Åtteårige Mette gik hjem fra skolen, og pludselig blev hun grebet af en uimodståelig længsel efter at se sin mor, der boede i en naboby. I stedet for at gå hjem til sin far og bedstemor, drejede hun mod busstoppestedet, ventede på bussen og kørte afsted.
“Hvorfor er min mor sådan? Hun gad ikke blive hos far, og han er så god. Jeg boede engang hos hende, men jeg kunne ikke lide, at hun efterlod mig alene og tog den der Torben med hjem. Begge var fulde. Selvom jeg har det godt med far og bedstemor, savner jeg hende alligevel.”
Mette kom ud af bussen og gik mod huset, hvor hendes mor boede. Da hun nærmede sig, så hun Tina sidde på en bænk ved huset tydeligt beruset.
“Åh, skat, hvor kommer du fra?” grinede Tina og krammede hende.
“Mor, jeg savnede dig,” indrømmede pigen og krammede hende tilbage.
De udvekslede et par ord, før Tina spurgte:
“Mette, har du penge?”
“Kun til bussen hjem.”
“Hvad? Kun det? Hvorfor kom du så? Jeg har brug for penge, forstår du det ikke?”
“Mor, jeg har ikke flere,” svarede Mette.
“Nå, så gå tilbage til din far. Vi har set hinanden, det er nok. Jeg finder selv pengene.” Hun fik øje på en kvinde og skyndte sig efter hende.
Mette blev stående midt på vejen og så efter sin mor med en bitter følelse af forladthed. Nu forstod hun, at hun ikke betød noget for hende. Hun havde kun sin far, Jens, og bedstemor. Fortvivlet gik hun den forkerte vej, blandede en lille lund sammen med en skov og vandrede dybere ind mellem træerne med tårerne strømmende. Pludselig standsede hun hun var kommet helt vild, og græden blev kun værre.
Jens og Tina havde mødtes på en dans i den lokale forsamlingshus, hvor hun var kommet med sine veninder fra nabobyen. Jens blev straks betaget af hende og dansede hele aftenen med hende, mens Tina ikke havde noget imod det.
Hele efteråret kørte Jens på sin motorcykel for at besøge Tina, og da vinteren kom, friede han.
“Tina, lad os gifte os. Jeg er træt af at køre frem og tilbage. Vi kan bo hos mig min mor er sød, du vil hurtigt komme til at holde af hende,” overtalte han.
Men hun behøvede ikke overtalelse. Hun havde allerede lyst til at blive gift derfor var hun taget til nabobyen i første omgang, for der var ingen friere i hendes egen.
“Lad os gifte os, jeg har ikke noget imod det,” svarede hun bare, og Jens var lykkelig. Hun ville trods alt blive en smuk hustru.
Efter brylluppet flyttede de ind hos Jens mor. Svigermoderen tog imod Tina som sin egen datter og behandlede hende godt. Et år senere blev Mette født bedstemoren Annas yndlingsbarn. Alt syntes at gå godt, men med tiden begyndte Jens at bemærke, at hustruen ikke trivedes som mor.
“Det skal nok gå, min dreng,” forsikrede hans mor ham. “Det er bare efterfødselsmelankoli. Det skal nok rette sig.”
Men Tina ændrede sig drastisk, da Mette blev tre. Pludselig begyndte hun at hænge ud med veninderne og komme hjem beruset. Det rutineprægede familieliv kede hende. Jens håbede tålmodigt, at hun ville komme til fornuft, men det blev kun værre.
“Jeg skal til Lises fødselsdag,” erklærede hun en dag.
“Selvfølgelig, tag afsted,” svarede Jens, forstående overfor, at hun trængte til at komme ud.
Men hun kom ikke hjem om natten. Hun dukkede først op om morgenen, mens Jens og hans mor spiste morgenmad.
“Nå, hvorfor er I ikke i seng?” mumlede hun med sløret stemme, vaklede ind på sit værelse og faldt i søvn uden at klæde om.
Jens anede ikke, at Tina allerede havde en tilbøjelighed til alkohol. I hendes hjemby vidste mange, at datteren fulgte i sin mors fodspor. Men ingen havde fortalt Jens det, og han havde ikke besøgt hendes by siden brylluppet.
Mette voksede op uden sin mors omsorg. Med tiden begyndte Jens at tvivle på, om han overhovedet elskede sin kone. Hun var ofte fuld og uordentlig, forsvandt fra hjemmet, og en dag tog hun tilbage til sin hjemby og blev væk i en uge.
“Far, hvor er mor?” spurgte Mette. “Jeg savner hende. Hvor er hun?”
“Hun er i sin by…”
“Far, hent hende,” bad den femårige.
Så en weekend kørte Jens til nabobyen, men hun var ikke hjemme. Hendes egen mor fortalte ham:
“Hun er hos Torben derovre i det hus.”
Da han trådte ind, var der en fuld selskab, og hans kone sad på Torben
