Mor bliver boende her, siger min mand.
Mads, vi er nødt til at snakke, siger Katrine, da børnene endelig sover, og hun kommer ind i soveværelset. Vil du nogensinde tage dig af det her problem med din mor?
I dag fandt jeg råt kød i vaskemaskinen, og i går tændte hun for vandet i badeværelset og gik bare sin vej.
Hvis jeg og Freja var kommet hjem en time senere fra legepladsen, havde vi haft vand ned gennem tre etager!
Det sker, Kat, svarer Mads og lukker øjnene. Hun er gammel, forvirret. Du taber jo også tit dine nøgler.
Det her handler ikke om glemsomhed, Mads. Det er demens. En rigtig, alvorlig sygdom! Din mor er farlig for sig selv og for os.
Du ved, vi har to små børn i lejligheden? Hvad hvis hun tænder for gassen, glemmer det og så tænder hun en tændstik?
Katrine fandt en rå kyllingelår i vaskemaskinen da hun ville vaske børnenes tøj. Kødet lugter allerede fælt.
Ømt trykker hun hånden mod lænden og lytter der banker fra værelset længst væk.
Katrine sukker dybt svigermor er på spil igen.
Hun kigger ind. Ingeborg Jensen, Mads mor, sidder på sengen og slår med en tung benkam på radiatoren, igen og igen.
Mor, vil du ikke nok stoppe, beder Katrine. Børnene sover lige nu. Underboen kommer op igen, hvis det fortsætter. Vær sød!
Svigermor ser på hende med et tåget blik. Hun genkender for længst ikke længere svigerdatteren.
Nogen gange kalder hun Katrine for sin søster, andre gange for en gammel veninde for det meste bare stirrer hun mistroisk.
De larmer dernede, mumler Ingeborg, mens hun fortsætter. Saver noget. Kan du høre det? Saver.
Om natten savede de også, nu er de begyndt igen. Vi må ringe til politiet. For resten, hvem er du?
Der er ingen, der saver, siger Katrine forsigtigt og forsøger at tage kammen. Det er bare rørene, der larmer. Skal vi ikke drikke lidt te? Jeg har købt boller.
Boller svigermor stivner, så lyser hun op. Hvor er mine frikadeller? Har du spist dem?!
Jeg gemte tre frikadeller til i aften. Dem har du taget, det kan jeg se!
Katrine sukker. Svigermor havde faktisk gemt frikadellerne Katrine fandt dem i går i et snavset pudebetræk. I dag lå en kyllingelår i vaskemaskinen.
Hvornår stopper det her?!
Ingen har taget noget, mor. Kom, vi går i køkkenet.
Hele dagen er et ræs. Femårige Mikkel holder sig på sit værelse, for bedstemor sagde i morges, at han var en forklædt spion.
Lille Freja er ulykkelig hele dagen, mærker stemningen.
Katrine drøner rundt mellem komfur, bleer og svigermor, der tre gange har forsøgt at gå ud i opgangen i bare hjemmesko hun skal lige ned i Brugsen efter salt.
Da hun hører nøglen i døren, falmer hendes humør nu begynder runden forfra. Mads er hjemme fra arbejde.
Hej, siger han og kysser hende på kinden. Hej unger! Mor, hvordan går det?
Ingeborg stråler straks. Retter sig op, smiler, klapper sønnen.
I sådan et øjeblik virker hun næsten normal bare lidt træt.
Mads tror ikke på, at hans mor er noget galt med. Han har jo aldrig selv taget hende ved gaskomfuret midt om natten.
Mads, min dreng, synger hun. De gør livet surt for mig her. Lader mig sulte. Hun tager alt fra mit værelse, endda kammen. Kammen tog hun!
Mads kaster et blik på Katrine.
Kat, hvorfor behandler du mor sådan? Der er ingen grund til det.
Katrine går tavs ud i køkkenet det er håbløst at diskutere. Hun må vente, til Ingeborg sover, før hun prøver igen.
Da børnene sover og Katrine listende kommer ind, begynder Mads straks:
Kat, hvis du starter med det der talk om at sende min mor på plejehjem, så lad bare være. Det bliver ikke aktuelt!
Vil du have, hun ender som en grøntsag, forstyrret af medicin og fremmede? Aldrig, Kat!
Det er ikke bare et plejehjem, Mads. Der findes private plejeboliger med god pleje. Der er dygtigt personale og sikkerhed.
Hun kan ikke skade sig selv der! Hun ville have det bedre, kan du ikke se det? Hun får aktiviteter
Nu er det nok! råber Mads pludselig. Jeg er ikke en forræder. Mor har et hjem, en søn. Så længe jeg lever, bliver hun her.
Du er bare doven, Kat. Vil bare slippe for at tage dig af hende. Du er jo hjemme hele dagen hvor svært kan det være at passe en gammel dame?
Katrine bliver vred.
Mener du det alvorligt? Ved du overhovedet, hvordan det er at tjekke hende hvert femte minut? Jeg kan ikke engang gå på toilettet!
Hun skræmmer børnene, Mads, forstår du det slet ikke? Om natten går hun rundt som en skygge, jeg får ikke lukket et øje!
Jeg ligger hele natten og lytter efter lyde fra hendes værelse!
Så må du holde ud, siger han hårdt. Sådan har vi altid gjort. Min mormor var også umulig, men mor passede hende til det sidste. Det skylder du os, Kat. Find dig i det.
Han vender sig om og lader som om han sover.
***
Næste uge bliver et mareridt. Ingeborg sover ikke én eneste nat.
Hun slæber rundt i gangen med slæbende trin og taler med usynlige personer.
Flere gange finder Katrine hende stående ved Frejas seng og mumle:
Det der er ikke vores barn Nogen har byttet hende Vi skal have hende tilbage
Bare hendes stemme får Katrine til at ryste. Hun prøver at forklare Mads, men han fægter af.
Torsdag kommer underboen på besøg. Fru Mortensen, en bestemt kvinde uden store følelser, tropper op.
Se her, Katrine, siger hun i døren. Jeg forstår det jo godt, alder, sygdom. Men hun bankede så vildt på radiatoren klokken tre i nat, at mit tapet faldt af bagved!
Jeg har forhøjet blodtryk og skal have ro. I morges kastede hun med ting ud af vinduet hun var ved at ramme min barnebarn!
Hvad kastede hun? spørger Katrine med et gys.
Rå kartofler. Hang ud ad vinduet og kastede. I må simpelthen holde øje med hende, ellers melder jeg det til kommunen. Det er jo vanvid.
Katrine undskylder, lover at det ikke gentager sig men hun tror ikke engang selv på det.
Om aftenen prøver hun igen med Mads, som bare vifter hende væk:
Fru Mortensen er bare sur. Jeg køber nogle vindueslåse.
Mads, hun kan alligevel åbne dem! Hvad tror du, det hjælper?!
Så må du holde bedre øje! Du laver jo ikke andet. Jeg tjener jo pengene.
Og sådan var den samtale slut.
***
Lørdag gør Mads sig klar til fisketur med vennerne og planlægger et døgn væk.
Du kan ikke efterlade mig alene med hende hele weekenden, siger Katrine og spærrer vejen i entreen. Jeg er ved at gå ud af mit gode skin, Mads.
Jeg har også brug for et pusterum! Hvorfor skal jeg trække det hele alene?
Overdriv nu ikke. Mor er rolig i dag, hun sidder og ser TV. Jeg er hjemme igen i morgen aften, så tager jeg fisk med.
Slap nu af, læg børnene og nyd det!
Han tager afsted. Dagen forløber overraskende fredeligt: Ingeborg sidder længe med gamle postkort i stolen.
Børnene leger, Katrine når endda at stryge lidt tøj.
Hun begynder at tænke, måske overdriver hun? Er det nu så slemt?
Om aftenen lægger hun børnene og falder selv i søvn. Hun vågner pludselig med hjertet hamrende gaslugt.
Katrine springer op, løber ud uden at tage morgenkåbe på. I det svage gadebelysning ser hun Ingeborg ved komfuret.
Alle fire blus står åbne, uden flamme. Svigermor har en tændstikæske i hånden.
Mor! råber Katrine og griber hende netop som tændstikken tændes.
Luen flammer op, men Katrine slår den ned og brænder sig på fingrene.
Hvad laver du?! gisper hun og lukker for gassen. Mor, du kunne have dræbt os alle sammen!
Ingeborg ser roligt på hende.
Jeg fryser, siger hun. Ville bare varme mig. Du er ond. Du tog ilden fra mig.
Katrine smækker vinduet op. Hun ryster over det hele. Hvis hun ikke var vågnet Hvis tændstikken var faldet
Hun fører Ingeborg ind på værelset, låser døren, og sætter sig på gulvet udenfor børneværelset hun sidder der indtil det bliver lyst.
***
Mads vender hjem søndag, i højt humør.
Nå, hvordan er det gået? Fisketuren var vild! Se, jeg har aborrer med.
Katrine står i samme tøj som natten før, grå i ansigtet og store mørke rander.
Nu er du sur igen, siger Mads, sætter fiskeposen på gulvet.
Din mor var ved at brænde lejligheden af i nat, siger Katrine sagte. Hun åbnede gassen og var ved at tænde ild
Jeg nåede det. Et sekund mere, og der var ingen børn og ingen mig. Så havde du kommet hjem til aske, Mads.
Han stivner.
Ej Nu overdriver du! Nok bare et blus, der ikke var slukket.
Hun tager sin telefon op ad lommen.
Jeg har pakket. Mine ting og børnenes. Vi tager hjem til min mor nu.
Kat, hvad laver du? prøver han at tage hendes hånd, men hun trækker sig væk. Det var bare en misforståelse
Vi finder nok ud af noget, jeg kan sætte lås på køkkenet
Nej, Mads. Vi finder ikke på mere nu. Det er din opgave herfra.
Du sagde, du ikke ville svigte hende? Fint. Så holder du vagt døgnet rundt nu.
Du kan lede efter hendes gebis i toilettet og kød i dine sko, og høre hendes snak om spioner hele natten.
Jeg vil bare have, at mine børn skal være i live!
En time senere kommer hendes bror og henter dem. Hun tager børnene med ud, uden at se sig tilbage på lyden fra fjerneste værelse.
Mor! råber Mads, da døren går. Mor, stop nu!
De larmer, mumler den gamle kvindestemme. Nu saver de igen, lille Mads. Sig hende, hun skal gå, hun har stjålet mine frikadeller
***
Tre dage i træk ringer Mads til hende. Katrine tager ikke telefonen. På dag fire får hun en sms:
Kom hjem. Please. Jeg kan ikke mere.
Da hun træder ind i lejligheden, er lugten overvældende. Noget surt, urent og rådent.
Mads sidder på sofaen, håret pjusket, sorte rande under øjnene han ligner en, der ikke har sovet i ugevis.
I hjørnet, på det fine, dyre tæppe, sidder Ingeborg og river aviser i små stykker, mens hun småsnakker for sig selv.
Hun sover ikke, Kat, siger Mads blot. Overhovedet ikke. I går prøvede hun at spise sæbe. Prøvede at få hende i seng, så bed hun mig. Se her.
Han trækker ærmet op, der er blå mærker og tandmærker.
Jeg prøvede at arbejde hjemme, hun trak ledningen ud af computeren og gemte den. Jeg ledte i tre timer.
Fandt den i fryseren. Kat jeg er ved at blive sindssyg. I går brændte hun Mikkels tegning i askebægeret. Sagde det var sort magi.
Okay, jeg er med på et plejehjem. Forstår nu, du havde ret! Hun er virkelig syg. Hun har brug for noget, vi ikke kan give hende.
Katrine sætter sig ved siden af, tager hans hånd. Endelig han har forstået.
***
Ingeborg flytter på privat plejehjem. Sønnen besøger hende fast, og nu er både han og Katrine rolige svigermor har det faktisk godt.
Personalet er venlige og dygtige, maden god, luften frisk
Ingeborg har endda fået nogle veninder. Sønnen husker hun fint, men barnebørn og svigerdatter nævner hun slet ikke længere. De er slet ikke i hendes verden.
