Skal du have en pose? Din datter vil dø snart! Tilbud? kasseassistenten scannede varer metodisk.
Hvad? Hvad sagde du? Signe lukkede den faldefulde pung, der gled ud af hendes hænder.
En pose, jeg spørger, skal du have? Tilbud?
***
Signe forlod supermarkedet, trak vejret tungt og ringede til sin datter.
Mor, jeg skal efter skole i biografen med pigerne, okay? Ja? Så ses vi i kantinen. Min tur er kommet.
Den trætte kvinde gik langsomt hjemad. De seneste måneder havde mærkelige ting hændt. Fremmede folk gentog den samme sætning, men syntes ikke at høre, hvad de sagde. Også i butikken. Signe svor, at hun havde hørt: din datter vil dø snart.
Hun stod og fumlede med nøglerne ved indgangen.
Hej, Signe, råbte naboen muntert, husker du, du anbefalede den slags remedier til
Hvad er der sket?
Signe vendte ansigtet mod naboen med tårer i øjnene og snøftede:
Inger, alt er dårligt
Mens hun gnidde sine øjne og sukkede tungt, fortalte hun alt til Inger.
Det var sådan, at kvinderne blev nære veninder. De havde kendt hinanden i ti år, flyttet ind i samme bygning næsten på samme tid. Børnene og mændene havde fundet hinanden i fællesskab.
Den her uge har jeg allerede tre gange hørt: din datter vil dø snart. Er det en advarsel? Hvad betyder det?
Inger rykkede en urolig hårstrå væk fra panden. I det øjeblik gik døren til en anden lejlighed op, og en gammel dame kiggede ud på trappeplatformen:
Du, Signe, har du brug for en heks! Hun kan klare det!
Hvilken heks? Inger rynkede sin lille, fregnede næse, Signe, kan du huske, hvordan du gik forbi alle hekse, troldmænd og clairvoyante? Så du efter din slægt? Og hvad? Ingen hjalp dig!
Signe sænkede blikket.
Det var sandt. Hun havde ledt efter sine slægtninge, venner eller hvem som helst, som havde kendt hende før.
Så, Signe! Hold op med at panikke. Kom forbi om aftenen, så taler vi om det, Inger forsvandt ind i sin egen dør.
Den gamle dame gik hen til Signe og rakte et lille kort.
Her er nummeret. En topkonsulent. Jeg anbefaler.
***
Efter kort tøven ringede Signe til heksen og aftalte et møde.
Et par dage senere sad hun i køkkenet i en helt almindelig lejlighed. Manglen på typiske hekseattributter krystalkugle, sort kat, knogler, mørke og stearinlys gav hende håb om, at dette ikke var en bedrager.
Tag et foto af din datter. Så kvinden trak en tynd krystalkæde frem.
Hun svang pendulet over billedet, så så derefter på Signe med en hård blik.
Mener du, vi er sjove? Gør I nar af mig? Hvorfor kom I med et billede af en død? Se, hvordan pendulet reagerer. Vil du teste mig eller hvad?
Signe skreg. Tårerne strømmede som en bølge. Kvinden sprang op fra stolen og løb ud af lejligheden i en ægte hysterisk udbrud. Hun greb sin mobil og ringede til datteren.
Halløj, mor sagde pigen uden hilsen, jeg er hjemme. Jeg går en tur kl. fem. Kommer du inden da? Også, tutoren flytter lektionen til i morgen
Er du okay? Alt i orden? Datter! hørte Signe sin datters stemme, og satte sig på den nærmeste bænk, gå ikke nogen steder i dag! Jeg er der om en time.
***
Inger, hvordan kan det ske? Signe hviskede til sin veninde om aftenen, og sig så til mig, at jeg bare overdriver.
Du overdriver! svarede Inger fast, mens hun samlede sit urolige hår i en stram knold, bliv ikke involveret i ting, du ikke forstår! Alt er fint med din datter. Sådan vil det blive.
Hvorfor benægter du det åbenbare? Noget dårligt sker
Signe fandt ingen ro. Hun vidste ikke, hvem hun skulle tale med om dette. Selv Inger nægtede at tro på de mærkelige sammenfald.
Næste dag ringede heksen til Signe. Kvinden tog tøvende telefonen op.
Halløj, Maria. Først og fremmest, undskyld. Jeg handlede uprofessionelt. Der er for mange, der vil teste min evne. For det andet, ja, din datter er i live og rask. Da du gik, dobbelttjekkede jeg alt igen. Nogen har skjult din pige for døden. Der er en kraftig forbandelse på hende. Nogen har forsøgt at narre den gamle heks med graven. Derfor viste pendulet, at pigen var død. Døden kan ikke tage, hvad der ikke er levende.
Jeg forstår ingenting. Hvilken forbandelse? Hvem? Hvorfor? Signe fik hovedpine af de mange svar.
***
Jeg har kunnet finde ud af lidt. Lad mig forklare kort. Øverst er der deres egne love. De høje kan lave aftaler med hinanden eller med særlige mennesker som mig. De kan lade én leve, men tage en anden i bytte. Så din datter er den anden. Hun var lovet døden.
Det kunne enhver gøre. Selv din oldemor. Tiden betyder intet for de høje. De lovede, at efter to, tre eller ti generationer kan de tage en bestemt person, født på et bestemt tidspunkt. Aftalen kan ikke brydes, men man kan prøve at snyde. Det er farligt og kompliceret, men her lykkedes det! Nogen gemte din pige fra døden, lagde hende i mørke, erklærede hende død, så heksen med graven ikke kunne finde hende. Men hun snuser stadig rundt og spørger: din datter vil dø snart.
Signe sad i telefonen, uden at vide, hvad hun skulle spørge om. Hverken svar eller tvivl.
Hvem udførte ritualet? Jeg har ingen slægt
Kvinden holdt op med at tale. Hun vidste ikke noget om sin egen slægt; hun havde kun lært om sig selv de sidste tretten år.
Kom forbi, så ser vi på det igen, okay? spurgte heksen.
Signe indså pludselig, at hun ikke ønskede at se mere. Ikke af frygt, men af en indre overbevisning om at lade tingene være.
Nej! udbrød hun, jeg kommer ikke. Mørket er der, og min datter er i sikkerhed. Jeg behøver ikke mere.
Kvinden lagde røret ned og tænkte. Er alt virkelig sammenflettet?
For tretten år siden vågnede Signe på stationen i København. Ingen papirer, ingen penge, total hukommelsestab. Hun måtte bygge sit liv igen. Skæbnen var venlig; hun mødte sin kommende mand på et hospital lige da hun kom af stationen. Nu havde hun en familie og en trofast veninde, Inger. Måske var det bedre ikke at grave i fortiden?
Signe slog sig ned ved computeren, gik på alle fora, hvor hun ledte efter slægtninge. Et opkald afbrød hende.
Signe, hvad laver du? var Inger.
Alt er fint. Jeg leder ikke længere efter slægtninge. Og min datter vil være okay.
Fantastisk! Jeg kæmper stadig med håret Jeg skjærer det! Træt af det, så jeg vil have en ny frisure, Inger snøftede i røret, kom forbi.
Jeg kan ikke! De er så smukke! Jeg sletter alt om at finde nogen fra min familie. Måske er det bedst så. Forestil dig?
Signe følte, at hun måtte gemme sig. Hvorfor, og fra hvem, vidste hun ikke.
Hun vidste heller ikke, at hun selv for år tilbage havde udført et ritual. Dengang hed hun ikke Signe, men Rikke.
***
Søster, smil! Vi klarer den, vi finder på noget. Trods alt er vi hekse eller hvad? Vi er magikere, vi former vores egen skæbne. Du vil ikke dø, Rikke holdt sin søsters kolde hånd.
Tilstrækkeligt. Min tid er kommet. Selv magi garanterer ikke evigt liv, svarede hun svagt.
Det gør den! Jeg kan alt, også dette! Du vil være i orden!
Rikke sprang ud af hospitalssengen, alt var planlagt. Et farligt ritual på en øde mark var midt i sin hede. En klar ild oplyste hekkens ansigt, da en skygge faldt over flammerne. Selve døden dukkede op.
Min søster skal overleve. Jeg vil have en aftale. Slip hende fri, sagde Rikke uden frygt.
Giv noget i bytte! hørte hun en svag hvisken.
Tag, hvad du vil! Jeg har kun hende fra min slægt, og hun bliver hos mig. Nu er det kun hende. Men dit fremtidige barn vil du have. Om tretten år vender jeg tilbage og tager det. Husk det.
Den sorte skygge omsluttede Rikke. Dødens sidste ord rungede i hendes hoved.
En uge senere forlod Rikkes søster hospitalet. Lægerne trak på skuldrene og sagde kun:
Et mirakel! Hun er fuldstændig rask.
Da Rikke fortalte sin søster om ritualet, blev hun rasende.
Du skulle aldrig have indgået den aftale! Hvad har du lovet? Hvem?
Mit fremtidige barn. Jeg vil ikke have børn eller gifte mig, greb Rikke sin søsters hånd hårdt.
Du må ikke ofre dit fremtidige liv! Ritte, du ved Din straf vil være både straf og frelse! sagde Inger, den gamle veninde med fregner, der børstede en usynlig hårstrå væk fra panden.
Åh, jeg har glemt, at jeg nu er skaldet. Det urolige hår vil tage tid at vokse, hviskede Inger, du vil glemme alt. Mig, dig, alt. Men du får en chance. Og dit barn også. Jeg vil beskytte jer begge. Jeg skal væve et usynligt tæppe af ord, som dækker barnet, der skal komme om flere år. Jeg skal lokke alle minder frem fra Rikke, så jeg kan give slip på min søster, så jeg senere kan finde hende igen.
For at møde sin datter igen, den barn, der var lovet døden
Alt dette lærte Signe, at selv om mørke kræfter kan lure, er den største magi at stole på livet omkring os og de mennesker, der holder os i hånden. Når vi accepterer, hvad vi ikke kan ændre, og værner om dem, vi elsker, finder vi ro og visdom. Livet er skrøbeligt, men kærlighedens bånd er stærkere end nogen forbandelse.
