– Hvor længe skal det fortsætte, for pokker? – Lisa smed viskestykket på bordet. – Jeg kom hjem fra arbejde for en time siden, har ikke engang nået at skifte tøj! – Hvad starter du nu for igen? – Anders stod og spærrede døråbningen. – Mor lagde bare vejen forbi fem minutter. – Fem minutter? Helt seriøst? – Lisa pegede på bjergene af beskidt service. – Og de ti andre, de gik bare tilfældigt forbi også? Samtidig? Et højt latterbrag lød inde fra stuen. Fjernsynet blev skruet helt op. – Skal du være så sær? – Anders rynkede brynene. – Vi hygger os jo bare. – Du hygger dig, sidder der og griner af røverhistorier. Jeg står og skærer tredje portion kartoffelsalat! – Lisa fægter mod bunken af kartofler. – Og det kl. 21. Jeg har præsentation i morgen, bare lige så du ved det. – Igen med din præsentation. Som om det batter, nogle tegninger og diagrammer… – Tegninger? – Lisa rødmer i harme. – Det er et projekt til en million! Jeg… – Liseskat! – Svigermors sødladne stemme. – Er du ikke lidt langsom med salaten? Folk venter jo. Gitte Petersen stod i døråbningen og rettede på håret. – Kunne I i det mindste give besked, når I alle sammen kommer? – Lisa prøvede at lyde rolig. – Hold da op, hvad skal vi sige besked for? – Svigermor nappede en agurkskive fra skålen. – Familien kigger lige forbi til kaffe. I min tid… Familiespil – I din tid var der ikke smartphones, – mumlede Lisa. – Hvad sagde du? – Gitte Petersen kneb øjnene sammen. – Sagde bare, det hele er klar, – Lisa tog demonstrativt fat i kniven og begyndte at snitte pølse. – Anders, – svigermor vendte sig om. – Din kone er vist ikke helt på plads længere. Intet gæstfrihed, ingen respekt for de ældre… – Mor, nu må du altså, – Anders skiftede fra fod til fod. – Hun er bare træt. – Træt! – Gitte fnøs. – Da jeg var på hendes alder havde jeg fire børn, job, lavede mad og vaskede. Uden at pive. Et nyt latterbrag fra stuen. Nogen råbte: “Anders, kom herind – Viggo fortæller noget vildt…!” – Jeg må høre! – Anders var lykkelig for at smutte. – Sådan er det altid, – bed Lisa sammen, mens hun så ham forsvinde. – Ansvar? Så skal han nok forsvinde lynhurtigt. – Sådan taler du ikke om din mand! – begyndte svigermor. – Du burde være taknemmelig for, at han giftede sig med dig. Med det temperament… Lisa stoppede med at lytte. Hun kiggede på kniven, på brættet, på mayonnaisepakken… og pludselig kom hun i tanke om den lille flaske med dråber, hun købte på apoteket om morgenen… – Ved du hvad, Gitte? – sagde hun langsomt. – Du har ret. Jeg skal nok lave det hele færdigt. I får en middag, I aldrig glemmer. – Endelig! – svigermor lyste op. – Så ringer jeg da også til Hanne, så hun kan komme. Hun bor lige om hjørnet. – Kan du huske, Gitte, hvordan din svigerdatter sidste gang ødelagde risretten? – lød det fra tante Vera inde fra stuen. – Vi drak vand hele natten! – Jaja, – nikkede svigermor, – Lisa laver mad… på sin helt egen måde. Lisa blandede salaten, mens hun talte til ti for sig selv. Det ringede på igen. – Sikkert Hanne! – Gitte blev ivrig. – Anders, åbn! – Jeg har travlt! – råbte han. – Lisa, du kan vel åbne? – Jeg har beskidte hænder, – gispede Lisa. – Hvad er du dog for en kone? – brokkede svigermor sig på vej ud til døren. – Kan ikke engang hjælpe din mand. Udenfor stod ikke kun Hanne, men også Anders’ søster Maria med mand og børn. – Vi gik bare lige forbi, – smilede Maria, mens hun skubbede to drenge ind. – Ville lige kigge ind til lillebror. – I “gik bare forbi”, – muttrede Lisa, greb endnu en pakke mayonnaise. Kokken var nu 21.30. – Hvad siger du? – vendte svigermor sig mod hende. – Siger bare, sæt jer til bords. Maden er straks klar. Lisa fandt flasken frem fra tasken. Inden for en time virkede de, stod der på brugsanvisningen – bedst ikke at være langt fra hjemmet eller toilettet… Lisa smilede og hældte en tredjedel i salaten. – Lisa, hvad med varm mad? – Anders kiggede ind. – Marias drenge er sultne. – Det skal I få – alt sammen. Frikadeller, kartoffelmos, sovs… specielt til i dag. – Det er min pige! – jublede Anders. – Du er ellers ikke for meget til madlavning for tiden. – Du arbejder jo hele tiden, – kommenterede svigermor fra gangen. – Hjemmet passer sig ikke selv. – Men i dag… – Lisa rørte grundigt i salaten – får I en middag, I sent vil glemme. Nu ringede det igen. – Det må være Viggo og Lone! – råbte Anders. – Jeg sagde også til dem, de bare kunne komme. Lisa stivnede med skeen i hånden. – Har du inviteret flere? – Hvorfor ikke? – Anders trak på skuldrene. – Når nu alle er her. Viggo har også svigermor med – hun bor ved dem i øjeblikket. Lisa så på den næsten tomme flaske, og på salaten, tænkte på antallet af gæster… – Måske laver jeg også en særlig sovs, – hun hev endnu en flaske op – så der er nok til alle. – Det er rigtigt! – sagde nogen fra stuen. – Hvad er en middag uden sovs? – Sovs skal der til, – nikkede Lisa, målte dråberne op. – Hovedsagen er, at alle bliver mætte! – Så er der serveret! – proklamerede Gitte festligt. – Se, som Lisa har gjort sig umage! Familien summede, mens de satte sig omkring bordet. Drengene gik straks i krig med salaten. – Måske vi skal begynde med det varme? – spurgte Lisa med et smil. – Salaten skal lige trække lidt. – Du gør alt så besværligt, – viftede svigermor af hende. – Giv nu bare børnene noget! – Ja ja, – tante Vera fyldte sin tallerken. – I gamle dage klarede vi os uden alt det nymodens. – Det skal nok blive anderledes nu, – smilede Lisa. – En helt særlig aften. – Spiser du ikke selv, Lisa? – spurgte Anders med munden fuld. – Jeg spiste på arbejdet, – hun lænede sig op ad dørkarmen. – Og har lavet så meget mad, jeg er mæt af duften. – Se nu bare – hun vil ikke engang spise med familien mere. Kun job og de dér kreative ting… – Marika fnøs. – Apropos, – hoppede Viggo ind. – Får I virkelig penge for at lave de dér tegninger? Folk har jo for lidt at lave! Lisa holdt øje med, at alle tog mere. Tallerkenerne tømtes skræmmende hurtigt. – Uhm, det smager godt! – mumlede Hanne. – Endelig lært at lave mad! – Ja for søren, – tilføjede Lone. – Jeg kan stadig huske den der “Caesar” med croutoner – havde halsbrand resten af aftenen! – Ikke i dag, – sagde Lisa lavt. – Der kommer helt andre fornemmelser denne gang. – Hvad siger du? – spurgte svigermor. – Skal vi ikke sætte noget musik på for stemningen? – Lad os det! – Anders blev ivrig. – Jeg henter højtaleren. Han gik fra bordet, men standsede i døren: – Lisa, du virker mærkelig i dag. – Jeg har det fint, – trak hun på skuldrene. – Jeg betragter bare, hvor meget I får spist. Nærmest som om I spiser til lager. – Kom nu, – han klappede hende på skulderen. – Alle er glade. Selv mor roser dig. – Hovedsagen er, at I er glade, – nikkede Lisa. – Jeg har for resten varmet mere sovs. Specielt til din mor – jeg lagde masser af kærlighed i. Hun skal endelig smage. Hun tjekkede tiden. Ifølge hendes beregninger ville de første “særlige effekter” indfinde sig om ca. en halv time. Præcis, når alle var godt mætte og afslappede. – Lilleskat, – svigermor råbte. – Bliver der ikke også te? – Det skal der nok, – nikkede Lisa, mens hun hentede sin taske i entreen. – Men faktisk er jeg nød til at tage på arbejde nu. Det er krise. – Hvad? – Anders var vred. – Midt under familiemiddagen? Har du set klokken? – Hvad så? – for første gang smilede Lisa ægte. – I dukkede op uden varsel, jeg tager af sted uden varsel. Sådan gør vi i familien. – Dét er ungdommen nu til dags, – sukkede Gitte. – Ingen respekt for familieværdier! En halv time senere kunne de ikke tænke på respekt… – Anders, jeg har det skidt, – klynkede svigermor og tog sig til maven. – Det har jeg også, – Viggo skar ansigt. – Mon det var salaten? – tante Vera nåede at sige, før hun sprællede op og løb mod toilettet. – Vent på mig! – Maria for hun afsted. – Jeg var først! – Først? – udbrød Lone, og prøvede at komme foran. – Jeg har altså… Fem minutter senere var der kaos på gangen. Køen til toilettet nåede helt ud i køkkenet. – Mor, jeg har ondt! – klynkede Marias børn. – Hold ud! – udbrød hun, mens hun trippede utålmodigt. – Bedstemor, hvor længe er du derinde? – Jeg kom lige ind! – lød det bag døren, blandet med lyde der mindede om maskingeværild. – Det er da frygteligt, – stønnede Hanne og slyngede sig op ad væggen. – I min tid skete sådan noget ikke… – Anders! – råbte Gitte fra toilettet. – Ring til din kone! Det er hendes madlavning! Anders greb mobilen, men Lisa tog den ikke. Kun en sms tikkede ind: “Håber middagen lykkedes. For resten – naboerne har også et toilet. Og Viggo bor i nabobygningen. Skynd jer, familie, måske når I det.” – Gjorde hun det med vilje? – gispede Vera, mens hun holdt sig for munden. – Mor, kom ud! – vred Maria. – Der er kø helt ud på gangen nu! – Jeg kan ikke! – hylede svigermor. – Hvad pokker har hun hældt i maden?! Det ringede på. Naboen ovenover stod i døren: – Har I det godt? Min lysekrone ryster… – Jeg kan ikke mere, – lød det fra køen. – Skal vi ringe efter en ambulance? – Ambulance?! – Anders flippede. – Hele opgangen skal jo ikke vide det? – Nå, er det bedre at blive til grin foran naboerne? – snerrende Maria og prøvede at mase Viggo væk fra døren. Anders’ mobil peb igen. Besked fra Lisa: “Og forresten – jeg søger skilsmisse i morgen”. – Hvad betyder skilsmisse?! – skreg Gitte endelig, da hun slap ud fra toilettet. – Anders, det kan hun ikke! – Det må vi tage senere! – råbte Viggo og jog først ind på det ledige toilet. – Nu er der vigtigere ting! Marias børn hylede i kor. Lone begyndte at ringe på hos naboerne. Hanne brokkede sig over ungdommen. Anders’ mobil bippede igen: “Og bare rolig om mine ting – dem tog jeg med, mens I hyggede jer med aftensmaden. God fordøjelse!” “P.S. Jeg nød især, hvordan du, Anders, roste mine “tegninger”. Nu kommer de kun mig til gode. Og projektet til millionen – det afleverede jeg i går. Jeg klarer mig fint.” For dig bliver det nok straks sværere at finde en kok til din kære familie. Husk: du må selv til gryderne – penge til restaurant får du ikke længere. Jeg har tømt kontoen – du er vel ikke uenig? Vi er jo familie!”Produkter Køen til toilettet voksede. I det fjerne lød Marias desperate råb: “Naboen åbner ikke!!!” Imens sad Lisa på en hyggelig café i den anden ende af København, nippede til sin cappuccino – og følte sig for første gang i tre år helt og aldeles lykkelig.