Du, jeg må fortælle dig om vores lørdage det er blevet svigermors dag her hos os. Sådan har det faktisk været et helt år nu.
Men altså, det har ikke altid været sådan… Selv da jeg fik mit andet barn, var svigermor ærligt talt ikke specielt interesseret i børnebørnene. Hun dukkede op én gang om måneden, gav dem små gaver, sad lidt og gik hurtigt igen.
Mine døtre kendte hende næsten ikke. Den ældste, da hun begyndte at tale, kaldte naturligt min mor for mormor. Min mor hjælper mig meget hun er hos os fire dage om ugen. Børnene er små, det er sgu svært at klare det hele alene. Men svigermor, hun holder sig bare til sit eget liv.
På et tidspunkt opdagede svigermor, at den ældste altid blev vildt glad, når hun så min mor. Så kom hun frem til, at vi ser hende for lidt og bestemte, at lørdag skulle være vores familiedag hos hende. Hun synes ikke det er hyggeligt at komme til os, så det foregår hjemme hos hende. Så første gang sendte jeg min mand og børnene ud til hende. De kom hjem halvanden time senere helt udkørt. Min mand sagde bare, at de var trætte, men senere fandt jeg ud af hvorfor.
Ugen efter pakkede jeg pigerne og tog selv afsted til svigermor. Jeg havde regnet med, jeg lige kunne aflevere børnene og tage ud og få manicure, men det blev jo ikke til noget. Svigermor modtog os, gav gaver, havde nærmest forberedt det hele på forhånd og så sad hun bare i sin lænestol og instruerede børnene i hvordan de skulle lege, hvilke blyanter de skulle bruge. Men børnene er stadig små, de forstår ikke hvad hun siger så jeg blev nødt til at sidde med dem og lege med, som om jeg var skuespiller for hendes skyld.
Og så fandt jeg ud af, jeg også skulle lave mad! Hun havde ingen idé om hvad børnene kan lide eller tåler så jeg måtte selv igang. Da vi kom hjem, var jeg helt smadret. Jeg troede, det var første og sidste gang. Men nej, nu tager vi derhen hver uge og gør præcis det samme.
Nu tager jeg mad med hjemmefra, så jeg ikke skal stå og kæmpe med det derude. Når jeg fortæller min mand, at jeg faktisk hellere vil blive hjemme jeg er langt mindre træt af det så protesterer han. Man må ikke gøre børnene kede af det overfor farmor. Så jeg må jo tage derud hver lørdag og lade som om det hele er fint. Jeg vil ikke ødelægge forholdet til hende, men det er altså ikke normalt, vel?
