Ah, så du vil høre historien om Viktor og hans engel, hva? Okay, den er god!
Viktor kørte hjem til sin elskede Mette efter tre måneder på arbejde i udlandet. Pengene i inderlommen af jakken varmede godt, og hjertet sang. Foråret hang i luften, og den milde vind kærtegnede hans ansigt. *”Jeg kronede dig og gav dig til ingen og kyssede dig kyssede dig kyssede dig”* sang han med, fuld af kærlighed.
Pludselig, da han kørte over en lille bro, så han en hund i øjenkrogenden var faldet gennem isen og kæmpede for livet. Den så ud til at have været der længe, helt udmattet. *”Stakkels fyr”* tænkte Viktor, men hans tanker var allerede ved Mette, hjemmet, varmen Men så sukkede han, bandede og vendte bilen.
Han parkerede, smed tøjet og gik ned til åen. Isen skar i hænderne da han brød sig vej igennem, men han nåede hundenen stor, tynd labrador. Den stirrede på ham med øjne fulde af taknemmelighed og rystede over hele kroppen. *”Kom med, kammerat. Nu kører vi hjem!”* sagde Viktor og åbnede bildøren. Hunden hoppede ind og lagde sig med et suk.
Da de nærmede sig byen, så Viktor en stor trafikpropen lastbil og to biler var kollideret. Politiet og ambulancer var der allerede. En underlig følelse greb ham. Han kiggede på hunden, der nu sov trygt på bagsædet. *”Hvis ikke det var for ham”*
*”Mette, skat!”* Han løftede hende op i sine arme og kyssede hende ved døren. Hunden sad stille og smiledeet nyt hjem, en ny tilværelse. Han elskede allerede den lille kvinde i den lyse morgenkåbe, duften af hjemmelavet suppe og kyllingekødboller.
*”Hvem er det?”* spurgte Mette og så på hunden.
*”Vores engel. Han hedder Archie. Vores nye familie!”*
Hunden snusede til hendes hånd, slikkede den, og i ren glæde oversvømmede han hendes ansigt med kys.
Sådan fik de en ny i familienArchie, også kendt som *”Din bandit, har du spist mine nye sutsko?!”* eller *”Din slemme fyr, du har vasket katten i slik!”* Men mest af alt var han deres skat, deres engel, deres alt.
Viktor og Mette boede i et stort, hyggeligt hus midt i Aarhus, arvet efter hans forældre. Archie fik sin egen store gård med en varm hytte, men om vinteren sov han indenfor på sin madras.
Livet gik sin gang. Viktor arbejdede hårdt, for der var få jobs i byen, og dem der var, betalte haner. Mette blev hjemmemen nu ikke alene. Archie var der. Og snart en mere. Hendes lille mave blev rund, men Viktor anede ingenting endnu.
En aften, varm og stille, gik Mette en tur med Archie i skoven. Ungdommen fejrede en fest i nærheden, og larmen gjorde Archie utryk. Pludselig dukkede to unge mænd op. *”Hey, lækker madpakke! Mangler lidt selskab?”* grinede de og kom tættere på.
Archie var i mundkurv. Mette forbandede sin lovlydighedhan havde aldrig bidt nogen! Da en af dem greb hende, slap hun snoren. Drengene havde en kniv. Archie kastede sig på dem, og de stak hamigen og igen. Blodet flød. Mette skreg, men de stoppede først, da Archie lå livløs.
Viktor fik et panikopkald. *”Vi er ved dyrlægen! Archie han dør!”*
Han stormede ind. Archie lå på bordet, lille og svag, mens dyrlægerne kæmpede for ham. Viktor kyssede hans varme snude, ogåh gudhunden åbnede øjnene. Bare en smule. Men det var nok.
Han kæmpede sig tilbage til dem. Fem lykkelige år mere, hvor han nussede deres lille søn, Emil, og gav dem al sin kærlighed. Da tiden kom, fulgte de ham alle sammen på hans sidste rejse. Emil græd og sagde: *”Nu skal vi have en ny Archie. Jeg kan ikke leve uden ham.”*
Kærlighed kan gøre mirakler. Så pas på hin til på hinandenog på de små væsener, der måske engang redder jer. Man ved aldrig, hvem man bluder i næste liv. Måske en hund, der venter på redning under isen. Eller måske en engel, sendt for at værne om jer.
