Ida havde altid følt sig som en fremmed i sit eget hjem. Hendes mor viste tydeligt større omsorg og varme over for de ældre søstre Vibeke og Jytte. Denne uretfærdighed ramte pigen dybt, men hun gemte sin bitterhed væk og forsøgte hele tiden at gøre sin mor tilpas for at komme lidt nærmere hendes kærlighed.
Drøm ikke engang om at bo hos mig! Lejligheden går til dine søstre. Og du har set på mig som en ulveunge lige siden du var barn. Så bo hvor du vil! Med de ord smed moren Ida ud hjemmefra lige da hun fyldte atten.
Ida prøvede at modsætte sig og forklare hvor uretfærdigt det var. Vibeke var kun tre år ældre og Jytte fem. Begge havde afsluttet deres universitetsuddannelse betalt af moren uden at blive presset til selvstændighed. Men Ida havde altid været den underlige i flokken. På trods af alle hendes forsøg på at være god blev hun kun overfladisk elsket i familien hvis det overhovedet kunne kaldes kærlighed. Kun bedstefaren var venlig mod hende. Det var ham der havde taget sin gravide datter ind efter at hendes mand var forsvundet uden at efterlade spor.
Måske er mor bekymret på grund af min søster De siger jeg ligner hende meget tænkte Ida og ledte efter en grund til morens afstand. Hun havde prøvet at tale ærligt med moren flere gange men det endte altid i skænderier eller raserianfald.
Bedstefaren var derimod en solid støtte. Hendes fineste minder fra barndommen hang sammen med landsbyen hvor de tilbragte sommerferier. Ida elskede at hjælpe i haven og køkkenhaven lærte at malke køer og bage kager alt for at udskyde turen hjem hvor hun hver dag mødte foragt og bebrejdelser.
Bedstefar hvorfor elsker ingen mig Hvad er der galt med mig spurgte hun ofte mens hun holdt tårerne tilbage.
Jeg elsker dig højt svarede han blidt men sagde aldrig noget om moren eller søstrene.
Lille Ida ville gerne tro på at han havde ret og at hun var elsket bare på sin egen måde Men da hun blev ti døde bedstefaren og siden da blev familien endnu værre ved hende. Søstrene drillede hende og moren tog altid deres side.
Fra den dag fik hun aldrig nyt tøj kun brugte ting fra Vibeke og Jytte. De drillede hende med ord som Åh hvilken fin top Tør gulvet med den eller giv den til Ida hvad der nu skal bruges Og når moren købte slik spiste søstrene det hele selv og rakte Ida bare papirerne med Her tåbelige saml papirerne
Moren hørte det hele men irettesatte dem aldrig. På den måde voksede Ida op som en ulveunge unødvendig og altid på jagt efter kærlighed fra folk der så hende ikke bare som værdiløs men som et mål for hån og modvilje. Jo mere hun stræbte efter at være god jo mere hadede de hende.
Derfor fandt hun da moren smed hende ud på attenårsdagen arbejde som sygehjælper på hospitalet. Udholdenhed og flid var blevet hendes vane og nu fik hun i det mindste løn selvom den var lille. Her hadede ingen hende. Hvis man ikke møder ondskab der hvor man er venlig er det allerede et skridt fremad sådan tænkte hun.
Hendes chef gav hende endda mulighed for et stipendium til at uddanne sig som kirurg. I den lille by i Jylland var der stort behov for den slags specialister og Ida havde allerede vist evner mens hun arbejdede som sygehjælper.
Livet var svært. Som syvogtyve havde hun ingen nære slægtninge. Arbejdet fyldte hele hendes tilværelse bogstaveligt talt. Hun levede for patienterne hvis liv hun reddede. Men ensomheden blev aldrig væk hun boede alene på et kollegium ligesom før.
Besøg hos moren og søstrene var altid en skuffelse. Ida prøvede at komme så sjældent som muligt. De andre gik ud for at ryge og sladre mens hun trak sig tilbage til trappen for at græde.
En dag i et sådant øjeblik kom kollegaen sygehjælper Gunnar hen til hende og spurgte Hvorfor græder du smukke
Hvad smukke Hån mig ikke svarede Ida lavmælt.
Hun så sig selv som almindelig en grå mus uden at bemærke at hun næsten tredive år gammel var blevet en lille charmerende blondine med store blå øjne og en fin næse. Ungdommens klodsethed var væk hendes skuldre var rettet og hendes lyse hår der sad i en stram knold virkede som om det ville slippe løs.
Du er faktisk meget smuk Værdsæt dig selv og lad være med at hænge med hovedet Desuden er du en lovende kirurg og dit liv går den rigtige vej opmuntrede han hende.
Gunnar havde arbejdet sammen med hende i næsten to år og gav hende indimellem chokolade men dette var deres første rigtige samtale. Ida græd og fortalte ham alt.
Måske skulle du ringe til Niels Den du reddede for nylig Han behandler dig godt De siger han har mange kontakter foreslog Gunnar.
Tak Gunnar Jeg prøver svarede Ida.
Og hvis det ikke virker kan vi bare gifte os Jeg har en lejlighed og vil ikke behandle dig dårligt sagde han med et grin.
Ida rødmede og indså pludselig at han mente det alvorligt. Han så ikke en ynkelig forældreløs men en kvinde der fortjente kærlighed.
Godt Jeg overvejer også den mulighed smilede hun og følte for første gang i lang tid at hun ikke var en arbejdshest eller unødvendig men en smuk ung kvinde med alt stadig foran sig.
Samme aften ringede Ida til Niels og sagde Det er Ida kirurgen Du gav mig dit nummer og sagde jeg kunne kontakte dig hvis der var problemer begyndte hun og tøvede.
Ida Hilsner Hvor dejligt at du endelig ringer Hvordan går det Selvom du ved lad os hellere mødes Kom over så drikker vi te og taler om det hele Vi ældre holder af at snakke svarede manden venligt.
Næste dag havde Ida fri så hun tog straks hen til ham. Hun fortalte ærligt om sin situation og spurgte om han kendte nogen der havde brug for en hjemmeboende hjælper.
Du forstår Niels jeg er vant til hårdt arbejde men nu føler jeg at jeg ikke kan klare mere længere
Bekymr dig ikke Ida Jeg kan skaffe dig et kirurgjob på en privat klinik Og du kan bo hos mig Uden dig ville jeg ikke være her i dag sagde han.
Selvfølgelig Niels jeg er med Men dine slægtninge vil ikke have noget imod
Mine slægtninge dukker kun op når jeg er væk De tænker kun på lejligheden svarede manden trist.
Så begyndte de at bo sammen. To år gik og en romance voksede frem mellem hende og Gunnar ofte over kopper te. Men Niels brød sig ikke om Gunnar og lod aldrig en chance gå fra sig til at sige til Ida Undskyld kære men Gunnar er en fin fyr bare svag og for følsom Man kan ikke regne med sådan en Prøv ikke at blive for bundet til ham
Åh Niels Det er for sent Vi har allerede besluttet at gifte os For resten foreslog han ægteskab i spøg for to år siden Og nu er jeg gravid meddelte Ida glad næsten strålende af lykke Hun havde fået nyheden for nylig men tilføjede straks Men du betyder stadig meget for mig Jeg kommer og besøger dig hver dag Du er som familie for mig
Nå Ida Jeg har det ikke godt Her er hvad vi gør I morgen går vi til advokaten og jeg skriver et hus i landsbyen over på dig Du har altid elsket livet på landet Måske bliver det dit sommerhus eller du kan sælge det hvis du vil
Han tøvede afsluttede ikke sætningen og rynkede brynene.
Ida prøvede at protestere det var for meget han ville leve længe endnu bedre at give huset til hans børn Selvom de kun havde besøgt ham én gang i de sidste to år Men Niels var fast besluttet.
Ida blev chokeret da hun opdagede at huset lå i den landsby hvor hendes elskede bedstefar havde boet Hans hus var revet ned for længe siden grunden solgt og fremmede boede der nu Men tanken om at hun nu havde sit eget lille sted der vækkede varme minder og følelser.
Jeg fortjener ikke dette men mange tak Niels takkede hun oprigtigt.
Kun én ting Fortæl ikke Gunnar at huset er i dit navn Og spørg ikke hvorfor Kan jeg bede dig om det
Han så alvorlig ud og Ida nikkede og lovede at overholde det. Hvordan hun skulle forklare husets oprindelse til Gunnar var stadig uklart men hun kunne sige at hun havde forsonet sig med sin mor.
Senere fik Ida at vide at Niels ud over følgerne af et slagtilfælde også havde kræft Han afslog operation Til sidst hjalp Ida med at arrangere hans begravelse og flyttede ind hos sin kommende mand.
Problemerne startede tæt på den syvende graviditetsmåned på det tidspunkt havde de boet sammen i seks måneder.
Måske skulle du arbejde lidt Før babyen kommer foreslog Gunnar.
På det tidspunkt havde Ida midlertidigt forladt klinikken hvor Niels havde skaffet hende jobbet Hun regnede med at leve af sine opsparinger og Gunnars støtte Men hans ord overraskede og sårede hende.
Nå måske svarede hun usikkert Det var ubehageligt da hun købte ind og Gunnar viste sig at være nærig Men barnet voksede i hendes mave og hun ville ikke opgive brylluppet.
Men en uge før den planlagte fejring mens Gunnar var ude trådte en ukendt kvinde ind i lejligheden med sin egen nøgle.
Hej Jeg er Lene Gunnar og jeg elsker hinanden og han er bare bange for at fortælle dig det Så jeg siger det Du er ikke længere nødvendig sagde en høj tynd blondine selvsikkert og bestemt.
Hvad Vores bryllup er om et par dage Vi har betalt for alt stammede Ida forvirret Hun havde taget de fleste udgifter for at holde en beskeden fejring i en café.
Jeg ved det Intet problem Gunnar gifter sig med mig Jeg har kontakter på folkeregisteret vi ordner det hele hurtigt erklærede Lene frækt som om det allerede var afgjort.
Lene havde ikke planer om at gå Da Gunnar kom mumlede han kun Ida undskyld Ja det er rigtigt Jeg hjælper med babyen men kan ikke gifte mig med dig
Vi laver en faderskabstest tilføjede Lene og lagde hånden på Gunnars skulder.
Hvilken faderskabstest Du er min første og eneste råbte Ida og stormede mod ham med næverne.
Hun kradser dig op tåbelige Hun er næsten tredive men opfører sig som et lille barn hånede Lene.
Gunnar stod tavs og forsvarede ikke Ida han så bare akavet ned Det stod klart alt afhang af Lene han var bare en passiv tilskuer.
Ida begyndte at pakke sine ting Der var ingen mening i at kæmpe for en mand der så let gav op på hende Lene tilføjede at hun og Gunnar havde set hinanden før hun var gift dengang men nu fri Ida var bare en midlertidig erstatning indtil drømmekvinden dukkede op.
Hun kunne have krævet forklaringer fra Gunnar men hvad var meningen når han lod Lene komme og gøre det for ham
Så kom huset alligevel til nytte tænkte Ida.
Huset var faktisk godt selvom det ikke havde rindende vand Men brændeovnen var fremragende hendes bedstefar havde lært Ida alt hvad der skulle til for at klare sig på landet Det var beboeligt Kun hvordan skulle hun føde alene Nå der var stadig tid hun ville finde en løsning.
Brænde var stablet skuret var solidt og selv sneen lå foran indgangen klar til at blive ryddet Brændestablerne var fyldte et rigtigt fund i sådan en kulde
Det var godt at Niels på forhånd havde præsenteret hende for naboerne som den nye frue og sin søns kone Ingen unødvendige spørgsmål.
Ida ringede selvfølgelig til sin mor og søstre Som sædvanlig skuffede de ikke de rådede hende til at give babyen til et børnehjem og næste gang lad være med at blive involveret med hvem som helst før brylluppet De sladrede også om at Gunnar ikke havde givet pengene til brylluppet tilbage halvdelen af hvilket hun havde betalt.
Men ingen vidste om huset Nu kunne Ida gemme sig for alle og samle kræfter.
Det var frygteligt koldt hun tog end ikke dunjakken af Men da hun begyndte at rake i kullene i brændeovnen mærkede hun at ildrageren ramte noget hårdt.
Ida tog handskerne af og trak en trækasse frem der havde blokeret brændet Den var pænt lukket med store bogstaver på låget Ida dette er til dig Hun genkendte håndskriften med det samme det var Niels
Inde var der billeder et brev og en lille kasse Hendes hænder rystede da hun åbnede konvolutten og begyndte at læse
Kære Ida Du skal vide at jeg var din bedstefars bror Og en af dem han bad om at passe på dig
Fra brevet blev det klart at der for mange år siden havde været en alvorlig uenighed mellem bedstefaren og Niels men før sin død fandt den ældre bror ham og bad ham finde Ida efter hun fyldte atten Han efterlod hende også en arv som hans datter næppe nogensinde ville give fra sig
Niels kunne ikke finde Ida med det samme hendes mor og søstre skjulte hendes adresse Men skæbnen førte dem sammen på hospitalet da han var til behandling og hun var hans læge Han ville have fortalt hende alt tidligere men fik ikke tid Så besluttede han at give hende huset som hendes bedstefar havde købt af ham mens han levede vel vidende at hans datter aldrig ville efterlade noget til barnebarnet
Et andet chok ventede i brevet det viste sig at hendes mor ikke var hendes biologiske mor Ida var datter af hendes afdøde søster som hun hadede og misundte På billedet ung mor og far smilende mens de krammede en lille pige Ida overlevede fordi hun var hos sin bedstefar den dag ulykken skete
I kassen lå sedler på tusind kroner efterladt af bedstefaren At røre ved dem varmede hendes hjerte Tårer løb ned ad hendes kinder Nu var hun og hendes baby i sikkerhed
Da Ida tændte brændeovnen syntes det hende at al hendes frygt forræderier og bitterhed forsvandt i flammerne Hun ville starte forfra for babyen og for sig selv
Selvfølgelig ville hun med tiden tilgive dem der havde såret hende Men hun var færdig med dem Dette hus ville være hendes tilflugtssted
Niels sagde altid at et godt hus skulle tilhøre nogen der værdsatte det Han fortalte at han havde bygget det i sin ungdom med egne hænder af de bedste materialer
Ikke et hus men et vidunder Det vil stå i to hundrede år gentog han ofte Landsbyen kunne nås med bus to stop væk
Ja lønnen var lav og hjælp med babyen var stadig usikker Men det vigtigste hun havde et tag over hovedet opsparing og et erhverv Hun var ung smuk og hun ville få en søn For første gang følte Ida sig som et virkelig lykkeligt menneske Hun lærte at selv efter alle svigt og tab kan man finde styrke i sig selv og opbygge et nyt liv med håb og selvværd mens man værdsætter de uventede gaver fra fortiden.Ida havde altid følt sig som en fremmed i sit eget hjem. Hendes mor viste tydeligt større omsorg og varme over for de ældre søstre Vibeke og Jytte. Denne uretfærdighed ramte pigen dybt, men hun gemte sin bitterhed væk og forsøgte hele tiden at gøre sin mor tilpas for at komme lidt nærmere hendes kærlighed.
Drøm ikke engang om at bo hos mig! Lejligheden går til dine søstre. Og du har set på mig som en ulveunge lige siden du var barn. Så bo hvor du vil! Med de ord smed moren Ida ud hjemmefra lige da hun fyldte atten.
Ida prøvede at modsætte sig og forklare hvor uretfærdigt det var. Vibeke var kun tre år ældre og Jytte fem. Begge havde afsluttet deres universitetsuddannelse betalt af moren uden at blive presset til selvstændighed. Men Ida havde altid været den underlige i flokken. På trods af alle hendes forsøg på at være god blev hun kun overfladisk elsket i familien hvis det overhovedet kunne kaldes kærlighed. Kun bedstefaren var venlig mod hende. Det var ham der havde taget sin gravide datter ind efter at hendes mand var forsvundet uden at efterlade spor.
Måske er mor bekymret på grund af min søster De siger jeg ligner hende meget tænkte Ida og ledte efter en grund til morens afstand. Hun havde prøvet at tale ærligt med moren flere gange men det endte altid i skænderier eller raserianfald.
Bedstefaren var derimod en solid støtte. Hendes fineste minder fra barndommen hang sammen med landsbyen hvor de tilbragte sommerferier. Ida elskede at hjælpe i haven og køkkenhaven lærte at malke køer og bage kager alt for at udskyde turen hjem hvor hun hver dag mødte foragt og bebrejdelser.
Bedstefar hvorfor elsker ingen mig Hvad er der galt med mig spurgte hun ofte mens hun holdt tårerne tilbage.
Jeg elsker dig højt svarede han blidt men sagde aldrig noget om moren eller søstrene.
Lille Ida ville gerne tro på at han havde ret og at hun var elsket bare på sin egen måde Men da hun blev ti døde bedstefaren og siden da blev familien endnu værre ved hende. Søstrene drillede hende og moren tog altid deres side.
Fra den dag fik hun aldrig nyt tøj kun brugte ting fra Vibeke og Jytte. De drillede hende med ord som Åh hvilken fin top Tør gulvet med den eller giv den til Ida hvad der nu skal bruges Og når moren købte slik spiste søstrene det hele selv og rakte Ida bare papirerne med Her tåbelige saml papirerne
Moren hørte det hele men irettesatte dem aldrig. På den måde voksede Ida op som en ulveunge unødvendig og altid på jagt efter kærlighed fra folk der så hende ikke bare som værdiløs men som et mål for hån og modvilje. Jo mere hun stræbte efter at være god jo mere hadede de hende.
Derfor fandt hun da moren smed hende ud på attenårsdagen arbejde som sygehjælper på hospitalet. Udholdenhed og flid var blevet hendes vane og nu fik hun i det mindste løn selvom den var lille. Her hadede ingen hende. Hvis man ikke møder ondskab der hvor man er venlig er det allerede et skridt fremad sådan tænkte hun.
Hendes chef gav hende endda mulighed for et stipendium til at uddanne sig som kirurg. I den lille by i Jylland var der stort behov for den slags specialister og Ida havde allerede vist evner mens hun arbejdede som sygehjælper.
Livet var svært. Som syvogtyve havde hun ingen nære slægtninge. Arbejdet fyldte hele hendes tilværelse bogstaveligt talt. Hun levede for patienterne hvis liv hun reddede. Men ensomheden blev aldrig væk hun boede alene på et kollegium ligesom før.
Besøg hos moren og søstrene var altid en skuffelse. Ida prøvede at komme så sjældent som muligt. De andre gik ud for at ryge og sladre mens hun trak sig tilbage til trappen for at græde.
En dag i et sådant øjeblik kom kollegaen sygehjælper Gunnar hen til hende og spurgte Hvorfor græder du smukke
Hvad smukke Hån mig ikke svarede Ida lavmælt.
Hun så sig selv som almindelig en grå mus uden at bemærke at hun næsten tredive år gammel var blevet en lille charmerende blondine med store blå øjne og en fin næse. Ungdommens klodsethed var væk hendes skuldre var rettet og hendes lyse hår der sad i en stram knold virkede som om det ville slippe løs.
Du er faktisk meget smuk Værdsæt dig selv og lad være med at hænge med hovedet Desuden er du en lovende kirurg og dit liv går den rigtige vej opmuntrede han hende.
Gunnar havde arbejdet sammen med hende i næsten to år og gav hende indimellem chokolade men dette var deres første rigtige samtale. Ida græd og fortalte ham alt.
Måske skulle du ringe til Niels Den du reddede for nylig Han behandler dig godt De siger han har mange kontakter foreslog Gunnar.
Tak Gunnar Jeg prøver svarede Ida.
Og hvis det ikke virker kan vi bare gifte os Jeg har en lejlighed og vil ikke behandle dig dårligt sagde han med et grin.
Ida rødmede og indså pludselig at han mente det alvorligt. Han så ikke en ynkelig forældreløs men en kvinde der fortjente kærlighed.
Godt Jeg overvejer også den mulighed smilede hun og følte for første gang i lang tid at hun ikke var en arbejdshest eller unødvendig men en smuk ung kvinde med alt stadig foran sig.
Samme aften ringede Ida til Niels og sagde Det er Ida kirurgen Du gav mig dit nummer og sagde jeg kunne kontakte dig hvis der var problemer begyndte hun og tøvede.
Ida Hilsner Hvor dejligt at du endelig ringer Hvordan går det Selvom du ved lad os hellere mødes Kom over så drikker vi te og taler om det hele Vi ældre holder af at snakke svarede manden venligt.
Næste dag havde Ida fri så hun tog straks hen til ham. Hun fortalte ærligt om sin situation og spurgte om han kendte nogen der havde brug for en hjemmeboende hjælper.
Du forstår Niels jeg er vant til hårdt arbejde men nu føler jeg at jeg ikke kan klare mere længere
Bekymr dig ikke Ida Jeg kan skaffe dig et kirurgjob på en privat klinik Og du kan bo hos mig Uden dig ville jeg ikke være her i dag sagde han.
Selvfølgelig Niels jeg er med Men dine slægtninge vil ikke have noget imod
Mine slægtninge dukker kun op når jeg er væk De tænker kun på lejligheden svarede manden trist.
Så begyndte de at bo sammen. To år gik og en romance voksede frem mellem hende og Gunnar ofte over kopper te. Men Niels brød sig ikke om Gunnar og lod aldrig en chance gå fra sig til at sige til Ida Undskyld kære men Gunnar er en fin fyr bare svag og for følsom Man kan ikke regne med sådan en Prøv ikke at blive for bundet til ham
Åh Niels Det er for sent Vi har allerede besluttet at gifte os For resten foreslog han ægteskab i spøg for to år siden Og nu er jeg gravid meddelte Ida glad næsten strålende af lykke Hun havde fået nyheden for nylig men tilføjede straks Men du betyder stadig meget for mig Jeg kommer og besøger dig hver dag Du er som familie for mig
Nå Ida Jeg har det ikke godt Her er hvad vi gør I morgen går vi til advokaten og jeg skriver et hus i landsbyen over på dig Du har altid elsket livet på landet Måske bliver det dit sommerhus eller du kan sælge det hvis du vil
Han tøvede afsluttede ikke sætningen og rynkede brynene.
Ida prøvede at protestere det var for meget han ville leve længe endnu bedre at give huset til hans børn Selvom de kun havde besøgt ham én gang i de sidste to år Men Niels var fast besluttet.
Ida blev chokeret da hun opdagede at huset lå i den landsby hvor hendes elskede bedstefar havde boet Hans hus var revet ned for længe siden grunden solgt og fremmede boede der nu Men tanken om at hun nu havde sit eget lille sted der vækkede varme minder og følelser.
Jeg fortjener ikke dette men mange tak Niels takkede hun oprigtigt.
Kun én ting Fortæl ikke Gunnar at huset er i dit navn Og spørg ikke hvorfor Kan jeg bede dig om det
Han så alvorlig ud og Ida nikkede og lovede at overholde det. Hvordan hun skulle forklare husets oprindelse til Gunnar var stadig uklart men hun kunne sige at hun havde forsonet sig med sin mor.
Senere fik Ida at vide at Niels ud over følgerne af et slagtilfælde også havde kræft Han afslog operation Til sidst hjalp Ida med at arrangere hans begravelse og flyttede ind hos sin kommende mand.
Problemerne startede tæt på den syvende graviditetsmåned på det tidspunkt havde de boet sammen i seks måneder.
Måske skulle du arbejde lidt Før babyen kommer foreslog Gunnar.
På det tidspunkt havde Ida midlertidigt forladt klinikken hvor Niels havde skaffet hende jobbet Hun regnede med at leve af sine opsparinger og Gunnars støtte Men hans ord overraskede og sårede hende.
Nå måske svarede hun usikkert Det var ubehageligt da hun købte ind og Gunnar viste sig at være nærig Men barnet voksede i hendes mave og hun ville ikke opgive brylluppet.
Men en uge før den planlagte fejring mens Gunnar var ude trådte en ukendt kvinde ind i lejligheden med sin egen nøgle.
Hej Jeg er Lene Gunnar og jeg elsker hinanden og han er bare bange for at fortælle dig det Så jeg siger det Du er ikke længere nødvendig sagde en høj tynd blondine selvsikkert og bestemt.
Hvad Vores bryllup er om et par dage Vi har betalt for alt stammede Ida forvirret Hun havde taget de fleste udgifter for at holde en beskeden fejring i en café.
Jeg ved det Intet problem Gunnar gifter sig med mig Jeg har kontakter på folkeregisteret vi ordner det hele hurtigt erklærede Lene frækt som om det allerede var afgjort.
Lene havde ikke planer om at gå Da Gunnar kom mumlede han kun Ida undskyld Ja det er rigtigt Jeg hjælper med babyen men kan ikke gifte mig med dig
Vi laver en faderskabstest tilføjede Lene og lagde hånden på Gunnars skulder.
Hvilken faderskabstest Du er min første og eneste råbte Ida og stormede mod ham med næverne.
Hun kradser dig op tåbelige Hun er næsten tredive men opfører sig som et lille barn hånede Lene.
Gunnar stod tavs og forsvarede ikke Ida han så bare akavet ned Det stod klart alt afhang af Lene han var bare en passiv tilskuer.
Ida begyndte at pakke sine ting Der var ingen mening i at kæmpe for en mand der så let gav op på hende Lene tilføjede at hun og Gunnar havde set hinanden før hun var gift dengang men nu fri Ida var bare en midlertidig erstatning indtil drømmekvinden dukkede op.
Hun kunne have krævet forklaringer fra Gunnar men hvad var meningen når han lod Lene komme og gøre det for ham
Så kom huset alligevel til nytte tænkte Ida.
Huset var faktisk godt selvom det ikke havde rindende vand Men brændeovnen var fremragende hendes bedstefar havde lært Ida alt hvad der skulle til for at klare sig på landet Det var beboeligt Kun hvordan skulle hun føde alene Nå der var stadig tid hun ville finde en løsning.
Brænde var stablet skuret var solidt og selv sneen lå foran indgangen klar til at blive ryddet Brændestablerne var fyldte et rigtigt fund i sådan en kulde
Det var godt at Niels på forhånd havde præsenteret hende for naboerne som den nye frue og sin søns kone Ingen unødvendige spørgsmål.
Ida ringede selvfølgelig til sin mor og søstre Som sædvanlig skuffede de ikke de rådede hende til at give babyen til et børnehjem og næste gang lad være med at blive involveret med hvem som helst før brylluppet De sladrede også om at Gunnar ikke havde givet pengene til brylluppet tilbage halvdelen af hvilket hun havde betalt.
Men ingen vidste om huset Nu kunne Ida gemme sig for alle og samle kræfter.
Det var frygteligt koldt hun tog end ikke dunjakken af Men da hun begyndte at rake i kullene i brændeovnen mærkede hun at ildrageren ramte noget hårdt.
Ida tog handskerne af og trak en trækasse frem der havde blokeret brændet Den var pænt lukket med store bogstaver på låget Ida dette er til dig Hun genkendte håndskriften med det samme det var Niels
Inde var der billeder et brev og en lille kasse Hendes hænder rystede da hun åbnede konvolutten og begyndte at læse
Kære Ida Du skal vide at jeg var din bedstefars bror Og en af dem han bad om at passe på dig
Fra brevet blev det klart at der for mange år siden havde været en alvorlig uenighed mellem bedstefaren og Niels men før sin død fandt den ældre bror ham og bad ham finde Ida efter hun fyldte atten Han efterlod hende også en arv som hans datter næppe nogensinde ville give fra sig
Niels kunne ikke finde Ida med det samme hendes mor og søstre skjulte hendes adresse Men skæbnen førte dem sammen på hospitalet da han var til behandling og hun var hans læge Han ville have fortalt hende alt tidligere men fik ikke tid Så besluttede han at give hende huset som hendes bedstefar havde købt af ham mens han levede vel vidende at hans datter aldrig ville efterlade noget til barnebarnet
Et andet chok ventede i brevet det viste sig at hendes mor ikke var hendes biologiske mor Ida var datter af hendes afdøde søster som hun hadede og misundte På billedet ung mor og far smilende mens de krammede en lille pige Ida overlevede fordi hun var hos sin bedstefar den dag ulykken skete
I kassen lå sedler på tusind kroner efterladt af bedstefaren At røre ved dem varmede hendes hjerte Tårer løb ned ad hendes kinder Nu var hun og hendes baby i sikkerhed
Da Ida tændte brændeovnen syntes det hende at al hendes frygt forræderier og bitterhed forsvandt i flammerne Hun ville starte forfra for babyen og for sig selv
Selvfølgelig ville hun med tiden tilgive dem der havde såret hende Men hun var færdig med dem Dette hus ville være hendes tilflugtssted
Niels sagde altid at et godt hus skulle tilhøre nogen der værdsatte det Han fortalte at han havde bygget det i sin ungdom med egne hænder af de bedste materialer
Ikke et hus men et vidunder Det vil stå i to hundrede år gentog han ofte Landsbyen kunne nås med bus to stop væk
Ja lønnen var lav og hjælp med babyen var stadig usikker Men det vigtigste hun havde et tag over hovedet opsparing og et erhverv Hun var ung smuk og hun ville få en søn For første gang følte Ida sig som et virkelig lykkeligt menneske Hun lærte at selv efter alle svigt og tab kan man finde styrke i sig selv og opbygge et nyt liv med håb og selvværd mens man værdsætter de uventede gaver fra fortiden.
