– Birthe, undskyld mig, det var bare et øjebliks svaghed, – Mads så skyldigt på hende.
– Det gør ikke noget, – Birthe smilede lidt forlegent. Vi er jo gift!
– Men det var jo ikke for alvor, det var kun for datters skyld, – Mads undgik øjenkontakt, – så hun havde både en mor og far. Vi aftalte jo
– Ja, vi aftalte at leve som naboer, – nikkede Birthe. Men lad os tage en ny snak om det hele!
– Altså, du blev ikke sur? spurgte Mads overrasket. Jeg troede, du ville
– Mads, jeg er kun ti år ældre end dig. Og at du var gift med min datter engang, det betyder ikke, vi ikke kan være sammen! Birthe smilede venligt. Du må gerne blive liggende lidt, mens jeg laver morgenmad.
– Så, – Mads kunne ikke afslutte sætningen.
– Ja, vi lever som en lykkelig familie, – svarede Birthe på det uskrevne spørgsmål. Og når vi kan komme i kontakt med Nina, får vi hende til at skrive under, så jeg kan adoptere Oline.
Så kan vi være rigtige ægtefolk! Fuldt ud!
Mads tænkte efter:
– Det var jo godt! han smilede tilfreds.
– Netop, – Birthe smilede, gav Mads et kys på kinden og tog sin morgenkåbe, før hun lod ham være alene i soveværelset.
– Hvorfor ikke? sagde Mads, mens han stirrede op i loftet. Alt peger jo i den retning Og hun elsker jo mig, faktisk. Måske jeg også elsker hende
Han lukkede øjnene, strakte sig. Det føltes godt. Roligt.
– Ja, – sagde Mads tilfreds. Hun har altid haft følelser for mig. Hun var der, hvor hendes datter aldrig var.
Kærlighed har sine egne regler, og den spørger aldrig om lov, når den dukker op.
Mads mødte sin kommende kone til en personalefest. Selvom det blot var en beskeden samling for bankens ansatte på en lille bar ved et hotel, var det knapt festligt. Mest som kolleger, der fik slappet af efter arbejdet.
Nina var ikke Mads kollega, hun var receptionist på hotellet. Hun holdt også øje med baren.
Da der sjældent var gæster på hotellet, brugte Nina aftenen i baren. Gæsterne opførte sig pænt, men hun skulle alligevel foregive travlhed.
Deres blikke mødtes et par gange, og pludselig gik Mads hen og spurgte noget mærkeligt:
– Har jeres kokke i restauranten internationale priser?
Med tanke på, at hotellet havde kun tredive værelser, var restauranten mere kantine end gourmet, og det var vigtigere, maden var god.
Spørgsmålet satte Nina ud af spil. Baren og restauranten var adskilte afdelinger, og man kunne ikke bestille fra restauranten i baren.
– Det tror jeg ikke, – svarede Nina. Vi er jo ikke et luksushotel.
Hun smilede forsigtigt og blev lidt forlegen. Mads indså, hun var langt yngre, end han først troede. Men der blev tændt en gnist, og kærligheden var i gang.
Nina var faktisk otte år yngre end Mads, hvilket passede ham fint! Brylluppet kom hurtigt.
Men hverken stor kærlighed eller ægteskab garanterer, at man er klar til det rigtige familieliv.
Mads blev mindre kritiseret, fordi han var mand, og mænd plejer ikke at kunne husarbejde. Men Nina, der netop var fyldt 21, kunne heller ikke finde ud af det praktiske hjemme.
Inden giftermålet boede hun stadig hos sin mor og havde kun lavet det allermest nødvendige, hvis overhovedet noget.
Efter brylluppet blev Nina smidt ud i alle de huslige udfordringer. Først og fremmest: tid. Den havde hun slet ikke nok af.
Hun arbejdede stadig døgnvagter, og selv på jobdage skulle hun sørge for mad og det andet til Mads. Også på fridage.
– Det skal du ikke bekymre dig om, – sagde hendes mor, Birthe, – jeg kommer og hjælper!
– Åh, du redder os virkelig! sagde Nina glad.
– Gør det ikke Mads noget, at svigermoren er så meget hos jer? spurgte Birthe forsigtigt.
– Mor, han arbejder jo selv og er tit træt. Han elsker mig, forstår jeg har travlt, og han har hverken tid eller kræfter selv.
Han vil bare være glad for, at alt bliver gjort og jeg får aflastning!
– Jamen, så kommer jeg efter arbejde, – sagde Birthe. Så får jeg en nøgle af Mads, så jeg altid kan komme ind.
– Er det nu praktisk? spurgte Birthe tøvende.
– Hvis han er sent hjemme, og jeg har døgnvagt, skal du så stå udenfor? Vi bor jo i en ny lejlighed, der er ikke engang bænke!
Mads og Nina købte hurtigt en lejlighed en treværelses på hypotek, for det passede til deres fremtidsplaner. Mads fik som bankmedarbejder en god aftale.
Birthe hjalp ikke kun, fordi hun så mangler i datterens opdragelse, men også fordi hun kunne lide Mads.
– Han er en god mand, kan jo være min datter bliver forladt, – forklarede Birthe til naboen, når hun spurgte, hvor Birthe forsvandt om aftenen. Min datter er sød, men forkælet. Hun kan hverken lave mad eller gøre rent.
Det kommer hun til med tiden. Men imens må jeg hjælpe, så Mads ikke smutter!
– Du er nærmest hushjælp? spurgte naboen lidt ironisk.
– Hvad gør man ikke for sit barns lykke!
Birthe knoklede, ja. Nogle gange blev hun rørt over, at hun ikke havde haft det sådan med sin egen mand. Men nu skulle hun i det mindste sørge for datterens lykke.
Mads rolle var enkel forbruger. Mens Nina udnyttede mors hjælp og slet ikke engang prøvede at lære eller tage del.
Selv når Mads og Nina havde fest, lavede Birthe mad og forlod diskret selskabet, så de unge kunne more sig.
Nina modtog al ros for BIRTHES slid:
– Du arbejder, og samtidig er hjemmet så rent! Og maden er fantastisk! Bedre end på restaurant!
Birthe ofrede sig uden grænser. Men der blev krævet endnu mere.
Et år efter brylluppet blev Nina gravid, og derefter fødte hun Oline. Som klassisk, lå al omsorg for barnet på bedstemor Birthe.
Det ville være klogt, hvis Birthe flyttede ind for en tid. Eller at hun nærmest gik på barsel som bedstemor.
Men her ville Nina ikke have moren boende hele tiden.
– Om dagen klarer jeg det selv! Jeg kan fodre og passe hende. Du kan komme om aftenen efter arbejde, som før.
Hvorfor det, blev klart efter to år. Det ramte pludseligt og hårdt. Mange fik hjertestop af chokket; Nina havde truffet en vild beslutning.
– Jeg har tegnet kontrakt, – sagde hun, da familien sad sammen til aftensmad. Jeg er blevet tilbudt arbejde som receptionist på et udenlandsk hotel i fire år! Jeg har sagt ja! Så
– Hvad?! råbte både Mads og Birthe i kor.
– Er I tunghøre? Skal jeg gentage mig?! spurgte Nina hånligt.
– Men, Nina, hvad med Oline? Hun er kun to år! udbrød Birthe.
– Og hvad med vores familie? spurgte Mads fortumlet.
– Jamen, så kan I hygge jer! svarerede Nina overlegent. Jeg vil skilles! Tak for dansen, og Oline bliver hos far! Farvel og held og lykke!
Fornuft, samvittighed og skam var umulige at kalde frem. Nina skilte sig rigtigt, pakkede det hele og drog til et varmt land med sand, kameler og sjeiker.
Mens skilsmissen blev klaret, og Nina rejste, tog Mads ferie. Bagefter sad han i nærmest total tomhed.
– Skal jeg tage barnets barsel? Eller aflevere Oline i børnehave? Jeg skal nok klare det, men hvordan? Hvis jeg tager barsel, hvordan betaler jeg hypotek? Hvis jeg afleverer Oline, hvad gør jeg med ubestemte arbejdstider? Ellers tjener jeg ingenting. Hvorfor skal jeg have alt det her?
– Mads, – Birthe lagde hånden på den nu tidligere svigersøn. Undskyld mig, fordi jeg har opdraget min datter som jeg har.
– Det hjælper jo ikke mig, – sagde Mads. Hvad skal jeg gøre? Sig mig hvad jeg skal gøre!
– Mads, hvis du overvejer børnehjem, så tag hellere jeg hende, – sagde Birthe roligt.
– Er du vanvittig! råbte Mads. Min egen datter? Jeg går gennem ild og vand, men hun kommer aldrig til nogen andre!
– Jeg vidste du var god, – nikkede Birthe. Jeg forlader dig ikke, som Nina gjorde. Jeg vil hjælpe! Hvis det kræves, kan jeg sige op på arbejde, indtil vi får Oline i børnehave!
– Mener du det? spurgte Mads overrasket.
– Ja, mit job kan jeg altid få tilbage! sagde Birthe med et smil. Om et år, ellers om fem!
– Så flyt ind hos os, – sagde Mads. Så må vi tage det derfra.
Det første år var hårdt. Mads måtte bede om afdragsfrihed på lånet, for pengene slog ikke til.
Før havde de Ninas løn og lidt hjælp fra Birthe. Nu var der intet. Og Birthe sagde også op. Men hun havde stadig regninger på sin gamle lejlighed.
Selvom det var småpenge, blev det dyrt.
De ville sende Oline i børnehave, så Birthe kunne få job igen, men noget skete, der ændrede det hele lidt.
Efter Nina forlod dem, begyndte Oline, der nu snakkede, at kalde Birthe for mor. Ikke bare i tale, men også i handling. Som om der aldrig havde været nogen Nina.
Så nu boede Oline med far Mads og mor Birthe, og det faktum Birthe var hendes bedstemor, var helt glemt.
En dag, mest for sjov, sagde Birthe:
– Hvorfor gifter far sig ikke med mor? De bor jo bare sammen!
De grinede. Men tanken blev hængende.
– Mads, – sagde Birthe modigt, – Oline vokser op og vil begynde at stille spørgsmål. Hun opfatter mig som mor, dig som far.
At fortælle hun er bedstemor, ville gøre barnet ondt. Oline vil snart spørge efter sin mor, hvad skal vi så sige?
– Hm, – sagde Mads.
– Skal vi sige, at hendes mor har forladt hende? Det vil gøre hende endnu mere ked af det! Og Nina kommer nok aldrig tilbage, det ved vi godt!
Jeg foreslår vi gifter os, så vi er mor og far for Oline på papiret.
Vi kan leve som naboer, som vi plejer. Og når vi får fat i Nina, beder vi om en underskrift, så jeg kan adoptere Oline. Så får vi en rigtig familie, og Oline undgår mange traumer!
– Det er klogt tænkt, – sagde Mads. Men der er også en anden ting antydede han om de naturlige behov.
– Det er dit eget valg, – sagde Birthe roligt. Det vigtigste er, Oline ikke lider. Hvis du ordner dit ude, så er det fint for mig! Vi lever som før!
Der blev ikke holdt bryllupsfest, men de giftede sig. Alt gik som Birthe sagde som naboer.
Oline gik i børnehaven, de voksne på arbejde. De passede hjemmet og opdragede Oline. De sov i hver deres soveværelse, så det passede til moderne normer og respekt for grænser.
Et år gik på samme måde. Ikke flere penge, men de klarede det. Som en rigtig familie.
En aften kom Mads hjem lidt påvirket. Til personalefest havde han ikke haft held, men lysten var der stadig. Og hjemme ventede en meget officiel kone, ti år ældre.
Mads fattede ikke, hvordan han havnede i BIRTHES seng. Morgenen bød på skam.
***
Da Mads kom ud i køkkenet, stod Birthe klar med morgenmad og et alvorligt ansigt.
– Vi kan være sammen, – begyndte Birthe, – ikke kun for Oline, men også for os to. Husarbejdet har vi styr på; her går det godt. Vi er gift. Hvis du synes det, der skete i nat, var i orden, kan vi være en rigtig familie på alle måder.
Mads tænkte ikke engang:
– Det vil jeg gerne, Birthe øhm Birthe! Jeg er ikke kun enig, jeg er også meget tilfreds! han gik helt tæt på hende, omfavnede og kyssede hende.
Det var måske lige det, Birthe havde ventet. Morgenmaden måtte vente, for de tog tilbage til soveværelset.
Senere, ved morgenbordet, sagde Birthe:
– Jeg har overvejet noget, nu vi er en rigtig familie: Jeg har nogle forslag!
– Jeg lytter, min dejlige kone! sagde Mads med et smil.
BIRTHES idéer var gode og spændende, men dybt inde hang tanken om Nina.
Tænk, hvis hun kommer tilbage? Tænk, hvis hun vil bestemme? Tænk, hvis hun fortæller Oline, at Mads nu er gift med sin tidligere svigermor?
Tankerne var ubehagelige. Frygten rumsterede, og frygt har det med at komme til virkelighed.
Man kan ikke kontrollere alt i livet men man kan vælge at skabe lykke der, hvor man er. Forband ikke fortiden. Lykkens hemmelighed gemmer sig ofte i det nærmeste.
