Og du troede mig ikke
To dage senere ringede Veronika. Men denne gang lød hendes stemme nervøs.
Jeg sagde det jo, veninde, din Mikkel er virkelig en mystisk fyr. Men du ville jo ikke tro mig Nu har jeg beviser!
Hvilke beviser? spurgte Freja forbløffet, mens en kold fornemmelse gled ned ad ryggen på hende
“Hvad mon hun har fundet ud af om ham, jeg holder så meget af?”
*****
Man siger jo, “Haster du dig, gør du folk glade” eller også gør du dem grinagtige. Freja havde hørt talemåden masser af gange og prøvede altid at huske den. Bare for en sikkerheds skyld.
Men den uheldige aften havde hun ikke mange valg. Hun kom ud af SuperBrugsen med to fyldte poser, så sporvognen holde klar ved stoppestedet med dørene åbne og
hun løb.
Vent lige på mig! råbte Freja til chaufføren, som dog var optaget af en telefonsamtale og ikke hørte hende.
Så skete det uventede. Hun snublede Først knækkede hælen på hendes støvle, dernæst vred hun om på anklen, og til sidst faldt hun, så de nye nylonstrømper gik i stykker på knæet.
En del af varerne trillede ud på fortovet.
Freja så hjælpeløs på sporvognen, der kørte væk, ligeglad og langsomt og hendes øjne blev våde.
Hvordan kunne det gå så galt?
Og så dukkede ordsproget op igen, og et lille smil gled over hendes læber. Ja, man skal nok ikke skynde sig
“Nu er det nok eventyr for i dag. Jeg tager en taxa hjem denne gang! bestemte Freja. Hvis bare jeg kan komme op hun snørede ansigtet i smerte.”
Pludselig stod en mand ved siden af hende. Hun så ikke hans ansigt ordentligt, men stemmen var rolig og venlig.
Hvor har du sådan travlt hen, unge dame? Slået dig slemt? Kom, lad mig hjælpe dig.
Jeg prøvede bare at nå sporvognen, der går først igen om en halv time, sukkede Freja, og tog imod hans hånd.
Han hjalp hende op og fyldte varerne tilbage i poserne.
Tusind tak, sagde hun og bemærkede, at hans øjne var varme og godmodige. Hun skulle lige til at tage sine poser, men han smilte hemmelighedsfuldt og slap dem ikke.
Ved du hvad, jeg kan køre dig hjem.
Mig? Hjem? Freja så overrasket ud. Ingen grund, jeg bestiller en taxa lige om lidt.
Hvorfor bestille taxa? grinede han. Jeg er selv taxachauffør. Kom, jeg hjælper dig hen til bilen.
Normalt ville Freja have tænkt sig om syv gange, før hun sagde ja. Men nu Nu ville hun bare hjem. Han virkede rar og troværdig.
I bilen præsenterede taxachaufføren sig som Mikkel og forsøgte at muntre hende op med sjove historier om kunder.
En ung dame engang klagede over at jeg kørte for hurtigt, sagde han.
Hvordan det? Freja smilede.
Hun havde bestilt en taxa en time før hun skulle til frisøren, fordi det plejer at være meget trafik. Men jeg fandt en genvej og hun kom frem på kvarteret. Så ringede hun og spurgte, om hun bare skulle vente på gaden en halv time nu.
Ja, sådan kan det gå
Så, vi er her, Freja. Det er vel din opgang?
Ja, det er det.
Hvilket etage bor du på?
Undskyld hvorfor vil du vide det?
Jeg vil bare hjælpe med poserne, svarede han roligt. Du kan jo ikke bære dem alene med den ankel.
Freja vaklede. Hun ville helst ikke have, nogen hun ikke helt kendte, skulle vide hvor hun boede men poserne var tunge.
Du skal ikke være bange, Freja. Jeg vil kun hjælpe. Og jeg tager ikke engang betaling.
Det synes jeg nu ikke du skal Du er jo på arbejde, så jeg skal da betale.
Nej. Ingen penge fra dig.
Hun trak på skuldrene og lagde en krøllet 100-krone-seddel på forsædet. Mikkel samlede den ubemærket op og lagde den i en af poserne, før han hjalp hende og fulgte hende hele vejen op.
Tak, Mikkel, det var virkelig pænt.
Ingen årsag, smilede han. Vil du køres på arbejde i morgen? Det er ingen sag.
Nåda, er du ved at blive min personlige chauffør? lo Freja.
Hvorfor ikke?
Sådan mødte de hinanden. Hver morgen kørte Mikkel hende til arbejde, og om aftenen hentede han hende igen.
Han afviste hårdnakket at tage betaling.
Mikkel, tager du altid ikke imod penge fra dine kunder, eller er jeg bare heldig? drillede hun.
Vi var enige, Freja du må gerne sige du til mig.
Det må du undskylde, jeg er ikke helt vant til det endnu. Men hvad med pengene?
Det er kun dig, smilede han roligt.
Et tilfældigt møde blev til aftensmad, kaffe, og natlige gåture i København. Freja var betaget.
Hun havde aldrig troet, der fandtes så gentleman-agtige taxachauffører.
Efter en måned præsenterede Freja ham for veninden. Hun ville gerne høre hendes mening.
Han er ikke noget for mig sagde Veronika, da de var alene.
Hvorfor? Freja var uforstående. Han er charmerende, flot, ryger ikke
Det er netop det, der er underligt. Jeg har taget mange taxaer, men har aldrig mødt sådan én som din Mikkel. Han er for venlig til at passe ind.
Hvad mener du?
Jeg tror ikke han er, hvem han siger han er. Måske er han slet ikke taxachauffør måske bedrager han.
Men hvis han var svindler, ville han gå efter penge. Mikkel har aldrig taget en krone.
Og det er også mærkeligt. Hvilken taxachauffør vil køre gratis rundt? Sådan gør kun dem, der gerne vil vinde tillid. Ville du have min ærlige mening, så her er den: han er mærkelig, og jeg kan ikke lide ham.
Veronikas ord satte tanker i gang hos Freja. Hun kunne ikke helt følge venindens tanker, men noget af det gav mening.
Mikkel var jo bare dumpet ind i hendes liv og var næsten for god til at være sand.
“Måske er han virkelig en prins”
Freja besluttede sig for at lære ham bedre at kende før tingene udviklede sig.
*****
Hvorfor er du så nedtrykt? Sket noget på arbejdet? spurgte Mikkel, da Freja satte sig ind i bilen.
Næh, ikke på arbejdet. Det er bare Veronika arbejder som frivillig på dyreinternatet, og hun siger, folk er holdt op med at komme der. Nogle gange går der uger uden besøgende. Så er der virkelig mange killinger, der bare sidder der og venter Freja begyndte at græde. De har brug for et hjem, men ingen vil tage dem. Vi har endda annonceret for egne penge, men ingen reagerer Veronika er også helt ude af den, og jeg selv Jeg ville tage to, hvis ikke min udlejer sagde nej.
Hun fortalte Mikkel om den grå killing, der var fundet på Hovedbanegården, sulten og forkommen og den røde, der var fundet uden for rådhuset med brækket ben. Og mange andre.
Hver uge kommer der nye dyr ind. Det er så meget, man ikke kan holde det ud.
Det lyder hårdt. Hvor ligger det internat?
Ude i Sydhavnen Ikke det bedste område, så ingen gider besøge.
Næste dag ringede Veronika til Freja. Noget var sket, det kunne Freja høre.
Freja, gæt hvem der lige har været på internatet?
Sig nu ikke statsministeren.
Din Mikkel. Og ved du hvad? Han tog en killing med! Han ville hjælpe os Er det dig, der har fortalt ham om vores problemer?
Det var mig, Freja smilede. Hvilken killing tog han?
Den grå Men jeg synes stadig ikke, det er grund til glæde. Jeg stoler stadig ikke på ham.
Du er for meget, Veronika. Om du kan lide ham eller ej, gjorde han noget godt!
Betyder det gode handlinger, at han er god? Det får vi jo at se
Hvad er der med dig? Han hjalp da. Endnu et liv reddet.
Når Veronika selv var frivillig, ville hun bare sige: “Hvorfor skulle en taxachauffør have tre killinger hjemme hos sig?” Hvem har tid til det?
*****
Dage senere ringede Veronika igen. Hun lød næsten som om, hun græd.
Freja, jeg sagde det jo. Nu har jeg endelig beviser!
Hvilke beviser? spurgte Freja, mens hun igen mærkede den ubehagelige fornemmelse.
Han har været her igen i går og forgårs.
Hvorfor? Ville han aflevere killingen tilbage?
Nej. Han tog to mere
Og hvad så?! Mange har tre katte i lejligheden.
Synes du ikke, det er mærkeligt? Hvad skal en taxachauffør med tre killinger hjemme hos sig? Du kender ikke hans livsstil. Han er jo single.
Måske har han bare aldrig haft katte, tog én, fandt ud af han kunne tage flere Jeg tror bare, han vil hjælpe.
Hvorfor så ikke tage alle tre på én gang? Hvorfor hente dem på forskellig vis og af forskellige frivillige? Han ved udmærket, situationen er svær, og du har selv fortalt ham det, Freja!
Freja havde ingen svar. Jeg spørger ham Hun lagde på og sukkede. Forhåbentlig kan Mikkel forklare
*****
Sig mig, inviterer du mig aldrig hjem til dig selv? Du har jo været hos mig, men jeg har ikke været hos dig spurgte Freja efter cafébesøget.
Du skal nok få en invitation bare ikke i dag. Jeg har lidt rod derhjemme.
Ok Hvordan har den killing det så? Har du fundet på et navn?
Den har det fint. Navn? Det kan man altid finde senere, smilte Mikkel.
Efter denne snak begyndte også Freja at tvivle. Noget stemte ikke: Hvis han havde tre killinger hjemme, hvorfor sagde han det ikke? Måske havde Veronika ret?
Dagen efter mødtes Freja og Veronika og lagde en plan. Nu ville de finde sandheden om Mikkel.
De tilbragte flere dage på internatet i håb om, at Mikkel ville komme efter endnu en killing. Freja sagde til ham, at hun skulle til Aarhus med arbejdet.
Så pludselig: Han er her, Freja! Med et kæmpestort smil og han vælger en killing.
Så er det sandt Hvordan kunne jeg tage så meget fejl Har han set dig?
Nej. Jeg ser det fra køkkenvinduet.
Godt. Så gør vi som aftalt.
De fulgte efter Mikkel gennem hele København, mens han kørte rundt med killingen.
Til sidst stoppede han ved en boligblok i Valby.
Han afleverer killing og afhenter kunde, sagde Freja.
De så en ældre dame stige ud og Mikkel gav hende killingen.
Freja mistede tålmodigheden og sprang ud:
Hvad laver du her, Freja? Du sagde du var i Aarhus
Jeg kom hjem Vil du forklare mig, hvad du laver med de killinger? De er ikke hjemme hos dig jeg ved det!
Hvad er det du insinuerer? Jeg mishandler dem ikke tværtimod! sagde han. Jeg sørger for, at de får gode hjem. Dem, der tager dem, har jeg talt grundigt med. Jeg giver dem endda rabat på katteudstyr.
Lidt efter kom Veronika til. Også hun var klar til konfrontation.
Men Mikkel smilede og foreslog, at de satte sig på en nærliggende café og fik det hele forklaret.
De lyttede.
Egentlig er jeg ikke rigtig taxachauffør jeg er medejer af en dyrehandel sammen med min bror, begyndte Mikkel. Min bror brækkede anklen, så jeg måtte tage nogle vagter for ham. Men ratingen bliver for lav, hvis han ikke kører, og så mister han kunder. Derfor
Og hvad med killingerne? spurgte Veronika skarpt.
Jeres internat ligger ude i ingenmandsland, ingen gider tage derud. Men i en taxa sidder folk stille og er tit interesserede i dyr. Så jeg tog en killing med og så, om ikke nogen ville have et lille væsen med hjem.
Gik du bare ud fra, at det ville lykkes? spurgte Veronika.
Nej, jeg vidste det ikke men det virkede! Jeg spurgte ind, fortalte om killingens baggrund, og flere af mine kunder faldt for dem. Når en ville adoptere, tilbød jeg udstyr på tilbud.
Betyder det, du faktisk ejer en dyrehandel? spurgte Freja.
Det kan man vist godt sige.
En rolig stilhed lagde sig over bordet. Så lo Freja og så på Veronika:
Så meget for din mistro. Jeg sagde jo, han var god! Vi havde helt misforstået Mikkel.
Tjaeh, man kan jo ikke vide sig sikker Men jeg indrømmer, han er i det mindste reel, sagde Veronika.
Jeg kan fortsætte med at hjælpe jer foder eller penge, som I selv ønsker.
Tror du ikke, foder er bedst.
Og den killing, der er tilbage? spurgte Freja.
Den beholder jeg. Bare rolig, der er plads.
Må jeg komme på besøg, eller er der stadig rod?
Du er hjertelig velkommen!
Senere den aften så Freja, at hos Mikkel boede allerede to store katte. Og en tredje, den hvide-røde killing, var også ved at falde til. Katte, der elskes, bliver ikke forvoldt ondt.
*****
Efter noget tid flyttede Freja ind hos Mikkel, og de blev en rigtig lille familie.
Og Maise, som de kaldte killingen, fandt sin plads blandt de andre katte. Bagefter hjalp Mikkel, Freja og Veronika ofte hinanden med at finde hjem til endnu flere internatkillinger for katte har brug for mennesker, og dérude sidder der mange, der mangler netop en blød og kælen ven. De ved det måske bare ikke endnu.
Jeg indså til slut, at et åbent sind og tid til at lytte og forstå hinanden gør livet rigere. Og at ægte godhed ikke altid er, hvad vi først tror.
