Er du hjemme? Jeg har lavet nogle lækre frikadeller. Se, de er helt gyldne og sprøde, ser fristende ud de blev ekstra gode i dag, sagde min svigermor en dag for mange år siden.
Jeg havde allerede sagt utallige gange, at vi aldrig spiser fiskefrikadeller. Hvorfor tager du dem med? Jeg lavede en stor portion, jeg kunne ikke klare så mange alene, så jeg tænkte, jeg ville dele med jer.
Sådan foregik det næsten hver uge. Hun kom med fiskefrikadeller, stegte eller endda rå fisk, selvom vi gentagne gange havde fortalt hende, at vi ikke bryder os om fisk. Det var, som om hun aldrig rigtig lyttede. Men det gav mening, for hendes mand min svigerfar kunne ikke lade være med at fiske. Han kom hjem med spandevis, og min svigermor stod tilbage med al den fisk, hun ikke kunne få has på.
Min mand sagde, at han ikke længere kunne udholde synet af fisk, end ikke spise dem. Han havde fået nok af det, da han boede hjemme hos sin far i årevis. Nu kom min svigermor og forvandlede vores hus til et fiskekøkken og til gengæld tog hun det mad, vi selv havde købt. Hun åbnede køleskabet og sagde:
Åh, har I ost? Jeg tager lige et stykke. Og hvad er det for noget pølse? Jeg tager også lidt, for jeg delte jo min fisk med jer.
Senere blev det endnu mere absurd. Svigermor begyndte at tage sin veninde med, under påskud af, at de bare kom forbi.
Hver gang svigermor trådte ind, satte hun straks kedlen over, åbnede køleskabet og dækkede op med det, hun fandt. Og så sad de og snakkede om mig og klagede over, at unge mennesker nu om dage ikke gider lave mad selv, men bare køber færdigretter eller får leveret mad.
En hel måned lod jeg dem komme, mens jeg tog det med ro, men så var min tålmodighed brugt op. Jeg ville helst undgå en konflikt, så jeg fandt på en snedig løsning, så svigermor ikke fik mulighed for at rode i mit køleskab mere.
Næste dag tog jeg min egen veninde med hen til hende. Jeg pakkede mine indkøb ud på hendes køkkenbord og sagde, at jeg havde taget lækkerier med, selvom jeg vidste, svigermor slet ikke brød sig om japansk mad.
Svigermor så meget overrasket ud. Jeg gik hen til køleskabet, tog en gryde suppe ud, satte den over og begyndte at varme op. I køleskabet stod der fiskefrikadeller og sildesalat. Jeg sagde, at jeg ville tage halvdelen af sildesalaten med hjem, for det er en favorit hos os, og vi har ikke tid til selv at lave den.
Svigermor sagde ikke et ord, men jeg så tydeligt, hvor utilfreds hun var det var kun min veninde til stede, der holdt hende tilbage. Min veninde og jeg spiste, takkede for det gode mad og gik derfra. Nu er det snart to måneder siden. Svigermor er ikke kommet forbi, hun har ikke taget fisk med og holder sig væk fra vores køleskab. Jeg er glad for, at jeg fik det hele løst uden nogen ballade.
