Jeg gør, hvad jeg vil
Pludselig slog det ned i Mikkel han måtte have et sommerhus. Ikke bare drømme om det, men tage ud og købe et nu!
Altså, far, hvorfor egentlig?! udbrød hans søn Jesper, mens han vred sine lyse dreads. Han hev op i de slidte jeans, som klamrede sig til hans smalle hofter og havde store huller på knæene, så man tydeligt kunne se de blege, spinkle ben. Mikkel syntes ærligt talt ikke om de bukser, men han sagde ingenting. Det er spild af tid og penge! Lad os hellere tage på ferie, som vi plejede! For de penge kan du flyve til Maldiverne adskillige gange!
Mikkel rystede på hovedet og himlede: Jeg flyver ingen steder, du ved jo, at jeg engang fik hjertebanken bare af at kigge på et fly. Det her er mit valg, Jesper kald det et gammelmandsflip, men jeg vil have et sommerhus! Jeg vil skrue på motor i et skur, have spader og river stående ved væggen, stille en grill ud ved terrassen og invitere vennerne over til grillpølser og kolde øl. I fatter ingenting! sluttede han, mens han smækkede næven i bordet.
Mikkels kone, Sine, sad overfor, fuldstændig rolig som om der ikke stod flere millioner kroner (og sommerhus det er som at renovere: en bundløs udgift og hovedpine!) på spil for familien lige nu. Hun, lille og velsoigneret som en porcelænsballerina, dog med kort hår og fårekyllingebrun hud, nippede distræt til sin latte i en fin, tynd kop.
Mor! Hvorfor siger du ingenting?! Det ender jo med, at det hele bliver dit ansvar! forsøgte Jesper, der rullede med øjnene. Han havde selv håbet at tigge sig til en motorcykel til sin atten års fødselsdag og NU skulle de til at købe et eller andet sommerhus i Odsherred!
Sine tog en slurk mere, satte koppen omhyggeligt i saucen, foldede hænderne foran sig og smilede til sin søn.
Åh, min dreng, der er ingen grund til at hisse sig sådan op. Mor og far er nået dertil, hvor det er på tide at give sig selv noget nyt noget at leve for, når du engang rejser hjemmefra. Du flytter vel hjemmefra en dag? Sines stemme lød håbefuld, næsten drillende. Jesper forstod ikke rigtig skulle de virkelig smide ham ud allerede?
Jeg? Jeg ved det ikke… Men hvad har det med sagen at gøre? mumlede Jesper.
Det har ALT at gøre med det, sukkede Sine. Du kommer på universitetet, starter dit eget liv. Din far køber sommerhus og bliver ædt op af myggene, og jeg… jeg hopper ud med faldskærm. Det er på tide at forfølge sine drømme, Jesper. Det er nu, det kan lade sig gøre.
Jesper blev endnu mere irriteret over hendes fjernede blik præcis som i de tunge, gamle romaner hans mor elskede, hvor ingen nogensinde forstod noget som helst.
Mikkel sendte Sine et taknemmeligt blik. Hun var en perle, hende Sine! Andre hustruer havde sikkert beklaget sig over havearbejde, ukrudt og blomstebede tænk på mine negle, min spa-tid og frisør!. Men ikke hans Sine. Han priste sig lykkelig for, at han giftede sig med hende dengang for så mange år siden. Ja, selv med alle hendes særheder!
Mikkel kunne ikke dy sig for at smile over sit eget held og sukkede.
Jamen, gør da, hvad I vil, hulkede Jesper og nødte sin slags dreads op som et arrigt pindsvin. Men jeg flytter altså ikke hjemmefra!
Så du starter på universitetet? spurgte Sine mildt.
Ja… men jeg bliver boende her, det sagde jeg!
Så må vi jo tage et lidt mindre sommerhus, Sine, sagde Mikkel og smilede skævt.
Det tror jeg er en god idé, svarede hun og forsvandt letfodet ud af døren hendes vagt på kontoret begyndte om ti minutter.
Jesper strøg forvirret rundt på køkkenet, indtil han fandt døren ud til gangen og slæbte sig op på værelset for at begræde sine ødelagte drømme om motorcykel og iPhone.
Mine forældre er blevet bims! hvæsede han ned i mikrofonen til sin ven, Jonas. Far vil købe sommerhus, og mor skal springe ud med faldskærm og hvad med mig?! De vil bare have mig ud af huset! De siger, det er tid til at leve sine egne drømme. Hvilke drømme har de i den alder?! Kan du ikke bare bekræfte, det ka da ikke være rigtigt?
Jonas mumlede forstående mens han tyggede og samtalen gled ud. Jesper sad og kiggede sørgmodigt ud ad vinduet. Forældrene var gamle rigtige dinosaurer, det var da tydeligt nok. De burde tænke på økologi og pensionsopsparing, ikke deres egne teenage-drømme! Hvordan skulle man ellers finde sit eget liv?
Mikkel snørede langsomt sine sneakers ude i entreen, mens han smilede fjoget over hele femøren.
Mor skal have det at vide! Hun vil juble, tænkte han. Så går hun heller ikke og skælder ud så længe…
Hans egne forældre havde han længe fortalt om sommerhus-drømmene, og de havde tilbudt at hjælpe økonomisk.
Sines mor, Helle, havde også straks udtrykt sin begejstring:
Jeg har jo altid sagt: I trænger til et sommerhus! Så kan Jesper få hjemmedyrkede grøntsager fra haven og masser af frisk luft ikke det der byos og biler og udstødning. Da Sine var lille lejede vi også et sommerhus tæt ved Vejle det var så hyggeligt!
Sine INDRØMMEDE overfor sig selv, at hun stadig fik kuldegysninger ved tanken om det hyggelige hendes mor mente altid, at det ikke duede bare at tage sommerhus i Nordsjælland, nej, helt ned til Jylland skulle det være! De slæbte af sted med dyner og bestik og kom hjem som havde de flyttet til Arken med alt det habengut.
Helle nægtede at spise af andres kopper og tallerkener, så Sines far, Frank, pakkede forsigtigt det fine kaffestel og bar det, som bar han på rigdommene fra Nationalmuseet.
Der blev slæbt lagener, bunket bøger og digtsamlinger, kaffestel, et utal af små flasker og et uvurderligt fodskamlemøbel, som ingen måtte sidde på. Alt skulle med, selv fiskestænger og badebolde selvom ingen måtte bade, og ingen interesserede sig for fiskeri.
Helle syntes heller ikke, Sine burde lege blandt træerne eller spille fodbold i græsset med drengene. Flot kjole kun pæne kjoler! Jordbær skulle vaskes først, alt skulle være rent og ordentligt; man kunne jo blive syg! Ingen turde gå på eventyr ud i skoven, ingen løbe på bare tæer.
Sine fik kvalme bare ved tanken om de kjoler og de uendelige somre bag de pæne hække.
Da hun flyttede hjemmefra, snittede hun håret kort, købte jeans og udtryksfulde trøjer, valgte behagelige sneakers i stedet for glimmerballetter og svor, at NU ville hun leve præcis, som hun selv ville. Basta!
Hun giftede sig med Mikkel, fik Jesper og nægtede at kalde ham noget traditionelt som Erik eller Harald, for hun ville selv bestemme! De cyklede rundt i Fælledparken, kastede småsten i søen og lå i græsset og glanede op mod den uendelige, blå himmel. Der var ingen ende på det, intet mørke; himlen kaster aldrig skygge den er fuldkommen. Sine ville op i den, svæve og le.
Lige ovre bag sommerhuset lå flyveklubben, hvor alle drengene hoppede med faldskærm, og Sine ville så gerne men Helle sagde selvfølgelig nej.
Hvad?! Springe ud af et fly og skrige hele vejen ned? Sine, tag dig dog sammen! Aldrig i livet!
En enkelt dag, hvor Helle var slæbt til Louisiana af en gammel veninde, sneg Sine og faren sig ud til flyvepladsen. Hun fik lov at prøve udstyret, sidde i flyet og røre styrepinden flyvningen blev dog aflyst pga. torden. Da de kom hjem, rasede Helle: Det der var sidste gang, du er med til sådan noget! Sine sank opgivende ned i sofaen. Tiden efter blev faren fraværende, sommerhusene blev aldrig lejet igen. Familien lod bare som om, alt var normalt.
Sine sang i skolekoret og spillede klaver, for det havde Helle besluttet var dannet. Sommerlege og gadekridt var forbudt. Alt drejede sig om pligter, præstation og perfektion. Da Sine og hendes far opdagede Helles hemmelige affære, opsagde Sine alt, klippede håret endnu kortere og hun lod knap nok sin mor tale til sig uden at rulle med øjnene.
Hun begyndte endda at lade sig tatovere til trods for Helles snerren: Du gør det bare for at gøre mig gal, Sine! og hendes far smilede skævt, gav hende blomster og sagde: Hun prøver bare sig selv af sådan er det.
Og Sine tillod sig at gøre, hvad hun ville. For første gang følte hun sig fri.
Da hun mødte Mikkel og bestemte sig for at gifte sig med ham, svor hun sig fri for fortidens løgne. Hvis vi ikke elsker mere så GÅR vi bare. Jeg kan ikke leve med bedrag! hulkede hun aftenen før brylluppet, krampagtigt i hans arme.
Jesper kom til verden to år senere. Mikkels forældre, Bodil og Poul, var bekymrede for den lille, mens Helle foragteligt rullede med øjnene: Det er den frie livsstil, der har tappet hende for kræfter! Jeres søn gør ikke noget! Alt er meningsløst!
Sine smilede og tog Jesper i favn. Hun var bange. Kunne hun mon begå de samme fejl som sin mor? Ville hendes søn have hende eller foragte hende som hun foragtede sin mor?
Om natten vækkede Sine sin mand: Mikkel, hvad nu hvis jeg bliver en dårlig mor? Hvad hvis han hader mig?!
Hør nu, Sine… Du bliver verdens bedste mor. Du mærker alt, forstår alt. Du er ægte lige netop derfor blev jeg forelsket. Og Jesper elsker dig allerede! Mikkel lagde armene om hende, og hun faldt til ro. Jesper pludrede i søvne under dynen. Natten gled forbi, men Mikkel lå længe vågen Sine var så sikker på ham, men hvad nu hvis han var en fiasko som far? Det ville hun åbenbart ikke høre tale om, så han sank ind i søvn med et smil.
De blev gift lige efter studiet og fik hurtigt barn. Var de mættet af ungdom? Næppe.
Sine besluttede, at i hendes hjem skulle alle have lov at gøre, h vad de ville ingen tvang, ingen domme.
Men hvad hjalp det, når virkeligheden trængte sig på Jesper krævede alt, der skulle laves mad, vaskes tøj og gøres rent. Pludselig blev caféaftener, strandture og biografture gemt langt væk.
Sine følte historien gentage sig hun fik ikke gjort det hun ville, men det som livet forlangte. Det var ulideligt frustrerende og uretfærdigt.
Mikkel prøvede at hjælpe: Så går jeg til lægen med Jesper vil du ud og bare være dig selv en dag?
Sine nikkede og tog afsted tidligt om morgenen til veninderne. De kiggede butikker, spiste frokost i Illum Rooftop og endte til sidst til dans på en bar.
Det var elektrisk Sine følte sig ung, fri, tættede på. Men pludselig snurrede alting en fremmed kyssede hende på halsen, men i hovedet skældte Helle ud, og faren rakte blomster mod hende, som hun ikke kunne nå. Hun besvimede og pigerne slæbte hende hjem.
Mikkel stod med en grædende Jesper i armene, hans mor klappede sønnen, men det hjalp ikke. Da Sine vågnede, bad hun alle gå og hulkede over barnet. Hun forstod pludselig, hvor det gik galt dengang hun besluttede, at ingen andre skulle bestemme over hendes liv end hende selv. Men nu ville hun ikke engang det mere. Nu var det bare tomt.
Kira… Sine! kaldte Mikkel fra køkkenet. Bare rolig. Vi kan ikke undvære dig. Kan du se det?
Jeg ville jo bare… Jeg vil bare ikke forsvinde for mig selv, Mikkel… Måske giftede vi os for tidligt, måske…
Han så ned på hende, alvorlig, pludselig fjern: Hvis du stadig vil rende rundt som en lille hvalp, så gå bare. Men du kommer ikke tilbage og Jesper bliver hos mig. Han er vores ansvar, Sine. Tænk dig om.
Sine stirrede i stilheden, grebet af angst, men også lettelse.
Hun listede sig ud i køkkenet, hvor Mikkel stod foran mørket, mens Jesper omsider sov.
Jeg var virkelig bange for dig, sagde han med tyk stemme. Sine lagde næsen mod hans skulder, men han bøjede sig ikke ned.
Det var hårdt at tilsidesætte egne ønsker og citronsur pligt, men Mikkel var klog, hjalp hvor han kunne. Da Jesper voksede op, forstod Sine, at nu kom tiden, hvor man skulle huske sine egne drømme igen.
Mikkel ledte efter sommerhuse i Nordsjælland, og Sine meldte sig til kursus i faldskærmsudspring.
Det er da pjat det klarede jeg da i sin tid! prikkede Mikkel hende kærligt. Han havde selv været så rædselslagen, at han næsten fejlede, men det holdt han for sig selv.
De sprang sammen denne gang og dér, svævende under himlen, kunne Sine mærke, at verden var uendelig, vidunderlig, og længst nede på jorden stod Jesper i rød regnjakke og filmede sine forældres flyvetur. For det øjeblik kunne hun vente endnu længere det kom på det rigtige tidspunkt.
Året efter købte Mikkel det gammelkendte sommerhus af en kammerat, og lavede grill for venner. Da Jesper blev voksen, præsenterede han sin kæreste Sofie for familien. Hun havde også drømme og påstod, at der ikke fandtes grænser kun dem, man selv satte.
Du må bare ville det, så sker det! udbrød hun, mens hun nød hindbær, som Mikkel havde plukket til kurven.
Er det sandt, at du sprang med faldskærm? spurgte Sofie Sine over kaffen.
Ja, fra barnsben af, svarede hun.
Ej, vent! At vente så længe er da tosset. Selv om jeg gifter mig med Jesper, opgiver jeg ikke min frihed, lo Sofie. Hvis jeg vil så gør jeg det!
Det sagde jeg også engang, nikkede Sine følsomt. Men nogle gange vil man noget andet senere… Du tegner rigtig fint jeg elsker dine skitser!
Det droppede jeg for at være stædig over for min mor, og nu kan jeg se, det var dumt…
Jesper, se en pindsvin! råbte Sofie, kastede sig ud over græsset barfodet, fnisende. Hun var også lille og fuld af liv, ville det hele på én gang. Men livet finder selv rytmen og valget, det skal man vælge for sin egen skyld, og ikke for at gøre nogen ondt. Det har Sine nu forstået.
