Min kone har altid brugt sin mor som det perfekte eksempel.
Det er nok en klassisk situation. Jeg blev gift som 25-årig, og året efter fik vi en datter. I starten fungerede det meste mellem os. Men efter noget tid begyndte min kone at kalde mig doven. Ifølge hende lavede jeg ikke meget, mens jeg gik hjemme på barsel, og senere da jeg arbejdede, tjente jeg ikke meget, selvom det faktisk ikke var meget mindre end hende.
Man siger jo, at først efter brylluppet ser man svigermors sande indflydelse. Jeg burde have været mistænksom fra starten, men jeg var både blind og døv.
Min kone henvendte sig hele tiden til sin mor som forbilledet. Hendes mor havde jo altid arbejdet i haven, været regnskabsmedarbejder og opdraget to børn og klarede det uden problemer. Og hvad så med mig? Jeg måtte arbejde i skiftehold og fuld tid.
Jeg knoklede for at leve op til svigermor. Jeg hjalp hende i huset, i sommerhuset, gjorde rent og lavede mad. Da min datter begyndte i skole, lavede jeg lektier med hende. Alligevel voksede bekymringerne bare. På arbejdet skulle jeg nå en masse, og lønnen var ringe. Jeg tog ekstra vagter. Jeg måtte bide tænderne sammen. Jeg var stadig økonomisk afhængig af min kone. Hun kom med giftige bemærkninger, og jeg lod som om, jeg ikke hørte det. Jeg var ikke klar til at blive skilt og fratage min datter hendes mor.
Men sandheden er, at jo mere man lader folk gå over ens grænser, jo mere tager de for sig. Jeg forsøgte at forklare min kone, at jeg var udmattet af alt arbejde og ikke kunne tage mere på mig. Hun mente så, at vi hver især skulle betale det samme til fællesudgifterne, og resten kunne vi selv beholde dét var hendes opfattelse af retfærdighed. Vores forhold hang i en tynd tråd, og så… så opstod der alvorlige spændinger.
Det gik op for mig, at jeg ikke kunne holde det ud længere. Jeg var træt af hendes evige bebrejdelser, hendes moralprædikener og konstante sammenligninger med hendes mor. Dét der for alvor fik bægeret til at flyde over, var da hun sagde, at hvis jeg ikke ville finde et rigtigt arbejde, så ville hun tage hen til sin mor. Jeg holdt fast i tanken men det tog mig tre år at få hende sendt hjem til svigermor. Jeg fik gennem en ven et andet arbejde, som var langt bedre lønnet. Jeg vil slet ikke begynde at beskrive, hvad jeg måtte finde mig i de år. Vi blev skilt! Fordelte alt og byttede lejligheder. Vi skændtes selvfølgelig.
Nu lever jeg stille og roligt med min datter jeg er rolig og glad uden min kone.
Jeg har min egen lejlighed, et arbejde jeg godt kan lide. Det er måske ikke drømmejobbet, men det giver mig alt det nødvendige. Familien prøver hele tiden at matche mig med nogen. Nogle mener jeg er en stakkels, ulykkelig fraskilt. De tror, at en mand vil gøre mig lykkelig. Men hvorfor skulle jeg have brug for det? Jeg har allerede haft en kone Måske skulle jeg have et skilt i panden: Ung, flot og ikke interesseret i forhold. Jeg er lykkelig med min datter og vil ikke ødelægge det med endnu et ægteskab. Min ekskone har det sikkert også glimrende derhjemme hos sin mor.
Min lektie er, at man ikke skal ofre sig selv i jagten på at leve op til andres forventninger især ikke hvis ens egen lykke drukner undervejs.
