Jeg håber, du er klar til et liv uden ham – sagde min veninde og kørte hen til min mand

»Håber, du er klar til et liv uden ham,« sagde veninden og kørte hen til min mand.

»Har du set køen på lægehuset?« Rikke rystede regndråberne af sin paraply og hængte regnfrakken på knagen i entreen. »Tre timer sad jeg der, før jeg kom til lægen.«

»Kom ind, kom ind,« sagde Mette og satte vand over til te, mens hun tog en kageæske frem fra skabet. »Hvad sagde lægen?«

»Ikke noget nyt. Blodtrykket hopper, skal tage piller hele tiden. I vores alder er der ikke plads til sjov, Mette.«

De to veninder havde kendt hinanden i over tredive år, mødt hinanden på barselsgangen, da de gik med barnevognene i gården. Deres sønner voksede op sammen, gik i samme børnehave og skole. Familien var tætte, fejrede højtider sammen og tog på sommerhusferie.

»Jeg fik en underlig oplevelse i går,« sagde Mette og satte to kopper på bordet. »Jeg kommer gående fra Netto, og så møder jeg Lasse. Med en ung kvinde under armen. Jeg så ham på afstand, men han så ikke mig.«

Rikke løftede øjenbrynene.

»Måske en kollega? Arbejdsrelateret?«

»En søndag? Og de holdt sig slet ikke professionelt, skal jeg sige dig. De lo, og hun klemte sig ind til ham. Jeg troede først, jeg så forkert.«

»Og så?«

»Så kiggede jeg nærmere. Det var ham. I den nye jakke, jeg gav ham til fødselsdag.«

Rikke hældte te i kopperne og rørte tankefuldt sukker i med ske.

»Mette, har du tænkt over, om der er noget galt mellem jer? Lasse har været anderledes på det sidste.«

»Hvordan anderledes?«

»Jamen, jeg ved det ikke. Før tog han altid med os alle sammen, på grillaftener, til sommerhuset. Nu afviser han hele tiden. Enten arbejde, eller han er træt, eller en anden undskyldning.«

Mette rynkede panden. Veninden havde ret. Manden var blevet mere tilbagetrukken eller forsvandt pludselig.

»Måske er det alderen,« sagde hun usikkert. »Han bliver snart femogtredive.«

»Eller måske en midtvejskrise,« foreslog Rikke forsigtigt. »Du ved, hvordan mænd kan blive. De tror, at ungdommen forsvinder, så de begynder at lave dumheder.«

Mette satte koppen i bordet med et blidt klir.

»Hvad mener du, Rikke?«

»Ikke noget specifikt. Bare tanker.«

Men Mette kunne se, at veninden ikke sagde alt. Der lå et blik i hendes øjne, hun genkendte, men ikke kunne placere.

»Godt, at Andreas er flyttet hjemmefra,« fortsatte Rikke. »Forestil dig, hvis hans far pludselig forlod familien. Det ville være hårdt for ham.«

»Rikke!« Mette satte koppen hårdt i bordet. »Hvad snakker du om? Hvem siger, han forlader familien? Vi taler bare om, at Lasse var sammen med en kvinde. Måske viste hun ham vejen eller noget.«

»Selvfølgelig, selvfølgelig,« skyndte Rikke sig at sige. »Jeg siger ikke, det er noget. Bare tanker.«

De drak te, snakkede om priserne i butikkerne, vejret og naboerne. Rikke skulle hjem, men vendte sig pludselig i døren.

»Mette, har du fortalt Lasse om den der møde?«

»Nej, ikke endnu. Hvorfor?«

»Bare nysgerrig. Hvad han ville sige.«

Efter Rikke var gået, gik Mette rundt i lejligheden og kunne ikke finde ro. Vennens ord sad fast som en torn. Var det virkelig sandt, at hendes mand havde en affære?

Lasse kom hjem til aftensmad, som sædvanligt. Kyssede hende, vaskede hænder, satte sig til bordet. Han virkede normal, intet mistænkeligt.

»Hvordan gik det?« spurgte han og skænkede kartofler op.

»Fint. Rikke var forbi, fortalte om lægen.«

»Nåh ja. Hvad var der med lægen?«

»Blodtrykket hopper. Hun fik nogle piller.«

Lasse nikkede og koncentrerede sig om maden. Mette iagttog ham og overvejede, om hun skulle spørge om mødet i går. Hun ville gerne have klarhed, men var bange for svaret.

»Lasse, hvor var du i går?« spurgte hun endelig.

»I går?« Han så op fra tallerkenen. »Var i Føtex. Kiggede efter nye sko.«

»Og bagefter?«

»Kom hjem. Hvorfor?«

»Bare nysgerrig. Jeg så dig ved shoppingcentret.«

Lasse rørte sig ikke.

»Ja, det var der, jeg var. Fandt ikke nogle gode sko, alt var skrald.«

»Hvem var du sammen med?«

»Hvem? Jeg var alene.«

Mette stirrede på ham. Kunne han virkelig lyve så roligt? Eller tog hun fejl, og det var ikke ham?

Om aftenen kunne hun ikke falde i søvn. Vendte sig, lyttede til hans vejrtrækning. Han sov tungt, snorkede lidt. Som altid.

Næste morgen gik Lasse tidligt på arbejde, sagde, han havde et vigtigt møde. Mette skulle til at rydde op, da Rikke ringede.