Min lillebror har altid været min mors og mormors yndling. De forgudede ham. Jeg selv stod altid i baggrunden. Han fik altid den bedste del, alt det mest spændende tilfaldt ham: legetøj, slik, kager, bær og meget mere. Mig glemte de nærmest altid. Jeg skulle rydde op efter ham, rede hans seng, lave morgenmad til ham. Det irriterede mig voldsomt. Han opførte sig som om jeg var hans tjenestepige. Jeg skulle løbe efter ham, adlyde hans mindste ønsker. Min mor sagde altid, at han var husets mand, og at mænd ikke skulle blande sig i kvinders sager. Sådan opdrager nogle danske kvinder deres sønner!
Senere undrer de sig over, hvorfor deres svigerdøtre er ulykkelige, og hvor de mandlige tyranner kommer fra.
Han kunne end ikke koge et æg selv. Min mors og mormors opførsel gjorde mig så frustreret. Min mor blev skilt, fordi min far ikke viste hende respekt og behandlede hende dårligt. Og alligevel opdragede hun selv sådan en mand. Jeg prøvede somme tider at gøre oprør, men blev hurtigt gjort tavs, og alt fortsatte som altid. Jeg husker, hvor hårdt det var for mig i 9. klasse, da jeg skulle forberede mig til eksamen. Jeg studerede, men min mor og mormor ringede hvert femte minut: Har du fodret din bror? Skynd dig hjem, han sidder sulten, mens du laver ligegyldige ting broren er det vigtigste.
Det endte med, at jeg måtte droppe alt, løbe hjem, lave mad til ham og hjælpe ham med lektierne. Jeg var en dygtig og flittig elev. Da jeg forberedte mig til optagelsesprøven på universitetet, sagde min mormor til mig: Hvorfor skal du have uddannelse? Du bør gifte dig, få børn, tage dig af din mand og passe hjemmet.
Efter at jeg havde færdiggjort mine studier, pakkede jeg mine ting og flyttede fra hjemmet i København. Jeg havde fået nok af besværet med min bror. Min mor og mormor blev vrede på mig, for nu måtte mormor droppe sit arbejde og passe barnebarnet.
I dag har jeg lært, at man skal stå fast på sig selv og ikke lade andre bestemme ens liv. Jeg har fundet min egen vej og føler mig stærkere.
