Kirsten vender hjem til sin lille landsby efter studierne. Så snart hun træder ind i huset, banker der på døren. På dørtrinnet står sin fars søster, Lise.
Signe og Kirsten gik i samme klasse og virker som om de er fjerne slægtninge deres forældre er på en eller anden måde beslægtede, men kun gennem en ældre generation. Selvom familierne i landsbyen kender hinanden, er de ikke egentlige venner.
Efter gymnasiet begynder begge piger på universitetet i den større by Århus. Forældrene er stolte: Signe skal blive jurist, og Kirsten økonom. De har ingen bekendtskaber i byen, så Kirsten planlægger at bo på kollegiet. Men i slutningen af august tilbyder Signes forældre at dele en etværelseslejlighed til pigerne.
Vi har allerede fundet et godt sted tæt på universitetet. Lejligheden er møbleret, har køleskab og vaskemaskine. Vi bringer resten selv, siger Signes mor. Det er bedre end kollegiet.
Kirstens forældre accepterer, og pigerne er også enige. Da de ikke er i familie, holder de lejligheden altid ren, skiftes til at lave mad, og der opstår ingen konflikter. Forældrene besøger hver anden måned, bringer grøntsager og andre indkøb.
Så lever Signe og Kirsten deres første år. Begge klarer eksamen med topkarakterer og får ekstra stipendium.
Efter sommerferien kommer de tilbage til byen, og Signe bliver forelsket. Hendes kæreste, Mikkel, studerer også jura, men bor på kollegiet i sit fjerde år. De nyder solrige sommerdage i parken, men når november kommer og kulden sætter ind, tilbringer de i stigende grad tid i lejligheden, som deres forældre har lejet.
Kirsten er utilfreds.
Kirsten, vi skal være stille. Fortæl ikke noget til forældrene, beder Signe.
Kirsten lover at holde mund, men beder Mikkel om at gå hjem senest klokken elve, så hun kan sove. En aften, efter at have sagt farvel til Mikkel, lader hun ham komme ind igen, mens Kirsten sover. Næste morgen finder hun Signe og Mikkel sovende på sofaen.
Det fører til en heftig diskussion.
Mine forældre betaler ikke for, at jeg skal dele soveværelset med en fremmed. Hvis han bliver her, flytter jeg tilbage til kollegiet, siger Kirsten.
Du har aldrig været forelsket, så forstår du ikke, hvor meget jeg savner ham hver eneste time! svarer Signe.
Så tal med Mikkels forældre om at dele huslejen, så I kan bo sammen, foreslår Kirsten.
Han har kun sin mor, som allerede sender ham de sidste penge, hun har ikke råd til en lejlighed, forklarer Signe.
Det er ikke mit problem, siger Kirsten. Jeg vil have ro i min lejlighed, og din kæreste gør mig spændt.
Men piger fra din studiegruppe kommer også på besøg, jeg siger intet, svarer Signe.
Præcis, men kun et par gange om ugen i et par timer, ikke hele weekenden. Jeg vil også lave mad til mig selv og ikke betale for Mikkels mad, siger Kirsten.
Så lad os aftale, at Mikkel kun kommer to gange om ugen, og kun overnatter fra lørdag til søndag du er jo væk i weekenderne alligevel, foreslår Signe.
Ikke oftere, svarer Kirsten.
Og du fortæller ingenting til dine forældre. Selv din mor vil hurtigt melde det til mine, minder Signe.
I slutningen af december består Kirsten sine eksamener og tager hjemme med sig bøger til de kommende prøver. Signe bliver hjemme og giver en undskyldning om et svært eksamensprogram. Hendes mor, Nadine, ser Kirsten i butikken og spørger, hvorfor hun kan komme hjem i ferien, mens Signe ikke kan.
Jeg ved det ikke, tante Nadine, vi studerer på forskellige fakulteter, siger Kirsten.
Ja, Signe sagde, at jurastudiet er tungere med flere forelæsninger og eksamener end økonomi. Du ser, jeg kommer ofte hjem i weekenden, mens Signe er helt udbrændt, svarer Nadine.
Kirsten vil gerne forsvare sig, men holder fast i sit løfte til Signe og holder mund. Hvorfor skulle jeg blande mig i andres liv? tænker hun.
Efter ferien vender hun tilbage til byen og ser, at møblene er flyttet. Sofas er skubbet til den fjerne væg og er adskilt fra resten af rummet af et stort skab. Kirstens seng er flyttet tættere på vinduet. Der er nu to områder et lille, hvor Signes seng står, og et større med de øvrige møbler.
Spurgte du udlejeren, før du gjorde om på indretningen? spørger Kirsten.
Ja, hun har ingen indvending, men sagde kun, at vi skal sætte alt tilbage, svarer Signe.
Kirsten forstår, at Signe og Mikkel har tilbragt alle helligdage sammen, og nu vil Mikkel bo der oftere, end de havde aftalt.
Hun har to muligheder: fortælle forældrene, men så ville Signe miste loven til at have sin kæreste i lejligheden, og forholdet mellem dem ville blive ødelagt. Eller vente til sommeren, mens hun lejlighedsvis minder Signe om, at Mikkel ikke må bo der.
I midten af marts får Signe at vide, at hun og Mikkel skal giftes, og at hun er gravid.
Så vil du endelig fortælle forældrene om Mikkel? spørger Kirsten.
Ikke endnu. Vi flytter ind hos hans mor, fortæller Signe, og vi beslutter bryllupsdagen, før vi fortæller mine forældre.
Hvordan skal du fortsætte studierne, når du får barn til efteråret? spørger Kirsten.
Jeg ved det ikke, måske hjælper min mor, eller jeg tager en studieorlov. Vi har også planlagt at flytte til København om et år, når han får sin kandidatgrad, fordi der er flere muligheder der, siger Signe.
Mikkel rejser alene hjem til sin syge mor i påskeferien og siger til Signe, at han først skal hjælpe hende, før de kan komme sammen. To uger senere vender han tilbage, men svarer kun kort på hendes opkald, fordi hans mor er syg.
Den 20. maj melder Mikkel, at han skal aflyse brylluppet, fordi hans mor har brug for ham, og han vil aflægge sine eksamener hurtigt.
Signe svarer, at hun også skal til eksamener, og de ses kun få gange i universitetets gange.
Når sommereksamenerne er over, er Kirsten ved at pakke for at tage hjem, men Mikkel dukker pludselig op i lejligheden.
Kirsten, kan du ikke lade os være alene et øjeblik? beder han.
Kirsten vender sig om og ser Signe i tårer.
Han sagde, at hans mor er imod ægteskabet, imod mig og imod barnet. For ham er morens helbred vigtigere, så han vil afslutte forholdet. Selv hvis jeg kræver underholdsbidrag, får jeg intet, fordi han flytter til København for en master, hvor han ikke vil arbejde, svarer han.
Hvilken skamplet! udbryder Kirsten. Lad os tørre tårerne af og tage hjem.
Kirsten hjælper Signe med at samle sine ting, de ringer efter en taxa og kører mod bussen. På stopstedet i landsbyen mødes de af Kirstens forældre. Kirsten og hendes far ankommer til huset, hvor hendes mor og lille søster venter.
Pludselig stormer Nadine, Signes mor, ind i lejligheden og råber:
Hvordan kunne du lade det ske? Vi satte jer sammen for at undgå dette! Du så alt og tav! Du er ond!
Nadine, hvorfor beskylder du Kirsten? Hvad er din anklage? spørger Kirstens far vredt.
Spørg din egen datter! råber Nadine og flygter fra lejligheden.
Kirsten, hvad er der sket? spørger hendes forældre.
Kirsten forklarer, og Nadine bliver overrasket.
Signe er voksen, hun forstår, hvad hun gør. Hvorfor skal du tage ansvar for hendes fejltagelser?
Er det kun Kirsten, der har gjort galt? spørger faren. Tror du, at Nadine virkelig mener det?
Kirsten svarer, at hun måske har undladt at fortælle alt, fordi Signe bad hende om at holde mund, men hun er ikke skyld i Mikkels beslutning.
Hvad gør hun nu? spørger moren.
Hun har ingen valg. Jeg ved ikke, hvordan hun kan fortsætte sit studie.
Signe stopper sine studier. I begyndelsen af november får hun en datter, tager en akademisk orlov, og et år senere mister hun sin far. Hun må i to år sende barnet i børnehave og finde et arbejde som kassemedarbejder i en supermarkedskæde, fordi hun ikke har en uddannelse.
Nadines forhold til Kirstens forældre går i stå, og hun ser på Kirsten med fjendtlighed, når de mødes på gaden.
Kirsten afslutter sit universitet med succes, gifter sig med en medstuderende og får et job i den regionale hovedstad, men besøger ofte sine forældre i landsbyen.
