20 års ægteskab viste sig åbenbart at blegne i betydning for min mand, så snart en frisk og yngre dame dukkede op!
Da jeg forsøgte at tage en seriøs snak med ham om, hvad der var sket, og hvad det havde gjort ved mig, lød svaret:
Du forstår, mine følelser for dig forsvandt for længst, der er kun respekt og venskab tilbage. Børnene flytter snart hjemmefra, så nu er det tid for mig til at tænke på min egen lykke ikke længere på dig!
Det føltes som at blive slået i hovedet med en kold fiske. Det var ham, der var min første og eneste. Jeg havde aldrig skænket en anden mand en tanke. Hele mit voksenliv havde kredset om ham og vores børn, og pludselig skulle jeg opfinde mig selv igen.
Kort tid efter begyndte venner at fortælle mig, at de havde set min mand sammen med en anden kvinde. Jeg kunne slet ikke tro, han kunne glemme mig så hurtigt. Oven i det bombardererede bekendte mig med historier om, at romancen faktisk var startet, mens vi stadig var gift. Helt klassisk.
Heldigvis havde jeg min datter Rigmor, som ikke tillod mig at synke ned i selvmedlidenhed. Vi begyndte at gå i fitness sammen, tankerne ændrede sig, og jeg endte også med at skifte job og pifte mit udseende lidt op. Dog selv med alle de positive forandringer kunne jeg ikke trylle smerten fra skilsmissen væk.
Jeg lod aldrig mine børn mærke, hvor meget jeg egentlig led. Jeg frygtede, det kunne skade deres forhold til deres far.
To år senere gik jeg så med til at lukke en ny mand ind i livet. Først mødtes vi bare til kaffe og tog en løbetur sammen, men det udviklede sig hurtigt til noget mere. For første gang i mange år føltes det pludselig romantisk.
Seks måneder senere flyttede vi sammen, og jeg begyndte at føle mig oprigtigt glad igen. Altså lige indtil min eksmand igen blæste ind i mit liv. Det komisk tragiske var, at han antog, jeg selvfølgelig ikke havde skiftet lås i tre år, så han stillede sig foran min hoveddør og forsøgte at lirke med sine gamle nøgler. Da det ikke gik, begyndte han at hamre løs på døren. Da jeg åbnede, hilste han venligt, slæbte sin kuffert ind og brokkede sig højlydt over, at jeg havde skiftet lås! Jeg stod der målløs han opførte sig, som om han bare havde været på weekendtur, og nu vendte hjem igen…
Da han forsøgte at give mig et kram, vågnede jeg op af chokket og skubbede ham væk.
Er du ikke bare glad for at se manden, du har delt 20 år af dit liv med?
Skal jeg være glad? Jeg var rystet.
Ja da! Vi har jo opfostret to børn sammen og overlevet både modgang og succes!
Det er fortid nu. Du byttede mig ud med en yngre model hvad forventer du egentlig af mig nu?
Man kunne nærmest se kronen falde på hans hoved det gik vist først op for ham i det øjeblik, at jeg altså ikke havde ventet trofast på ham i tre år. Jeg havde faktisk skabt mig et nyt liv.
Så du vil ikke have mig tilbage i vores lejlighed?
I MIN lejlighed! Nej, tak. Du hører til i min fortid, og jeg vil sætte stor pris på, om du kan forlade stedet så hurtigt som muligt.
Han lignede én, der havde slugt en hel sild med ben og hale. Mon jeg virkelig havde været så naiv og rundtosset tidligere, at han regnede med, jeg bare ville tage imod ham med åbne arme?
Jeg kunne ikke være mere lettet over, at jeg ikke er den type kvinde, der lader som om ingenting og bare tilgiver alt!
Han begyndte at slæbe kufferten ind i lejligheden og fortalte mig, hvor overrasket han var over, at jeg havde skiftet lås. Jeg var chokeret, for han forlod mig for tre år siden.
