Sådan en overraskelse fra sin mand havde Irina ikke regnet med. Bag dem lå ti års lykkeligt ægteskab. Familien havde to vidunderlige døtre på fem og ni år, som sov trygt på deres værelse. Nikolaj kom hjem fra firmafesten hen imod morgenen. Hans kone lod som om hun sov tungt. Da han lagde sig ved siden af hende i sengen, begyndte han straks at snorke. Om morgenen, da Irina stod op, opdagede hun læbestift på sin mands skjorte. Netop da kom der en SMS-besked på hans telefon. Irina tog telefonen og læste: “Godmorgen, min elskede!” Irina blev helt slået ud af overraskelse – hun havde aldrig forventet sådan en overraskelse fra sin mand. Bag dem lå ti års lykkeligt familieliv. I familien voksede to charmerende døtre på fem og ni år, som sov tungt på deres værelse. Irina havde lyst til straks at konfrontere sin mand, men hun formåede at beherske sig. Hun gik ud på badeværelset og græd – derefter ordnede hun sig selv. “Det ville være nemmest bare at skændes med ham,” tænkte hun. “Men hver eneste skænderi kan åbne en vej for ham. Og hvis han forlader mig, kan jeg overhovedet klare to børn alene?” Irina tog et bad, føntørrede håret og satte sit hår. Så begyndte hun at lave morgenmad. Nikolaj vågnede tæt på middag. – Åh, det er hårdt, klagede han. – Vil du have jeg laver kaffe til dig? spurgte Irina med et smil. Irina måtte gøre en stor indsats for at fremtvinge dette smil. Da hun havde lavet kaffe, vendte hun sig til sin mand. – Nikolaj, jeg håber du ikke bliver for sent på arbejde i morgen, for jeg har aftenvagt og skal hente Vika i børnehaven. – Selvfølgelig, selvfølgelig, svarede manden. Irina arbejdede som frisør i en af byens saloner. Dagen efter, efter aftenvagten, kom hun hjem med en æske chokolade. – Har du fået trang til sødt? spurgte manden. – Nej, det er bare en af mine faste kunder, som giver mig en gave engang imellem. Nikolaj kiggede på æsken og sagde: – De chokolader er ikke billige! Hvorfor tog du imod dem? – Nikolaj, hvad er der galt? Han inviterede mig jo ikke på date. Samtalen sluttede der. Efter et par dage kom Irina hjem med en flot buket blomster. – Også fra den samme kunde? spurgte manden bebrejdende. – Nikolaj, sagde Irina. – Jeg spurgte dig ikke, hvor du var, da du blev sent på arbejde i går. Det her er bare en buket. En dag, efter aftenvagten, stod Nikolaj pludselig klar foran salonen for at hente Irina. – Har du bare efterladt pigerne alene? spurgte hun bekymret. – Nej, de er lagt i seng. Jeg ville bare gerne hente dig i bilen. – Det tager altså kun fem minutter at gå, indvendte hun. Da de kom hjem, sagde Nikolaj: – Irina, må jeg altid hente dig efter aftenvagt? – Hvorfor? Er du jaloux? – Ja, jeg er jaloux, indrømmede han. For mænd giver ikke bare sådan nogle gaver. – Så hent mig gerne, sagde Irina. – Jeg sætter pris på din opmærksomhed. Sandheden er, jeg er også lidt jaloux på dine overarbejdstimer. Tænk hvis du har fundet en anden. – Det har jeg ikke! Jeg har kun dig. Og problemerne på arbejdet er ovre – nu er der ingen overarbejdstimer mere, – beroligede Nikolaj hende. Snart vendte den gamle tillid tilbage i familien. Alligevel lagde Irina nogle gange endnu en æske dyre chokolader på bordet. Når manden kiggede bebrejdende, svarede hun med et smil: – Men mine kunder giver dem jo af hjertet, så jeg kan ikke sige nej til sådan en gave.

Sådan en overraskelse fra sin mand havde Agnete aldrig ventet. Bag hende lå ti år med lykkeligt familieliv. Familien havde to dejlige døtre på fem og ni år, som nu lå og sov trygt inde på deres værelse.

Henrik kom hjem fra firmafesten nærmest ved daggry. Hans kone lod som om hun sov tungt. Han lagde sig ved siden af hende, og begyndte straks at snorke stille.

Da Agnete stod op næste morgen, opdagede hun en rød læbestiftplet på Henriks skjorte. Netop da tikkede der en SMS ind på hans mobil.

Agnete greb telefonen beskeden lød: Godmorgen, min elskede!

Overrasket satte hun sig ned på sengen. Aldrig havde hun ventet sådan en besked fra sin mand.

Bag dem lå ti års lykkeligt ægteskab. Deres to skønne piger sov stadig sødt inde på børneværelset.

Agnete havde mest lyst til straks at skændes med Henrik, men hun beherskede sig.

Hun gik ud på badeværelset, lod tårerne falde, og begyndte så at gøre sig klar.

Skænderi er det nemmeste nu, tænkte hun. Men et skænderi kan bare åbne døren for ham. Hvis han forlader mig, hvordan skal jeg så klare to børn alene?

Agnete tog et langt bad, tørrede håret, satte det op, og begyndte at lave morgenmad. Henrik vågnede først op henad frokosttid.

Av, jeg har det altså hårdt i dag, sukkede han.

Skal jeg lave en kop kaffe til dig? spurgte Agnete med et smil.

Det krævede vilje af Agnete at smile, men hun gjorde det. Hun lavede kaffe og satte sig over for sin mand.

Henrik, jeg håber du ikke arbejder længe i morgen jeg har aftenvagt, og skal hente Malene fra børnehaven.

Ja ja, selvfølgelig, svarede Henrik.

Agnete arbejdede som frisør i en af byens saloner. Næste dag, efter aftenvagten, kom hun hjem med en æske chokolade.

Nå, har du fået lyst til sødt? spurgte Henrik.

Det er bare en af mine faste kunder, der gav mig den som tak for klipningen.

Henrik vendte chokoladeæsken om i hænderne og sagde:

De er ikke billige, de chokolader! Hvorfor tager du imod sådan noget?

Henrik, der er da ikke noget i det. Han inviterede mig jo ikke engang ud. Det er bare chokolade.

Mere kom der ikke ud af den samtale. Et par dage efter kom Agnete hjem med en stor buket blomster.

Fra den samme kunde igen? spurgte Henrik, allerede fra døren.

Henrik, igår kom du sent hjem jeg spurgte dig jo ikke ud, vel? Det her er bare en buket.

En aften efter endnu en aftenvagt var Henrik pludselig foran salonen, da Agnete gik ud.

Henrik, har du ladet pigerne være alene hjemme? spurgte hun bekymret.

Det går fint, jeg har lagt dem i seng og kørte bare lige hen for at hente dig.

Der er kun fem minutters gang, protesterede hun.

Da de kom hjem, vendte Henrik sig mod hende.

Agnete, må jeg hente dig hver gang du har aftenvagt?

Hvorfor det? Er du jaloux?

Ja, indrømmede Henrik. For ingen mænd giver bare sådan gaver.

Du må gerne hente mig, sagde Agnete. Jeg kan faktisk godt lide, at du gør det. Og for at være ærlig, jeg er også jaloux på dine ekstra vagter. Måske har du fået en ny?

Sikke noget vrøvl! Jeg har kun dig, og jeg har ikke brug for andre. Det er heller slut med de problematiske overarbejdstimer. Vi har fået nye programmer på computerne nu når jeg det hele i arbejdstiden, så der kommer ikke flere overarbejdstimer, beroligede Henrik hende.

Snart vendte trygheden og tilliden tilbage i familien. Men stadig skete det indimellem, at Agnete kom hjem med endnu en dyr æske chokolade fra en af kunderne og når Henrik så hende sådan, smilede hun og sagde:

Mine kunder giver mig bare chokoladen med hjertevarme, og jeg kan jo ikke sige nej til så fine gaver.