Efter træningen ventede der Vika en hjemme-overraskelse: Hendes mand Leon betroede, at han ventede barn med sin sekretær og ville forlade hende – Men snart serverede livet Vika helt nye muligheder og overraskelser!

Efter træningen ventede der Helle en vaskeægte husmoroverraskelse.
Hun skyndte sig hjem til deres lejlighed i Valby havde lovet sin mand, Bjarne, at hun ville lave fiskesuppe. Da hun trådte ind, sad han i køkkenet med et glas rødvin. Alene.
Nå Bjarne, du kunne ikke vente på mig, hva’? Skal jeg tænde for noget snacks til dig?
Nej, Helle, sæt dig lige. Vi skal snakke sammen, lød det fra ham.
Han så mere sammenbidt ud end nogensinde. Helle fik næsten lyst til at tjekke, om han havde vundet eller tabt i Lotto.
Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal begynde Jeg må egentlig bare sige det, som det er. Min sekretær, Lærke, er gravid og det er mig, der er faren. Jeg flytter hen til hende…
Det lyder som en dårlig TV2-serie. Hvor længe har det stået på, Bjarne?
Omtrent et år. Hun dukkede op på kontoret, smilende og frisk, og jeg var solgt, Helle! Hun er sjov, smuk på mange måder ligesom dig, da du var yngre Jeg blev helt blød i knæene, og modet svigtede, da jeg skulle sige det til dig. Jeg ville ikke gøre dig ked af det
Nu slipper du jo dårligt af sted, hva? Snart skal jeg være far så er der ingen vej udenom! Altså, din søn Emil jeg holder meget af ham, men du ved, han er ikke mit kød og blod Jeg har altid ønsket én, der kunne overtage firmaet. Lærke får mig til at føle mig ung igen, måske er det bare den velkendte 40-årskrise, du har sikkert hørt om den.
Jeg er klar over, det er en lortesituation, lød det fra ham. Men jeg vil ikke efterlade dig eller Emil i stikken. Lejligheden og bilen får I, og jeg skal nok sende penge ja, ja, regn med mit bidrag til Emils studier på Aarhus Universitet. Jeg har allerede købt hus til Lærke, det står nu i hendes navn. Hun bliver jo mor til mit barn, sagde han så, nærmest stolt.
Jeg fatter det godt, Bjarne. Svær at stå for, sådan én som Lærke, og du er jo mand, ikke? Og du efterlader ikke dit barn, det er alligevel pænt. Hvad angår pengene tak, dem tager jeg gerne! Jeg skal rejse Europa tynd og leve livet, sagde Helle.
Hvornår har du tænkt dig at flytte? Kan jeg hjælpe dig med at pakke dine skjorter?
Bjarne gloede på hende, som om hun lige havde sagt, at hun ville vinde X Factor. Ingen skandaler eller tårer bare ro.
Nå, jamen farvel, gamling tak for de år, vi havde. Det har været helt ok! Men livet har andre planer så måske møder jeg også en, jeg kan blive lykkelig sammen med. Skrub du hellere af, Lærke savner dig sikkert allerede, og du står bare her i gangen og trækker ud
Bjarne greb sine kufferter, gav et kort smil og forsvandt mod elevatoren.
Helle lukkede døren bag ham, gik i køkkenet og fandt en flaske bobler i køleskabet. Hun åbnede den, fyldte glasset til randen og bød sig selv skål: Se, nu har jeg forladt manden! Det lød næsten mærkeligt.
Hun havde aldrig forestillet sig dette. Der havde altid været rolig hverdag, måske ikke hvinende forelskelse, men tryghed og respekt.
Nå, der er ingen grund til at sidde og tude nu. Nyt liv, nye regler! Nu kunne hun lave lige, hvad hun havde lyst til, og Bjarne betalte regningen. At sige nej til pengene ville næsten være idiotisk de giver jo muligheder. Men man skal lige sluge den nye titel: forladt.
Snart blev hun grebet af sit nye singleliv. Hun meldte sig til dans, gik trofast til zumba, og i weekenderne tog hun på Glyptoteket, til kunstbio og i fitnesscentret. Heldigvis havde hun sin nabo, Lone, der også var single og altid klar på selskab.
Sønnen Emil læste i Odense og kom sjældent forbi. Helle lavede kun mad, hun selv elskede, ingen fiskefrikadeller til kræsenpinde. Hun tog til koncert, når hun ville, ingen kunne blande sig. Og tanker om ny mand? Nix, hun nød at være alene.
Bjarne gik stille og roligt ud af hendes liv. En dag så hun Lærke på vej ud af fogedretten hun var faktisk flot, må man sige. God smag, Bjarne!
Som lovet sendte Bjarne sine penge over MobilePay hver måned. Helle var taknemmelig. Bjarne manglede ikke penge, han havde stadig sit firma, og kun hun vidste, at det gik strygende. Lærke anede næppe, han stadig betalte.
Så gik tiden, et år præcis. Helles liv ændrede sig ikke meget: hun dansede, trænede, rejste engang imellem til Berlin. Men nu kom ingen penge Helle ragede bare på skuldrene, man spørger jo ikke om sån noget. Nok har Lærke sat foden ned. Nå, så må jeg jo klare mig. Emil tjener selv og betaler for studieboligen i Odense, og min løn slår lige til.
Lørdag ingen planer, S-toget kører ikke, himlen er blå. Helle laver fiskesuppe, ser, at hun mangler rugbrød og smutter ned i Rema. Og hvem står der ved baconreolen? Bjarne!
Næh, Bjarne. Hvad laver du på mine kanter?
Hej Helle. Jeg bor faktisk lige herover. Jeg har købt lejlighed.
Det var pokkers… Hvordan går det så med Lærke? Og hvordan gik det med barnet?
En datter. Men du tror det næppe Lærke var sendt af min gamle ­konkurrent, Hans. Hun vandt min tillid, du kender resten Så begyndte hun at presse mig for at få skrevet firmaet over på sig. Jeg var så følelsesramt, så jeg sagde ja. Da vores datter blev født, fik hun alt, og så sagde Lærke, at barnets far slet ikke var mig og så røg firmaet til Hans. Og nu står jeg her utroligt ironisk, ikke? Som et afsnit af Badehotellet!
Nå, nu har jeg i det mindste min lejlighed og et job. Jeg skal ikke klage. Men jeg kan ikke hjælpe dig mere undskyld Du gider sikkert ikke tale med mig mere, jeg har vel såret dig.
Helle fik nærmest ondt af ham. Hvor er det dog en sløj omgang! Og så for sådan en Lærke!
Idiot, Bjarne! Kom op, suppen er klar, det er din yndlings.
De snakkede længe i køkkenet, der hvor de i årevis havde vendt hverdagens små og store historier. Nu var de bare venner, ikke ægtefolk mere.
De ringede til hinanden af og til, men snak om at finde sammen igen nej. Hver sit liv nu. På dansegulvet mødte Helle en ny mand, hun giftede sig og nød livet.
Bjarne blev inviteret til brylluppet; han mødte gommens søster, forelskede sig og blev selv gift et halvt år senere. Helle og hendes nye mand dansede hele natten til hans bryllup.
Ja, livet er og bliver et cirkus. Man må aldrig give op hvem ved, hvad der venter om næste hjørne? Nyd dagen, grib chancen rugbrød eller rødvin, det hele skal nok gå!