Du, jeg må altså lige dele noget med dig, for det har virkelig fyldt hos mig. Min søn, Tobias, var helt desperat for at få os til at arrangere hans bryllup han var nærmest tryglet. Lige efter forlovelsen sagde Tobias og hans kæreste Signe, at de ikke gad vente; vi skulle sammen med hendes forældre få brylluppet op at stå hurtigst muligt, helst om sommeren, så alle de kendte kunne komme og vejret var godt.
Man gifter sig jo kun én gang i livet, sagde Tobias overbevist.
Vi har aldrig været fattige, vores familie har altid haft det okay, og vi kunne godt betale for et bryllup, hvis det blev i et fornuftigt omfang. Men så blev vi nærmest overfaldet af forslag om limousine, leje af et helt hotel til gæsterne, skræddersyet brudekjole til Signe og et kæmpe brag af en fest med fed DJ det var helt vildt, og hverken vi eller Signes forældre havde penge nok til alt det.
Signes mor var faktisk ret ærlig og sagde, at vi altså ikke bare skulle makke ret og betale alt, som børnene ville, men altså, det var vores eneste søn, og han skulle jo giftes
Vi endte med at tage et lån for at kunne betale det hele. Det har vi stadig ikke betalt tilbage, og vi går stadig og kæmper med det der lån. Men det gør det kun værre, at Tobias og Signe allerede blev skilt kun fire måneder efter brylluppet. Hverken Tobias eller Signe havde job, og der var ingen i familien, som kunne holde økonomien kørende for dem, så de gik fra hinanden.
Så hvem vandt egentlig på det bryllup? Vi sidder tilbage med et kæmpe lån, som vi stadig skal betale af på Hvis Tobias på et tidspunkt vil giftes igen, så må han altså selv spytte i kassen. Et bryllup er ikke nogen investering, som man kan regne med det har jeg lært.
