Aldrig har jeg følt mig så stresset, som jeg gør med min svigermor. Min kone og jeg lejer en lejlighed i samme opgang som hendes forældre, så min svigermor er altid i nærheden hun dukker op hele tiden. Heldigvis har jeg et arbejde, så jeg kan slippe væk i ni-ti timer om dagen, men så snart jeg kommer hjem, venter råbene på mig.
Min svigermor er en ulykkelig og ængstelig kvinde, som aldrig kan lade os være i fred hun skal altid ordne et eller andet hos os, fx tjekke vores skabe. Aldrig får hendes datter, min kone Lærke, ballade; i stedet er det altid mig, der får skylden og står for skud.
Hun finder altid et eller andet at kritisere, og når hun så først går i gang, råber hun så højt, at naboerne begynder at banke i radiatorerne. De har ingen anelse om, at det er min svigermor, der står bag, og bagefter kigger de skævt til mig og Lærke, som om der er problemer i vores ægteskab.
Jeg er vokset op i en god familie mine forældre slog eller råbte aldrig ad os børn. De brugte helt andre metoder til opdragelse, og jeg tror, det var grunden til at mine brødre og jeg er blevet ordentlige mennesker. Måske har jeg, netop fordi vi aldrig bandede hjemme, sværere ved at håndtere stress. For det gør ondt på mig, når min svigermor bander og råber.
Jeg må virkelig tage mig sammen for ikke at lade hendes negativitet hænge ved resten af dagen. Det påvirker også mit arbejde jeg frygter nogle gange, at jeg kan miste jobbet på grund af hendes scener.
Lærke kan ikke rigtig stille noget op, men hun er heldigvis også træt af situationen og har sagt ja til, at vi flytter, når lejekontrakten udløber. Hvis det stod til mig, flyttede vi til Aarhus eller måske Odense bare langt væk. Vi håber i det mindste, at min svigermor vil lade os være i fred efter flytningen, og især lade vores ægteskab være vores eget.
Jeg har lært, at grænser virkelig er vigtige, og at vi nogle gange må tage mod til os og træffe svære valg for selv at få ro i livet.
