Jeg gav min datter en lejlighed som bryllupsgave – først senere indså jeg, at jeg havde begået en kæmpe fejl

Jeg gav min datter en lejlighed som bryllupsgave. Først senere gik det op for mig, hvilket gigantisk klodset fejltrin jeg egentlig havde begået.
Min hustru var intet mindre end fantastisk: vidunderlig, kærlig, klog. Vi havde 23 fælles år, og det var virkelig livets cherry on top. Men for nylig snuppede en frygtelig sygdom hende fra mig. Sammen havde vi opdraget vores datter.
Da min kone stadig var her, foreslog hun snusfornuftigt, at vi burde købe en ekstra lejlighed til udlejning. Mogens, så drypper der da lidt imponérende kroner ind på kontoen hver måned, og bliver det svære tider, kan vi altid sælge m2-erne. Mursten er altid solide penge, sagde hun altid, mens jeg bandede lidt over min slatne pension. Vores datter, Frederikke, skulle i det mindste ikke bekymre sig om tag over hovedet.
Da Frederikke sagde ja til sin udkårne, valgte jeg i midlertidigt overmod at give dem den ekstra lejlighed i bryllupsgave, så de slap for at bo til leje. Men… det skulle vise sig at blive et mesterligt selvmål. Jeg havde ellers altid troet, at min datter var temmelig snu. Men nej…
Straks efter jeg havde underskrevet papirerne, solgte hun lejligheden og købte i stedet en spritny Mercedes for pengene.
Hvor har du tænkt dig at bo, Frederikke? spurgte jeg forsigtigt.
Åh far, vi tjener let til en ny lejlighed, og for nu bor vi da bare til leje. Brian og jeg har altid drømt om en lækker bil! Vi har stadig et par tusinde kroner tilbage, så nu tager vi en tiltrængt ferie til Tyrkiet vi har SÅ meget fortjent det!
At sige, jeg var chokeret, ville mildest talt være noget, Dronningen skulle udtale i nytårstalen. Tror du, de nød den Mercedes længe? Selvfølgelig ikke! Efter tre måneder kørte min svigersøn galt, og bilen blev mere skrot end brugskunst. Heldigvis skete der ikke Frederikke noget andet end et gevaldigt realitytjek.
Som prikken over iet greb Frederikke så senere opdagelsen: hendes elskede Brian havde fundet sig en elskerinde og forsvandt.
Frederikke havde ikke andet valg end at flytte hjem til mig nu uden mand, uden bil, uden lejlighed. Nå, men så hyggede vi i det mindste om kaffe, kage og gamle minder for det er trods alt det, man kan regne med i Danmark: kaffe, familie og lidt sort humor.