Sidste år købte vi et lille hus på landet. Vi længtes efter ro og fred. Stort set alle huse herude har allerede nye ejere.
Det var umuligt ikke at lægge mærke til naboen lige med det samme. Hun så ud til at være omkring femogtres år gammel. I starten tog jeg hendes nysgerrighed med et smil. Mange ældre mennesker vil jo gerne følge med i, hvad der sker. Hver gang vi fik besøg, eller der kom håndværkere, kom hun straks ud af sit hus og satte sig på bænken foran. Hun holdt nøje øje med hver bil, der nærmede sig vores indkørsel, og fulgte hvert vores skridt. Den første måned efter vi var flyttet ind, smilede hun venligt og hilste pænt på os, hver gang vi gik forbi.
Men da vi fik leveret et skab, opstod den første konflikt. Lastbilen, der kom med skabet, ramte hendes hegn. Hun fløj ud af huset og begyndte at råbe op. Min mand undskyldte straks. Ingen havde selvfølgelig gjort det med vilje. Vi fik repareret hendes hegn samme dag, og jeg gik over med en kasse kirsebær og æbler til hende. Men bagefter fortrød jeg det. Det virkede, som om hun så, at vi ønskede at undgå konflikter og var parate til at strække os langt. Det var vores største fejl.
Efter tre dage kaldte hun mig over til sig. Helt opbragt sagde hun, at vi ødelagde vejen uden for hendes hus med alle vores store biler. Jeg sagde ingenting. Men sandheden er, at vejen til svinefarmen går forbi her, og flere biler kører denne strækning mange gange om dagen. Hun sagde, at vi larmede forfærdeligt med vores ombygning, og at hun om aftenen ville regne ud, hvor meget skade vi havde forvoldt, så vi kunne se både på hegnet og vejen.
Næste morgen dukkede en fremmed mand op på vores dørtrin. Det var naboens svigersøn. Han påstod, at vi havde beskadiget hans svigermors ejendom, og at vi derfor skulle betale hende for det.
Jeg synes, det hele var helt urimeligt. Hegnet blev jo ordnet samme dag, og vi har intet med vejens stand at gøre.
Vores anden nabo fulgte hele konflikten fra vinduet overfor. Senere fortalte hun os om sine egne dårlige erfaringer med samme nabo. Vi var langt fra de første, denne dame forsøgte at score penge på. Den anden nabo var også blevet udsat for noget ubehageligt. Det viste sig, at hun først vurderer, hvad hun kan få ud af sine nye naboer, og så forsøger hun at handle derefter.
I virkeligheden er hendes have faktisk to meter større, end de officielle papirer viserog det eneste, der holder hende i skak, er truslen om at anmelde hende til kommunen for ulovlig jordbesiddelse. Ellers er der ikke meget andet at gøre.
Har I nogensinde haft uenigheder med jeres naboer? Og i så faldhvad handlede det om?
