Jeg arbejdede sammen med Line i det samme firma, men vi sad på forskellige kontorer. Det skete af og til, at vi begge blev sent på arbejdet, og hendes mand min gode ven kunne finde på at ringe til mig og bede mig følge Line hen til busstoppestedet. Så mødtes vi indimellem i foyeren og gik sammen, imens vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Vi havde rigtig mange fælles interesser, mens hendes mand ofte ikke forstod sig på det, eller ikke brød sig om de ting, som Line elskede. Jeg fandt glæde i vores samtaler, og langsomt blev vores afsked mere og mere intim. Først krammede hun mig farvel, så kyssede hun mig på kinden, og til sidst kyssede hun mig rigtigt og missede sin bus.
Jeg vidste godt, det var forkert over for min ven og hans familie, men jeg blev forelsket i Line.
Line begyndte at lyve om at skulle blive sent på kontoret, kun for at kunne tage hjem til mig. Hun opfandt historier om forretningsrejser eller ture hjem til moren på landet, men i virkeligheden tilbragte vi tiden sammen, gik ud på dates og hyggede os, mens min ven var på arbejde og ikke kunne opdage os.
Jeg elskede virkelig Line, og selvom vi aldrig talte om, at hun skulle forlade sin mand, så var jeg ikke i tvivl om, at hun ville gøre det, hvis jeg bad hende om det. Jeg levede i en tåget drøm, hvor jeg stjal lykken fra én, som jeg ikke bare kendte, men betragtede som en nær ven. Jeg drak øl med ham på værtshuset, og lyttede til, hvordan hans kone havde forandret sig; hvordan hun altid pyntede sig og han var sikker på, hun havde en affære. Jeg lod som om jeg trøstede ham, og skyndte mig så efterfølgende til min elskede.
Det gik ikke op for mig, hvorfor jeg egentlig var ved at ødelægge andre menneskers liv, før Line en dag dukkede op i mit hjem med dårligt humør. Hun havde skændtes med sin mand, og nu skulle det gå ud over mig.
Her er altid så rodet! Har du ikke hænder til at gøre lidt rent? Og der er aldrig mad i køleskabet. Tror du, jeg skal gøre rent og lave mad i to hjem? Du er bare min elsker, ikke mit barn lær at tage dig af dig selv.
Den dag gik det op for mig, at Line aldrig havde elsket mig. Jeg var bare en flugt for hende. Hverdagen mellem os blev hurtigt lige så grå og kedelig, som den var derhjemme hos hende. Hun var blevet træt af mig.
Det eneste, jeg fortryder, er, at det var mig, der først bad hende om at stoppe det hele. Samme aften sendte hun mig en sms om, at hun rejste væk og at jeg ikke skulle fortælle hendes mand noget som helst. Det havde jeg slet ikke tænkt mig. Jeg kunne ikke holde ud at se ham i øjnene, og slet ikke tilstå noget så frygteligt. Jeg sagde bare til ham, at jeg ikke længere kunne følges med Line til bussen, for jeg var begyndt at gå tidligere.
Man siger, at man ikke kan bygge sin egen lykke på andres ulykke, og det er sandt. Nu lever jeg med frygten for, om den næste kvinde i mit liv måske også vil være som Line. Det har lært mig, at ægte lykke ikke kan komme af skjult eller stjålet kærlighed.
