Jeg var fast besluttet: “Jeg vil aldrig lade min søn blive hos hende igen!” Indtil for nylig troede jeg, min svigermor var en fornuftig kvinde. Men på kun tre dage blev mit indtryk radikalt forandret. Vi havde efterladt vores lille søn hos bedsteforældrene – han er kun få uger gammel – fordi vi lige skulle på en kort tredages tur og ville hvile lidt ud, jeg fra husarbejdet og min mand fra jobstresset. Inden jeg overlod min søn til min svigermor, brugte jeg to timer på at skrive en detaljeret vejledning. Jeg lagde særlig vægt på kost og daglige rutiner. Jeg skrev, hvilke læringslege vi plejer at lave, gav telefonnummeret på vores sundhedsplejerske og havde aftalt med hende, at hun kom straks, hvis farmor ringede. Vi udstyrede også mine svigerforældre med alt nødvendigt – babymad, bleer, et hjemmelavet førstehjælpssæt, legetøj og bøger. Jeg var urolig under turen, de tre dage fløj afsted, og ved hjemkomsten… Vi blev mødt af en stille lille dreng, der så forskrækket ud, og da farmor kom løbende, sagde hun straks: “Gå forsigtigt, så du ikke falder!” I hjørnet stod en pose med den mad, vi havde medbragt. Ved siden af lå en pose med bøger. Forvirret så jeg på det hele, og min svigermor læste spørgsmålet i mine øjne: “Vi har besluttet, at vi ikke længere tager ind til byen: Læs mere Solskærm – Vi har besluttet, at vi spiser sammen fremover! – Hvad mener du? – Altså, at vi spiser det samme. Michael skal vænne sig til voksenmad. – Har du læst, hvad jeg har skrevet? – Jeg begyndte, men der var bare så meget… – Hvornår lagde du ham til at sove om dagen? – Michael ville ikke, han legede, så han sov ikke, og om eftermiddagen fik han en rødspættefilet. – Hvilken rødspættefilet? – Frisk, vi havde købt rødspætter, så de var rigtig gode! Jeg var helt i chok. Babyen har spist rødspættefilet i stedet for at tage en lur! Og det var ikke alt. Min svigermor ville spare penge på bleer (de er jo så dyre!), så min søn fik kun to om dagen – morgen og aften. I stedet for at læse bøger lod min svigermor Michael lege alene, lukkede alle vinduer og døre tæt (træk!), og overtalte ham til at ligge med lukkede øjne i to timer før sengetid. De tre dage i svigermors hus førte til en måned med kamp for at få vores barn tilbage til det, han var før. Vi kom ind i rytmen igen og sagde hårdnakket nej til chokolade og slik. Det sværeste var søvnen. Efter ti dage fik vi dagsrytmen tilbage, men om aftenen laver den lille stadig cirkus. Læs mere Solskærm Jeg har svoret: “Aldrig igen!” Min mand støttede mig, selvom han – i modsætning til mig – ikke helt turde sige til sin mor, hvad han egentlig mener. Så, kære mødre – tænk jer grundigt om, inden I lader jeres børn blive hos farmor og farfar i et par dage!

Jeg var helt overbevist, mens jeg stod der midt i det bløde, tågede mørke: Aldrig igen skal jeg lade min søn blive hos hende!

Indtil for ganske nylig troede jeg, at min svigermor, Birgitte Kristensen, var et fornuftigt menneske. Men på kun tre underlige, drømmende dage blev alt forvandlet.

Vi overlod vores lille søn, Eskild, til hans bedsteforældre i et bindingsværkshus ved Limfjorden. Eskild er kun få uger gammel, og vi trængte sådan til ro jeg havde brug for en pause fra vasketøjet, min mand, Søren, skulle koble fra alt det stress fra revisionskontoret.

Før jeg fragtede Eskild over til Birgitte, sad jeg i et mærkeligt halvmørke og skrev en lang instruktionsbog til hende. Mest om maden, små ritualer, hvornår han skulle nusses og leges med. Jeg tilføjede nummeret til vores gamle læge, doktor Madsen fra landsbyen med løftet om, hun ville skynde sig, hvis bedstemor Birgitte ringede.

Alt var pakket til perfektion: specialmodermælk, bleer med de små blå stjerner på, hjemmelavet førstehjælpskasse, træt uro, børnebøger på rim. Det føltes alligevel mærkeligt uroligt i mig. Tre drømmende dage gik hurtigt, og da vi kom tilbage

Velkomsten var besynderlig: i entreen stod Eskild presset op ad væggen med store, spørgende øjne, som om han prøvede at huske sit eget navn. Birgitte kom løbende, flagrende med forklædet, og råbte: Pas nu på trinnet, ellers slår du dig fy da! Ovrehjørnet stod posen med alt det mad, vi havde slæbt med, og børnebøgerne lå sløvt spredt ved siden af.

Jeg forstod ingenting, men kunne dufte noget tungt og sødt i stuen. Birgitte så mit blik og sagde hurtigt: Vi flytter ikke mere ind til byen det er bedst herude i fjordluften.

Skyggerne i rummet vuggede, og hun fortsatte:
Vi har besluttet, vi skal spise det samme!
Hvad mener du med det samme?
At Eskild allerede skal lære rigtig dansk mad!
Har du læst det jeg skrev ned?
Jeg begyndte det var meget langt
Hvornår sov han til middag?

Altså, Eskild ville ikke, så han legede for sig selv ingen søvn, men i eftermiddags fik han en karbonade.
Hvilken slags karbonade?!
Helt frisk, vi købte svinefilet i Brugsen, mums, så de var bløde og saftige!

Jeg var lamslået. Babyen havde spist karbonade i stedet for at tage en lur! Men det blev værre. Birgitte havde besluttet at spare penge på bleer (de koster jo en formue!), så Eskild fik to om dagen, morgen og aften. Ingen højtlæsning fra de sjove rim, men han fik selv lov at fedte rundt og alle vinduer og havedøre var lukket, for hun frygtede den danske træk. Han blev overtalt til at ligge to timer med lukkede øjne, om han ville eller ej.

De tre natlige og tågede dage hos bedstemor krævede en måned for at få Eskild tilbage til sig selv igen. Vi måtte slås med søvn, fristelser fra Matadormix og nøglen til kagedåsen. Det sværeste var søvnen. Efter ti dage havde vi rytmen nogenlunde genoprettet, men natten bød stadig på et lille cirkus, hvor skygger dansede i hjørnerne.

Jeg står ved min mærkelige, drømmeagtige ed: Aldrig igen! Min Søren, mere stille end mig, sagde aldrig noget direkte til sin mor.

Så, kære danske mødre tænk jer om syv gange, før I overlader jeres små til deres bedsteforældre, selv for bare et par drømmeagtige dage!