Hej. Hvordan har du det? Fint, hvad med dig? Hvad skal I lave i morgen? Vi overvejer bare at slappe af derhjemme.
Hvorfor bare være hjemme? Jeg har en bedre idé. Mine forældre har et lille, men hyggeligt og smukt sommerhus. Lad os tage derud! Vi kan grille, så længe vejret stadig er godt.
Det er utroligt dejligt der, det kan ikke beskrives med ord. Der er skov i nærheden, og luften er frisk og ren. Det lyder rigtig hyggeligt, tak for invitationen. Så pak taskerne, mariner noget kød og kom ud til os i jeres bil. Okay svarede jeg og gik ned i supermarkedet for at købe kød.
Det var min nye kollega, der ringede. Hun virkede meget sød og venlig på alle måder.
Jeg købte to kilo kød, friske krydderurter, rugbrød, en god flaske vin og en tærte til dessert. Jeg tænkte, at det nok ville række, for de tager sikkert også lidt med. Jeg marinerede kødet med krydderier og satte det på køl. Næste morgen pakkede vi barnet, og kørte til min kollegas hjem. Hun stod klar sammen med sin mand og børn, da vi ankom.
Jeg bemærkede, at de kun havde en lille taske med. Jeg tænkte, de måske havde varer liggende i sommerhuset. Vi kørte derud sammen. Hytten var virkelig flot og indbydende en fin, lille rød træhytte blandt høje fyrretræer. Synet betog os. På græsplænen stod der allerede et telt og en kulgrill.
Vi tog vores madvarer med ind. Mændene begyndte at tænde op i grillen, mens min kollega gav mig en rundvisning i haven. Hun viste mig, hvad de havde dyrket, og fortalte, at familien elskede at tilbringe sommeren derude.
Børnene løb og legede frit omkring. Stemningen var afslappet. Da grillen var klar, blev vi kaldt hen til bordet. Alle ved, at frisk luft giver ekstra appetit. Da vi var ude at gå tur bagefter, blev vi hurtigt sultne igen. Jeg blev dog overrasket, da jeg så, at alt maden på bordet var noget, vi selv havde taget med.
Vi satte os og spiste og grillspyddene var så lækre og saftige. Til sidst drak vi te, spiste tærte og begyndte at gøre klar til hjemturen.
Først kørte vi min kollegas familie hjem til dem selv. Da vi sagde farvel, bemærkede hun, hvor skønt det havde været, og at alt smagte godt. Men næste gang skulle vi marinere endnu mere kød, for det havde ikke været nok.
Vi blev egentlig lidt skuffede efter turen. Det føltes, som om de bare var vant til at spise gratis hos andre. Jeg tror ikke, vi har så meget lyst til flere ture med dem.
Men oplevelsen mindede mig om vigtigheden af at dele ansvaret og glæden, når man samles. Det er i fællesskabet ikke i udnyttelsen at ægte hygge opstår.
