Overskuddet
Line Madsen blev født og voksede op i en lille by i Jylland. Hendes far, Henrik, omkom i en ung alder efter en tragisk arbejdsulykke på det lokale savværk, hvor han var ansat. Line gik dengang i anden klasse Hun elskede sin far højt, og hans pludselige død rystede hende dybt.
Lines mor, Birgitte, sørgede meget i starten. Sorgen over Henrik sled hårdt på hende. Men et år efter giftede Birgitte sig igen, denne gang med sin gamle klassekammerat, Jesper. Han havde i årevis haft følelser for hende, selvom hun aldrig havde gengældt dem, i hvert fald ikke før nu.
Efter Henriks død var Jesper der, altid parat med omsorg og opmærksomhed, og han hjalp Birgitte gennem den tunge tid. Til sidst sagde hun ja til hans frieri Birgitte var ikke forelsket, men hun følte taknemmelighed og sympati for ham. Desuden forstod Birgitte godt, at det ville blive svært at klare sig alene som mor til en lille pige. Veninder og familie sagde det samme: Tag nu chancen med Jesper! Han er fornuftig, arbejder hårdt, drikker ikke og elsker dig! Hva vil du ellers have?
Hvis du bliver ved med kun at se på ham som ven, så finder han en anden, og du bliver siddende der alene med Line, sagde hendes bedste veninde Mette. Der er nok af unge kvinder uden børn. Du skal tænke på dig selv og Line.
Så Birgitte turde satse og sagde ja til Jesper. Ellers, tænkte hun, ville hun begå en fejl, hun aldrig kunne rette.
Men Line havde aldrig fået et særligt forhold til sin stedfar. Jesper hverken slog eller skældte ud faktisk prøvede han at vise sin omsorg for hende. Men Line savnede sin far så inderligt. Hun syntes, det gik alt for stærkt med, at hendes mor fandt en ny, som om hun bare lagde sin fars minde bag sig…
Ud ad til skændtes Line ikke med Jesper. Hun fandt sig i ham, men han mærkede sagtens hendes kulde og modstand.
Line gik i sjette klasse, da hun fik en lillebror, Emil. Nu var det som om al mors og Jespers opmærksomhed gik til drengen. Jesper var lykkelig det var hans første barn, og ovenikøbet en søn, som han altid havde drømt om.
Birgitte blomstrede op af glæde. Hun kaldte Emil min lille engel og kunne næsten ikke få nok af at nusse om ham. Line begyndte at føle sig udenfor, at hun ikke længere var vigtig for sin mor. Nu havde mor jo både en ny mand, en ny søn et nyt liv
Og Line? Hun følte sig som en rest fra det gamle. Hun lignede stadig sin far til forveksling. Birgittes efternavn var nu også skiftet til Jespers, efter hans ønske, selvom hun helst ville beholde Madsen. Nu hed de alle sammen Rasmussen undtagen Line. Hun var det sidste minde om en for længst død far Tilovers
Sådan tænkte Line, mens hun så Birgitte og Jesper tumle rundt med lille Emil, deres øjne strålende af lykke.
En dag, da Line kom tidligt hjem fra en veninde, hørte hun ved et tilfælde deres samtale. Jespers mor, Grethe, kom ofte på besøg. Hun smilede venligt til Birgitte og forgudede sin sønnesøn Emil. Men Line var hun kold overfor, gav hende en gave til fødselsdagen med påtaget smil og forsikrede altid: Husk nu at opføre dig pænt, Line, ikke give mor og Jesper for mange grå hår
Denne dag sneg Line sig ind på sit værelse ingen af de voksne opdagede hende. Birgitte var til læge og havde bedt Grethe og Jesper passe Emil.
Line kigger på mig, som om jeg var en ulv, sukkede Grethe til sin søn.
Ja, og på mig også, svarede Jesper stille. Nogle gange får jeg helt ondt i maven af det blik
Men du gør alt for hende, Jesper. Betaler for alt, forsøger at være en god far. Birgitte tjener kun småpenge i børnehaven og nu er hun på barsel fortsatte Grethe, uvidende om, at Line hørte alt. Du bærer hele familien. Enhver anden pige ville være taknemmelig
Hvad kan jeg gøre, mor? Hun er ikke mit kød og blod Jeg har prøvet at knytte et bånd til hende, men det lykkes ikke.
Netop, det er ikke dit barn, Jesper sagde Grethe stille. Hun ligner også Henrik sind og udseende. Han var altid lidt træg og tavs. Datteren er akkurat som ham.
Jeg har heller aldrig fået varme følelser for Line, indrømmede Jesper. Jeg elsker Birgitte højt, og Emil, men Line Jeg bærer over med hende, mere er det ikke.
Jeg kan heller aldrig elske hende som mit barnebarn. Jeg har kun én sønnesøn: Emil, sagde Grethe.
Da Emil blev født, forstod jeg, hvad det betyder at have eget barn. Ham ville jeg gøre alt for. Han er mit livs indhold.
Det ved jeg jo, Jesper Du har fortjent det. Og jeg glæder mig sådan over Emil. Men hvorfor ikke få et barn mere, mens Birgitte stadig kan? Så havde Emil en legekammerat
Birgitte orker det næppe, mor. Sidste graviditet var hård, hun var syg og indlagt flere gange. Hun siger selv, to børn er nok.
Ja, ja Måske skifter hun mening. Men jeg ville elske flere børnebørn.
Vi må se, mor
Ja, og når Line engang flytter til Aarhus eller København for at studere, bliver der mere plads og fred herhjemme. Så kan I rigtigt blive en familie. Emils værelse er jo Lines nu det er uretfærdigt, han ikke har sit eget. Hvis vi havde råd, købte vi hus med have. Så kunne børnene boltre sig. Friske jordbær, æbler fra egne træer
Ja, det ville være drømmen, mor Hvis vi får råd. Kan tage et lån, bruge min Barselsfond, måske kan Birgitte sælge sin lejlighed
Har du spurgt hende?
Nej, men jeg vil tale med hende i weekenden. Hun må da se, det er bedst for hele familien
Press nu lidt på, Jesper. Det er dig, der bestemmer. Du er forsørgeren, det ved hun.
Jeg vil ikke presse. Vi skal tage beslutninger sammen. Vi er jo en familie
Hvis Line tog på efterskole efter 9. klasse og derefter teknisk skole i storbyen, kunne vi få huset for os selv. Hun kunne komme på besøg ind imellem
Ja, sådan bliver det sikkert. Ærligt efter Emil kom, bliver jeg bare irriteret på Lines tilstedeværelse Hun vil ikke engang hjælpe med ham Egentlig burde hun da
Ja, Line er som en torn i øjet, nærmest hviskede Grethe.
Line sad på værelset bag døren og græd. Livet føltes så uretfærdigt. Dengang de var tre, var alt trygt og varmt. Hendes far var alt andet end indelukket han var den bedste far i verden!
Men nu? Faren er væk, ind kom onkel Jesper og Grethe Og moren var forandret, især efter Emil kom til verden.
Hun hadede ikke sin lillebror, men hun kunne heller ikke sige, hun elskede ham. Hun så kun, hvordan mor og Jesper sværmede om ham, og hun blev jaloux. Faktisk betød det ikke noget, hvad Jesper følte, men hendes mors kulde gjorde ondt. Nu var hun allerhøjest nummer tre for Birgitte efter Jesper og Emil
© Lever, elsker, skriver…
