Jeg har altid både vidst og mærket, at jeg var mindre velstående end Mads. Hans løn var høj, og hans forældre var både respekterede og velhavende i Odense. Men det var ikke pengene, der fik mig til at holde af Mads. Han føltes bare som min sande sjæleven.
Efter seks måneder som kærester friede Mads til mig. Hans mor var, så vidt jeg ved, ikke imod det, men hun bad os bare om at vente lidt med brylluppet. Mads ville dog ikke vente han ønskede, at jeg blev hans så hurtigt som muligt.
Umiddelbart efter brylluppet fik vi en lejlighed. Den var en gave fra Mads far, og hans mor investerede i renoveringen; hun valgte både tapeter og moderne møbler til os. Allerede mens vi var i gang med at indrette, spurgte Mads, om jeg havde noget imod, at boligen blev registreret i hans navn, da det var et krav fra hans forældre. Det gjorde lidt ondt, at de tvivlede på mig, men det var ganske logisk. Jeg havde jo ikke betalt for lejligheden, så hvorfor skulle den egentlig stå i andet navn end Mads?
Det beroligede min svigermor, og hun begyndte at behandle mig mere hjerteligt ikke længere så forsigtigt, uden frygt for at jeg skulle være ude efter familiens penge.
Men min far var ved at ødelægge det hele! Jeg kan egentlig godt sætte mig ind i, hvor træt han er af et liv med økonomiske bekymringer, og hvordan han ønskede at få lidt ud af mit ægteskab…
Han tog kontakt til Mads forældre og lavede en stor scene sagde blandt andet, at vi nu var gift, men at der ikke stod noget i mit navn, og sådan gør man bare ikke i en ordentlig familie.
Det satte selvfølgelig sine spor i forholdet til Mads forældre. Det var svært at berolige min far, og lige så vanskeligt at bede om tilgivelse og forsøge at genopbygge deres tillid. Heldigvis vidste Mads udmærket, hvem jeg var, og var overbevist om, at jeg hverken var grådig eller ude på at snyde ham. Hvis han havde været i tvivl, ville jeg slet ikke have kunnet holde det ud og var nok gået fra ham. Det var også pinligt at tale med min svigermor, der begyndte at stole på mig, og så alligevel var vidne til min fars optrin om lejligheden.
Jeg ved ikke, hvor længe der endnu går, før mine forældre stopper med at bekymre sig om mig. Bare fordi jeg kommer fra en familie uden mange penge, betyder det ikke, at jeg ikke elsker Mads eller kun går op i økonomien. Kærlighed og følelser mellem mennesker vejer langt tungere end boliger og kroner på kontoen.
Mit vigtigste udbytte af det hele er, at jeg har lært, at tillid og forståelse vejer meget tungere end materielle ting og at kærlighed ikke kan måles i kroner.
