Vi skulle lige besøges, men du var her ikke engang.
Mig og min mand bor i København. Jeg flyttede hertil for 15 år siden for at studere, blev færdig med min uddannelse og fandt så et arbejde. Det var også her, jeg mødte min nuværende mand, Niels.
Et år efter vi havde lært hinanden at kende, blev vi gift.
I begyndelsen boede vi hos hans forældre, for at spare op til vores eget sted. Nu bor vi så i en toværelses lejlighed altså, vi kalder den vores egen, men i virkeligheden mangler vi stadig seks år på afdragene, før den for alvor er betalt af.
Nå, men som det nu engang er, kom familien jo selvfølgelig på besøg.
Alle vil jo se hovedstaden, men ingen gider betale for hotel. Det er altid meget hyggeligere (og billigere) at bo hos familien.
Her til sommer havde Niels og jeg begge ferie, og vi havde besluttet at tage et smut til Skagen og slappe lidt af ved havet.
Vi havde planlagt afgang d. 16. juli og begyndte så småt at pakke sammen.
Men så ringer min kusine, Lone, d. 15. juli og siger, at hun og hendes mand regner med at komme til København og besøge os d. 18. juli.
Jeg siger pænt til hende, at vi altså har planlagt ferie til Skagen, så vi er slet ikke hjemme.
Men hun siger: Ferie? Ej, drop det! Vi har jo ikke set hinanden i et år.
Jeg siger, det kan ikke lade sig gøre vi tager altså afsted.
Så lagde hun bare på.
Vi tog som planlagt afsted til Skagen.
Den 18. om aftenen ringer min telefon. Jeg tager den, og det er Lone:
Hvor er I henne? Vi står foran jeres lejlighed, vi har ringet på døren, men der er ingen, der åbner.
Jamen, hvem skulle åbne for jer? Vi er jo i Skagen, jeg sagde jo, vi skulle på ferie.
Jeg troede, du lavede sjov.
Nej, jeg mente det helt seriøst.
Hvad gør vi så?
Der er masser af hoteller og hostels I kan jo bare tage ind et sted og overnatte.
Vi har ikke penge nok til hotel.
Så ved jeg altså ikke, hvad jeg kan gøre. I må tage hjem igen, eller hvad I nu vil I er jo voksne mennesker og kan selv tage en beslutning.
Hun lagde på, og jeg har ikke hørt fra hende siden.
Da hun så kom hjem igen, fortalte hun alle i familien, hvor forfærdelig jeg var. At jeg bare tog på ferie og overhovedet ikke gad se mine allernærmeste.
Det værste er næsten, at mange i familien bakker hende op og synes, jeg er helt urimelig.
Men jeg forstår virkelig ikke, hvad jeg har gjort galt?
Bare fordi jeg ville holde ferie sammen med min mand?
Jeg havde jo sagt det til hende helt ærligt på forhånd!
