for sine utallige affærer, havde fundet sig en danser fra en natklub i København. Indenfor uger var de forlovet en påstået kærlighedshistorie, der fik hele Europa til at ryste på hovedet. Og dér var hun hans Signe på vej til at blive prinsesse. Han kunne ikke fatte det. Vil du bestille noget mere? Victor så op. Servitricen betragtede ham forventningsfuldt. Nej tak. Han forstod det med det samme han havde siddet der for længe.
Da han gik ud af caféen, så han lige mod den smarte hotelindgang, hvor forlovelsen skulle finde sted. Han bemærkede, at han igen i tankerne kaldte hende “min Signe”. Hvorfor rørte det stadig sådan i ham? Uden at tænke sig om gik han ind i hotellet og nærmede sig festsalen. Der var en koncert i gang halvnøgne kvinder dansede på scenen under trommehvirvler, mens fotografier blinkede i mørket. En elektrisk fornemmelse lå i luften, som om noget stort var på vej til at ske. Victor klemte sig frem mod scenen. Pludselig gik lyset ud, og en violet dis svævede op fra gulvet. Trommerne buldrede, og så brød den klassiske danske hit »Lægger du på« løs. Danserinder bevægede sig langs scenekanten, men midten var tom indtil et kraftigt lys pludselig belyste en kvindeskikkelse, der langsomt svævede ned fra loftet. Hun var gennemsigtig, med hår der nåede helt ned til hoften, og en turkis kjole der flagrede i en kunstig vind. Victor stirrede. Det var hende! Det er da umuligt, mumlede han. Hun var jo næsten prinsesse hvad lavede hun her? Musikken hamrede videre, og hun dansede nu en langsom, sensuel mavedans.
En journalist foran ham stod som lammet. Han havde fået en anonym sms om at møde op til et sensationelt show. Og her var det den kommende prinsesse, alle havde jagtet, dansende på scenen! Men så skete det utænkelige: Hendes kjole gled af, og hun stod helt nøgen lige foran alle. Scandaløst!
I samme øjeblik så Victor en flaske champagne suse gennem luften mod scenen. Den ramte hende men i stedet for at knuse mod hendes krop, eksploderede figuren i en lysglimt, og flasken forsvandt. Gardinerne faldt, lyset tændte, og et kapløb mellem security og den ukendte flaskekaster begyndte. Victor forstod det med det samme.
Senere sad de ved et bord på en lille café, mens Victor forklarede hendes lejlighedsvis. Jeg har en grad i kunstig intelligens, sagde han. Du var en hologram. De scannede dine tidligere danserutiner fra klubben og skabte en digital kopi. Alt var arrangeret disen, laserlyset, alt. Jeg filmede det hele. Jeg kan afsløre det.
Signe smilede trist. Det behøver du ikke. Prinsen har allerede brudt forlovelsen. Hans mor insisterede. Og det er fint jeg vidste aldrig rigtig, at det kunne fungere. Jeg er allerede landet en stor kontrakt med et undertøjsfirma. Jeg har fået alt den opmærksomhed, jeg behøver.
Hun rørte hans kind. Og Victor… lad være med at indblande dig. Du slap væk uden at blive genkendt hold det sådan. Du kan stadig komme i virkelig store problemer. Politik er ikke noget, man leger med.
Hun rejste sig. Du er en god mand. Tak. Men glem mig nu.
Og så var hun væk. Han så efter hende, vidste ikke helt, hvad han skulle føle.
Lærdommen? Nogle gange er det bedst at lade fortiden blive, hvor den er.
