Manden havde tilbragt hele natten hos sin elskerinde. Den unge kvinde boede i udkanten af Aarhus, og det tog mere end to timer at køre derhen tre, hvis der var myldretid og trafikpropper. Alligevel nød han de aftener. Hos hende kunne han glemme alt om hjemmet, om konen der med årene var blevet ældre og lidt rundere, om dagligdagens skærmydsler, regningerne, bebrejdelserne og de uendelige samtaler om vi bliver nødt til at tale sammen.
Hos elskerinden var alt anderledes grin, lethed, glimt i øjet. Hun var tyve år yngre end ham og så på ham på en måde, som hans kone ikke havde gjort i mange år.
Denne nat havde de været opslugte af hinanden. Da manden endelig skævede til klokken, sank hans hjerte det var næsten klokken fire. Han sprang pludselig op og begyndte at tage tøj på i hast.
Måske skulle du blive her? lokkede hans elskerinde, mens hun trækkede dynen tættere om sig med et doven smil.
Jeg kan ikke. Min kone er hjemme.
Men du elsker hende jo ikke længere. Hvorfor det hastværk?
Hendes ord prellede af på ham. I hovedet kørte bekymringerne rundt. Han greb bilnøglerne og fór ud på gaden.
Han kørte hurtigt gennem de tomme gader, fingrene knugede om rattet. Undervejs opfandt han undskyldninger på stribe. Problemer på arbejdet? Et vigtigt sent møde? Sidde fordybet i arbejde og glemme tiden? Eller måske var det en bilulykke på motorvejen? Efter han havde fået en elskerinde, var han blevet en mester i at lyve sikkert og uden tøven.
Da han endelig holdt foran deres bolig, var himlen begyndt at lysne. Han listede ind, forsigtigt for ikke at vække nogen. Han smed jakken over en stol, trak skoene af i entreen. I lejligheden var der en mærkelig, trykkende stilhed.
Han blev urolig. Noget var galt.
Døren til soveværelset stod på klem. Det var underligt hans kone plejede altid at lukke den til natten. Langsomt, næsten uden at trække vejret, kiggede han ind og stivnede. På sengen
Sengen var nydeligt redt. Ingen krøllede lagner, ingen pude med hendes duft. Lige midt på lå en seddel.
Hans hænder rystede, da han tog den.
Jeg har vidst det længe. Jeg har holdt ud, fordi jeg elskede dig. Men nu er jeg træt. Ring ikke. Led ikke efter mig. Min advokat kontakter dig.
Ikke andet. Ingen tårer, ingen klager.
I panik fløj han over til pengeskabet i skabet. Han tastede koden ind fingrene adlød ham dårligt. Skabet åbnede sig.
Det var tomt.
Alle hans opsparinger over en million kroner var væk. Dokumenter, kontanter, endda de ekstra hævekort. Alt var borte.
Han satte sig på sengekanten, ude af stand til at fatte det. Og det gik op for ham: hans kone havde ikke bare forladt ham. Hun havde forberedt det hele.
For første gang i mange år forstod han, at denne nat med elskerinden havde kostet ham alt for dyrt.
Og således sad han tilbage med tabet, ensomheden og visheden om, at den kærlighed man tager for givet, kan forsvinde, uden man når at indse, hvad der virkelig betyder noget.
