Fra det øjeblik mit barnebarn kom til verden, lignede han ikke spor af min søn men jeg holdt mund, for hvad skulle jeg få ud af at gå og gætte? Det ville bare gøre alle mere nervøse, og ærligt talt, jeg er ikke Sherlock Holmes.
Jeg er sikker på, min svigerdatter aldrig havde planer om at fortælle det til nogen, og hemmeligheden ville nok have overlevet sammen med servietterne fra brylluppet. Men Benny begyndte for nylig at opføre sig som en ægte Københavner på en dårlig mandag; altid enten på arbejde eller ude med vennerne, aldrig til at lokke til vasketøjet eller til at skifte bleer. Hver gang pengene slap op, trak han lige lidt ekstra fra os eller fra sin kone som om han troede, vi havde uendelige danske kroner liggende.
Hun blev træt af den opførsel, og under et heftigt skænderi du ved, hvor stemningen i lejligheden minder om vinter i Aarhus sagde hun lige ud, at den lille ikke var Bennys biologiske søn. Hun havde allerede været gravid, da de mødtes. Alt gik hurtigt bryllup, baby, og Benny havde aldrig sat spørgsmålstegn ved hele balladen. Han ignorerede alle forskelle og var den perfekte papfar. Så meget, at han nægtede at tro på sin kones ord og slæbte drengen med til en DNA-test.
Da resultatet kom, pakkede Benny sin weekendtaske og listede hjem til os ja, til sin far og mig. Nu er han helt forslået og ser ud som om han har tabt penge i Roskilde Festivalens mudder. Han aner ikke, hvad han skal stille op med alt det her.
Og jeg siger bare til ham: Gør… ingenting!
Hvem går op i, hvis barn det egentlig er? En far behøver ikke at have samme blodtype som sit barn. Det vigtigste er, at han elsker drengen, tager sig af ham og opdrager ham, og det har Benny gjort i seks år lige indtil han begyndte at prioritere herreture og fredagspils over familien.
Det undrer mig ikke, at svigerdatteren smed sandheden efter ham i vrede. Og jeg bliver ved med at sige til Benny, at han bør tage sig sammen og vende hjem til familien. Men hvordan forklarer man den slags til en 30-årig? Han tror hele hans liv har været et stort bedrag, og at den lille umuligt kan kaldes hans søn…
Men hey, sådan er det at være i en dansk familie lidt drama, lidt kærlighed, og så skal du huske at betale licensen, uanset om du vil eller ej.
