Victoria kunne bedre finde sammen med min mor.
Ved du hvad, hvis jeg nu begynder at opremse, hvordan min eks var bedre end dig, bliver vi begge flove. Om mig selv er jeg dog ikke sikker, afbrød Astrid nervøst, mens hun gned køkkenbordet. Hvis I havde det så godt med Victoria, hvorfor slog I så op?
Victor vendte sig fornærmet og stirrede mut ud ad vinduet.
Du kender jo historien…
Netop. Så lad være med at fortælle mig om din lille Victoria, skar Astrid ham af. Ellers bliver jeg din næste eks.
Astrid var virkelig klar til at trække de store knive. Hun havde mødt Victor for næsten et år siden i en fælles vennekreds. Hun kendte til og med Victoria, omend ikke særlig godt. Det var hende, der havde taget Victor med. Og så forsvandt hun pludselig fuldstændig.
En beruset aften fortalte Victor, at de var gået fra hinanden, fordi han havde opdaget hende i utroskab. Han blev så bevæget, at han fældede en tåre. Dengang syntes Astrid, det var sødt en mand, der turde vise sine følelser, der værdsatte kærligheden. Noget klikkede i hende, en trang til at trøste ham.
Nu forstod hun, at det “noget” nok mere var modersinstinkt end romantisk interesse. Men dengang var det nok til, at de begyndte at date.
Det startede smukt. Han hentede hende efter arbejde, kørte hende hjem, sendte søde beskeder hver dag og spurgte, om hun havde taget varmt tøj på. Astrid følte sig plejet.
Først blev hun bekymret, da Victoria skrev.
Hej. Hør, jeg hørte, du er sammen med Victor. Det er selvfølgelig ikke min sag, men pas på med ham. Han og hans mor er et uadskilleligt hold.
Astrid lagde det på mindet, men tænkte, det var småting. Kærlighed kunne overvinde større hindringer. Hvis det ikke fungerede med én kvinde, betød det jo ikke, det ville gå galt med en anden.
Hej. Jeg tror, vi finder ud af det. Men tak for advarslen alligevel, svarede Astrid.
Hun ville ikke fortsætte samtalen. Det føltes som et svigt mod Victor.
Victor bekymrede sig dog ikke om hendes komfort.
Da hans mor, Margrethe, første gang dukkede uanmeldt op, tog Astrid det roligt. Måske forstod de ikke, hvor upassende det var. Margrethe var sikkert bare bekymret for sin søn og ville møde den, han boede med.
Astrid sendte Victor af sted for at åbne døren, kastede noget tøj på, bandt håret i en hurtig hestehale og trådte halvsøvnig ud for at møde sin mulige svigermor. Margrethe stod allerede og gennemrodede kommoden i stuen.
Alt ligger i hvirvelvind, bemærkede Margrethe med et overbærende smil. Så ender I med at mangle sokker. Astrid, lad os spise morgenmad, så lærer jeg dig at folde tøj ordentligt, så det ikke krøller.
Ikke engang et “hej”. Astrid var målløs. At en fremmed rodede i hendes ting i hendes eget hjem føltes groft. Men at svare igen i starten af forholdet var forkert, så hun bider sig i læben.
Åh, søde, dine poser under øjnene! fortsatte Margrethe medfølende. Du burde prøve agurkeskiver. Eller få tjekket dine nyrer. Min veninde…
Astrid nikkede og lod, som om hun var interesseret i sygdomshistorier om fremmede. Indvendig drømte hun om at lægge sig til at sove igen. Klokken var kun otte om morgenen. En fridag. Hun var gået sent i seng for at sove længe.
Det blev ikke til noget.
Margrethe blev til langt ud på aftenen. Astrid modtog en strøm af kritik og råd om, hvordan man vander blomster, pudser badeværelset og polerer skeer. Victor hjalp ikke én gang eller hintede om, at de havde brug for ro.
Er din mor altid så… energisk? spurgte Astrid forsigtigt om aftenen.
Hun havde ikke noget imod store familier, men afstand var også godt.
Ja. Hvorfor? Hun vil bare være venner, sagde Victor. Victoria og jeg boede hos hende før. Det var hyggeligt. Nu keder hun sig.
Jeg håber ikke, vi skal bo alle tre… sukkede Astrid.
Hvad er problemet? Kan du ikke lide min mor? spurgte Victor stift. Victoria og hun kom godt ud af det.
Astrid tav. Victoria var otte år yngre og havde en forkærlighed for at smigre. Selvfølgelig kom de godt ud af det. Hun kendte sikkert alle Margrethes veninders diagnoser, stryg
