Du, jeg må lige fortælle dig noget om min svigerfamilie du ved, folk siger ofte, at det er svært at komme overens med svigerforældre, og jeg har altid tænkt, det var lidt overdrevet. Med Thomas forældre gik det faktisk fint, men det skyldes nok mest, at vi flyttede ret hurtigt efter brylluppet hele 200 kilometer væk fra København til Aarhus. Så jeg nåede ærligt talt aldrig rigtig at lære min nye mor at kende.
Efter vielsen boede vi hjemme hos dem i en uges tid, og det var faktisk rigtigt hyggeligt. Men så flyttede vi, fordi Thomas arbejder for Forsvaret. Og så boede vi i Aarhus de næste 10 år. Men så, for et par år siden, blev Thomas flyttet tilbage til Sjælland lige tæt på hans barndomsby. Jeg blev virkelig lidt nedslået, for jeg havde jo slået rødder i Aarhus, vi havde fået et godt hjem, og jeg var gravid med vores tredje barn. Men det var ikke rigtig noget, vi kunne lave om på.
Fødslen foregik så her hjemme i Thomas barndomsby, og et år efter blev jeg gravid igen helt uplanlagt, men vi har altid drømt om en stor familie, så vi tænkte ikke så meget over det. Da jeg var gravid, begyndte Thomas mor Hanne at komme forbi for at hjælpe. Hun kom over nu og da, men det var mest til at sidde med en kop te og komme med gode råd, snarere end at hjælpe med noget praktisk.
Det med husholdning og rengøring lod jeg bare passere jeg gad ikke diskutere det. Men da hun begyndte at blande sig i opdragelsen af børnene, så kunne jeg mærke, mine tålmodighed var ved at slippe op. Det føltes mærkeligt at blive dikteret af en kvinde, der ikke havde set mig i 10 år, og som kun kendte sine børnebørn via billeder.
Da jeg var 8 måneder henne, sagde hun så: Du får helt sikkert en pige denne gang! Og det ville vi jo gerne vi har tre drenge! Så jeg spurgte hende med et smil: Hvordan kan du vide det? Hun svarede: Du er blevet ældre, du er hævet dit ansigt er helt opsvulmet. En datter tager de sidste rester af din skønhed. Jeg sagde: Tak for det… Jeg har nu haft hævet ansigt i hver graviditet. Nej, ikke hver gang, sagde hun.
Så jeg spurgte hende: Hvorfor mener du det? Du har jo kun set mig på billeder, da jeg var gravid. Hun slog bare ud med hånden: Diskutér nu ikke jeg havde jo en søn og var smuk, folk sagde jeg strålede. Du ser helt forfærdelig ud nu. Du er så hævet du ligner nærmest en ballon. Og dine fødder kan jo ikke engang være i dine slippers længere.
Jeg sagde ingenting. Jeg fortalte hende aldrig, at det ikke handler om barnets køn, men om at jeg altså nu er 39. Hun fik jo Thomas, da hun var kun 19, og i den alder er man stadig frisk som en blomst. Hun har sagt mange gange, at jeg er grim… men Thomas satte heldigvis stop på det. Og by the way, det blev endnu en søn!
