Søger brud. Bryllup 1. juli
Da Zacharias trådte ind i auditoriet, fangede han straks blikket af sine venner, der sad helt oppe bagest på de højeste rækker. Han tog to skridt ad gangen, mens han hurtigt sprang op til dem.
I kommer til at tabe kæben over det her! udbrød Zacharias, mens han stående prøvede at få vejret.
Jørgen, Glenn og Pauline vendte sig straks interesseret mod ham. Kun Annika så skeptisk på ham.
Kom an, overrask os, sagde hun med kølig stemme.
I går var jeg hjemme hos Lars jeg skulle bruge et program fra ham. Imens det blev hentet, sad vi bare og småsnakkede. Pludselig banker husholdersken på døren og siger, at Lars far vil tale med ham nedenunder. Vi går ned. Og dér ser vi noget, I slet ikke fatter!
Kom nu til sagen, Zach, afbrød Jørgen.
Okay, Larisa ekspedienten fra købmanden ude i deres villakvarter stod sammen med sin datter Valborg, som I jo godt kender. Og Larisa skælder Lars forældre huden fuld, for nu er Valborg gravide, og hun mener selvfølgelig, at det er Lars, der er faren. Hun krævede så, at Lars skulle giftes med Valborg.
Hold da op, det er noget af et drama, Lars er havnet i! udbrød Pauline.
Så spørger hans far ham, og Lars svarer: “Hvorfor skal det lige være mig? Vi går jo altid mange sammen i sauna.” Så blev Larisa rasende: “Hvordan kan du tale sådan om min datter!”
Så hiver jeg min telefon frem og viser et klip fra sidst, vi alle sad sammen i saunaen. Der hænger Valborg, svøbt i et lagen, grinende på Vagns skulder, indtil Juri løfter hende over skulderen og bærer hende væk ind i dampbadet. Larisa ser filmen, griber ildrageren fra pejsen og begynder at jage sin datter ud og råbe skældsord efter hende. Valborg løb, og vagten ude ved porten tog ildrageren fra Larisa.
Var det bare det? spurgte Annika.
Nej! Zacharias holdt en betydningsfuld pause. Lars’ far sagde, at nu gad han ikke mere ballade. Så snart Lars får sit diplom, skal han giftes. “Bryllup første juli. Har du ingen brud, så find en. Ellers får du vaske-Vigga fra Brugsen!” Sagde han, og han mente det! Vigga rengøringsdamen fra Larisa’s butik, hende der fodrer alle områdets herreløse katte. Hun er lidt sær, men venlig.
Tror I virkelig, Lars far tør gøre alvor af det? Pauline var skeptisk.
Det ville jeg ikke gamble på, sagde Zacharias alvorligt. Hvis jeg var Lars, ville jeg altså finde mig en brud, bare for en sikkerheds skyld.
I det samme kom Lars op til dem.
Jeg kan se på jeres ansigter, at Zach allerede har briefet jer. Så hvem har en god løsning på mit problem? Annika, Pauline? Vil en af jer redde mig? Jeg lover et brag af et bryllup! sagde han halvt i spøg, halvt i alvor.
Det bliver ikke mig sagde Annika, ægteskab står ikke lige på min to-do-liste: Gryder, bleer, og jagten på sokker under sofaen nej tak.
Mig heller ikke, gentog Pauline, selvom hun indeni tænkte, at hvis Lars havde spurgt privat i en anden situation, havde hun måske sagt ja. Lars var sød, og hans fars firma ville nok give hende job straks efter eksamen.
Lars gnubbede nakken: Men hvorfor kom Larisa og Valborg egentlig til mig og ikke for eksempel dig, Zach?
Fordi din far har et treetagers hus, min har kun to, svarede Zacharias tørt.
Så hvor finder jeg en brud? Far går jo let i baglås.
Slap nu af, indskød Glenn, se hvor mange piger, der er i auditoriet! Halvdelen er single, det er bare at vælge!
Tror du virkelig, at enhver vil sige ja? fnøs Annika.
Er der noget galt med mig? blev Lars fornærmet.
Ikke noget, men piger har altså også krav, du måske ikke lever op til, sagde Annika.
Jeg har en ide! Zacharias afbrød. Lars, du vælger én vilkårlig pige i auditoriet, og inden første juli overbeviser du hende om at gifte sig med dig.
Og hvis han ikke kan? spurgte Pauline.
På et halvt år? Klart, det kan jeg sagtens, Lars lånte selvtillid Jeg kan få hvem som helst med, jeg vil bare helst lade være.
Udvælg nu! Glenn heppede.
Nej, vent, sagde Annika, lad os tage den første pige, der kommer ind ad døren. Det er mere fair.
Hvad med at jeg selv vælger? tvivlede Lars.
Tør du ikke? spurgte Annika drillende.
Lars tænkte kort over det.
Fint, lad os gøre det! accepterede han.
Alle vendte blikket imod døren.
Zacharias talte: Smilla Rasmussen, gift… så er det heller ikke Svend… Maja og Pernille er også gift…
Det er Augusta! udbrød Annika, da en lav pige i jeans og stor striktrøje trådte ind.
Ej, venner, hende kan jeg jo ikke… så hellere vaske-Vigga! blev Lars bleg.
Næ nej, Lars, din nye muse er Augusta sådan er reglerne, lo vennerne, indtil lektoren trådte ind, og al latter døde hen.
I pausen aftalte de, at ingen måtte røbe noget. Pigerne skulle grave alt frem om Augusta. Fem år på parallelhold, men de vidste overraskende lidt om hende, andet end hendes topkarakterer og at hun altid hjalp med opgaver og præsentationer, hvis nogen sad fast. Nære veninder havde hun ikke, hun gik ikke ud, hun holdt sig for sig selv.
Næste dag kom pigerne med nyt: Augusta boede hos sin mormor, som arbejdede ovre på det regionale teater, vistnok i garderoben, men én havde set Augusta snakke med en ældre dame, der solgte programmer i foyeren.
Så hun er vel nærmest alene? spurgte Zacharias.
Ikke helt. Hendes mor arbejder i København, faderen ved vi ikke, men han sendte hende engang video fra Grønland. Augustas vinterstøvler er lavet af rensdyrskind pænt sejt. Hun har også et bijob. Hun afslog en invitation ved at sige, hun havde arbejde.
Ved I hvor? spurgte Glenn.
Nej, men Smilla så hende tit gå fra “Laika”, og Augusta sagde, hun lige var færdig med sin vagt.
Vi kommer tit på “Laika”, men hun serverer ikke. Måske vasker hun op? foreslog Annika.
Så samler vi op, sagde Lars. Forældrene presser på for et pænt parti, og nu tager jeg én, som mor sikkert ikke bliver imponeret over: Mormor på pension, mor pendler, far ukendt, Augusta vasker måske op. Jeg kan insistere: “Jeg elsker Augusta, jeg VIL giftes!” Så må vi se, hvad de siger!
Og hvis de siger ja? Hvad så? spurgte Zacharias.
Pauline følte stigende ubehag og brød ind:
I hørte, at hun får topkarakterer og er mega dygtig? Hun ligner måske ikke en model til hverdag, men prøv at se hende i svømmehallen! Flot krop, lækkert hår. Hun er sød og hjælpsom, og I gør hende til grin.
Pauline! Ingen har gjort hende fortræd. Hvis hun siger ja, gifter Lars sig, fred være med det, stoppede Zacharias kritikken.
Lars, det er nu. Start belejringen, mindede Glenn om.
Efter timerne gik Augusta ind i læsesalen og fandt nogle bøger frem. Lars satte sig til sidst ved bordet ved siden af.
Hej, sagde han lavt, jeg hedder Lars.
Jeg ved det godt, du er fra 45eren, smilede Augusta venligt.
Undskyld jeg afbryder, men Sergey sagde, at kun du kunne hjælpe mig…
Med hvad?
Jeg er sat af på min bachelor. Pokovsky smider mig ud, hver gang jeg viser mit oplæg. Sidste chance i morgen. Hjælp?
Hun trak på skuldrene, men tog hans papirer. Efter få minutter pegede hun over nogle afsnit, rettede, og skrev løs. Da Lars så på hendes tekst, gik det op for ham, hvor let hun fik det hele til at hænge sammen.
Hov, du har jo de forkerte kapitler i rækkefølge… må jeg omrokere lidt? Det giver bedre flow til konklusionen.
Gør endelig, takkede han, lettet.
Efter et stykke tid sagde han forlegent:
Skal vi gå i biografen sammen på lørdag?
Jeg arbejder i ugen, men er fri lørdag, svarede Augusta.
Fedt! Hvilke genrer kan du lide?
Mange, lo hun.
Så finder jeg én.
Gør du bare.
Giv lige nummeret, så kan vi altid tjekke op, mumlede han, taknemmelig.
Næste morgen indleverede han sin reviderede opgave. Pokovsky tog den, læste lidt, nikkede: Nu begynder vi at tale om noget! Kom med kapitel to om en uge.
Lars gik ud til vennerne:
Hun er vanvittig skarp, Augusta. Fik styr på det hele på et kvarter det jeg havde kæmpet med i halvanden måned!
Og… hvad med den romantiske front? spurgte Annika smilende.
Vi har en aftale: Jeg gør kur til Augusta, og alle blander sig udenom! Sagde han strengt.
Næste dag indfandt hele årgangen sig til fællesforelæsning. Lars tog vanen tro plads bagerst men fik hurtigt øje på Augusta, som sad på sin faste plads forrest. Hans hjerte bankede nervøst det var første gang efter de havde talt sammen alene.
Jeg går ned til hende, hviskede han til vennerne og bevægede sig fremad, nærmest forlegent.
Men ingen bemærkede ham kun venner og Augstas gruppe.
Hej, må jeg sidde her? spurgte Lars.
Selvfølgelig, smilte Augusta og flyttede sin taske.
Tak igen. Pokovsky var helt paf godkendt uden bemærkninger.
Hvornår er næste aflevering?
I næste uge.
Jeg har fri i dag, tager i svømmehallen, men kan se på det bagefter i læsesalen.
Mange tak! Jeg havde ikke turde spørge selv, han så beundrende på hende.
Det blev lørdag og biograftur. Filmen var en sci-fi, og bagefter spurgte han:
Du kan ikke lide sådan noget, vel?
Tjo, men her var helten udødelig, det er aldrig spændende. Som barn elskede jeg at læse forfattere som Hans Scherfig og Carit Etlar, og senere blev jeg bidt af Strugatskij-brødrene.
Lars googlede Strugatskij og måtte erkende, at den slags læsning lå ham fjernt.
Næste morgen kom faderen ind:
Hvordan går det med bacheloren?
Fint. Første del afleveret.
Og på hjemmefronten?
Jeg har en pige. Men jeg tvivler på, at mor bliver glad for hende.
Bare du kan lide hende og hun ikke er hentet på Vesterbro, morede faren sig.
Overhovedet ikke. Hun læser på universitetet, nok den bedste i sin årgang. Men hendes mor arbejder i København, og faren… ja, ved vi ikke. Hun vasker vist nok op i “Laika”.
Jeg ser intet galt. Hun knokler, fremfor at rende i byen. Kæmpende folk bliver de dygtigste, glem ikke det. Miss hende ikke.
“Fint, min far bakker op, moderen er værre at overbevise,” tænkte Lars. “I aften må jeg finde ud af mere om Augusta.”
Senere den dag dukkede han op ved teatret, hvor Augusta, iført mørkegrønt jakkesæt og uden briller, så meget anderledes ud. Hendes mormor, Lilliane, tog venligt imod ham.
De så komedien “Cyrano de Bergerac,” og i pausen talte de om forskellen på hverdags- og teaterpåklædning.
Til hverdag er briller og fletning bare nemmere. Jeans er praktiske, grinede Augusta.
I dag ser du dog ret formidabel ud, sagde Lars.
Antrekten var ovre, og de så resten af stykket. Da han tilbød at følge hende og mormoren hjem, blev det godkendt med et smil.
Hjemme spurgte moderen nysgerrigt, da hun hørte om det nye bekendskab.
Slap nu, mor, du møder hende i morgen. Og ikke ét ord om hendes forældre, tak. Augusta er dygtig og stabil, arbejder hos “Nordbyg” som bogholder, går ikke i byen. Hendes mormor, Lilliane, var kostumier og nu tilkaldevagt i foyeren. Mere behøver du vel ikke vide?
Vi ser i morgen, sagde hun.
Første juli nærmede sig. Lars og Augusta bestod deres afsluttende eksaminer og fik eksamensbeviser. Augusta tog til København for at vælge brudekjole sammen med sin mor.
Lars inviterede vennerne til brylluppet, og Zacharias blev selvfølgelig forlover. Augusta valgte sin kusine Julie, medicinstuderende, til sin forlover.
Augustas forældre ankom på bryllupsdagen foran rådhuset. Lige der trådte en elegant kvinde i mintgrøn habit frem:
Jeg er Helena, Augustas mor, hun smilede stort. Lars fars hilste venligt, mens moderen glanede, indtil Helena gik hen for at tage billeder med sin datter.
Ved du overhovedet, hvem bruden er? hviskede hun til sin mand.
Augusta Andersen. Hvorfor?
Hun er Helena Andersen, den tidligere skuespiller, der gik til København! Og hendes mand er en kendt geolog der stod om ham i avisen!
Det laver da ikke om på noget.
Det betyder da noget! udbrød hun begejstret.
Bare de er lykkelige, afsluttede Lars far.
Og det var de.
P.S. Om morgenen den 2. juli, efter at Lars havde fortalt Augusta hele sandheden, spurgte hun:
Hvad hvis det ikke var mig, der var gået ind i auditoriet den dag?
Det kunne umuligt ske. Det var skæbnen!
